Myntepesto

Vi har efterhånden et godt sortiment af krydderurter i haven og især mynten tager godt fra sig i bedet. Jeg synes dog ind i mellem, at det kan være lidt svært at få urten brugt, da smagen kan være fremtrædende og altoverskyggende i f.eks salater. Jeg har nu flere gange brugt mynten til pesto, og jeg er virkelig vild med smagen! Mynten for stærkt modspil af hvidløg, citron og parmasan – og alligevel bevares det friske karaktertræk suverænt. Ud over at det selvfølgelig er mega tilfredsstillende at lavet sit eget tilbehør til maden, er det også rart at vide, at det ikke bare står hen i haven uden at blive brugt. Jeg kan tømme godt ud i mynten ved en omgang pesto.

Pestoen er en børnevenlig udgave uden for mange spicy krumspring – og ikke at jeg skal kaste mig ud i titlen som madblogger, så vil jeg alligevel dele opskriften med jer. Myntepestoen er skøn og kan bruges til frisk pasta, til salat eller som erstatning for smør under en ostemad.

Jeg  har brugt bladene fra en chokolademynte – den er stadig skarp på myntesmagen, men har en fin eftersmag af  chokolade. I pestoen er chokoladesmagen ikke så fremtræden, men prøv af tilføje den i den hjemmelavede is, smotthien eller i teen. Det er ret så lækkert!

IMG_5529 IMG_5532IMG_5536

Myntepesto

3/4. dl Olivenolie

3 spsk revet parmasan

en god portion mynteblade – jeg fyldte min skål til kanten

1. dl pinjekerner

2-3 fed hvidløg

1 lille tsk rørsukker

salt og peber

 

Jeg kommer det hele i en blender og kører det sammen til en jævn konsistens. Smager til undervejs og som regel tilføjer jeg lidt ekstra citron eller pinjekerner, alt efter bladenes tid på sæsonen og pestoens konsistensen. Jeg prøver at holde lidt igen på olivenolien, men der kan sagtens tilføjes lidt ekstra. Det mere olie, som lægger sig på toppen af glasset, gør pestoen holdbar i længere tid. Vi får dog som regel spist op indenfor en lille uges tid, så det er helt unødvendigt at spæde mere til. Opskriften giver ca. 2 dl pesto – du kan sagtens lave dobbelt op og smide en portion i fryseren.

Hvad bruger du din mynte til?

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Swallow er færdig – ny inspiration søges

IMG_5263Jeg er langt om længe blevet færdig med min Swallow cardican. Den har været ret spændende at strikke. Jeg har siddet med en notesblog og kuglepen og har i enkelte passager været nød til at skrive hver eneste pind ned, så jeg kunne holde øje med masker, indtagninger og mønster. Umiddelbart ser resultatet simpelt ud, men der ER altså lidt at holde øje. Og det er rigtig godt. Jeg skal holdes ved ilden, så jeg ikke keder mig. Alligevel må jeg tilføje, at jeg er vild med det enkle udtryk – jeg behøver ikke de vildeste snoninger eller mønstre. Det rene udtryk er mest min stil.

Opskriften er fra bogen ‘Finstrikket’ af Helga Isager. Garnet er også Isagers – Tvinni tweed farve 39s sammen med Silk mohair farve 63. Til min store ærgrelse, løb jeg tør for silk mohair. Så sidder man der og mangler garn til 30-35 pinde og vil egentlig bare blive færdig! Øv. Jeg blev dog redet på falderebet af god karma tilsendt fra Mette Bossow og Kathrine Baun Kyhl, der begge lå inde med en stump i nøjagtig samme farvetone. Tusinde tak for hjælpen piger! ♡

Jeg har nu strikket to af modellerne fra ‘Fintstrikket’. Nightingale vesten er også en af mine yndlinge. Rent faktisk kunne jeg gå hele vejen gennem den bog med mine strikkepinde. Der er så mange fine design, hvor detaljerne bare er så lækre.

Men faktisk – måske I kan hjælpe? Jeg trænger til lidt ny inspiration. Jeg ser så meget skønt strik – takket være mit arbejde, instagram og blogs. Jeg ser så meget indbydende knitwork, at jeg bliver helt rundforvirret af alle de impulser; ‘den må jeg strikke’ – ‘den er skøn’ – ‘åhh, sikke et garn’.

Vil du dele dit yndlingsstrik med mig? Hvad der tiltaler dig ved modellen – farvevalg, garnet og detaljerne? Jeg vil blive så glad for inspiration til nyt hjemmestrik.

 

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

FunwithFelix

Vi har en Ipad, der er i høj kurs hos de mindste herhjemme. Alfred ser legetøjsreklamer for Ninja Turtles på Youtube (don´t mention it!) – Ida spiller spil og skriver historier på appen Skriv og læs. Vi har pænt mange restriktioner på Ipad’en og bruger den kun som babysitter mellem 17-18, hvor vi får afviklet aftensmaden m.m. Ikke desto mindre har den fået sine hug gennem årene. Glasset er skiftet to gange, trods det originale smartcover – og pludselig bliver det altså bare et dyrt stykke legetøj.

I påsken modtog vi MyTelly – et Ipad cover – fra Sanne, som har virksomheden FunWithFelix. Jeg kender Sanne gennem mit job, og har fulgt med på sidelinjen, mens hun fik tegnet og  fremstillet det fineste cover til børn og deres Ipad. Jeg har glædet mig meget til coveret blev sat til salg i shoppen, for det er faktisk pænt umuligt at finde et solidt og anvendeligt cover, der kan beskytte mod små børns hårde behandling, stød og spjættende ben.

MyTelly er ergonomisk i top og ret let at bruge, selv for de mindste fingre. Det fungerer ud over alle forventninger. Jeg kan føle mig tryg, når Alfred kommer sprintende hen over gulvet med Ipad´en i hænderne for at vise mig, at ‘Michelangelo altså bare er den sejeste’ eller når Ida sjipper rundt til musik ud af Itunes. Alfred har endda tabt Ipad’en ned af trapperne uden der skete noget.

Jeg er begejstret for det nye MyTelly cover og sender i den grad mine anbefalinger videre. Du kan købe coveret i FunwithFelix’ shop lige her

IMG_5152IMG_5172 IMG_5164 IMG_5168

 

Coveret er en gave vi har fået – så dette er ikke et sponsoreret indlæg. Jeg tester og anmelder kun ting, som jeg kan stå inde for, og skriver altid min ærlige mening sagerne – så ord og tanker er mine egne.

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Alfred 4 år

På en varm og solrig langfredag for fire år siden kom der en ekstra påskehare til verden. En halvlang lille fætter, der, inden jeg fik set mig om, havde spundet sine små arme omkring min krop. Det lille drengebarn, der konstant skulle være i tæt kontakt, har vokset sig ud af heldragterne og hoppet i en meget lang størrelse  4 år.

Det er så overraskende, så hurtigt tiden går. Dagene flyver afsted og inden man ser sig om, har man pludselig ingen blebørn og (næsten) alle unger sover i egen seng.

Jeg undres tit over, hvor særlige ungerne er. Helt deres egen – og uden mage. Helt fra spæd har vi kunnet mærke deres personligheder, som med årene bliver mere markerede og tydelige. Alfred er stadig et lille følsomt barn – bare 59 centimeter højere end ved fødslen. ♡

I søndags blev han fejret med manér – morgensang, flag, gaver og gæster. Han havde en skøn dag og var så optaget i sine gaver, at lyset i kagen skulle pustes ud af Ida. Kagen lavede vi sammen – Ida, Alfred og jeg. Super heroes er hittet, så et Captain America skjold blev det til denne gang. 

IMG_5096IMG_5099IMG_5091

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Swallow cardigan

Jeg er godt i gang med min Swallow cardigan. Jeg kan simpelthen ikke vente til at få den færdig. Den er lidt længe undervejs – men så absolut ventetiden værd. Kroppen er færdig. Enderne er hæftet og så godt som klar til at få monteret ærmerne. Det har krævet en notesbog med flere siders tælling af masker og pinde. Der er pænt mange bolde i luften, når man kommer op til ærmegabet. Men ret sjovt at sidde med, selvom det færdige udtryk ikke ligefrem oser af detaljeret teknik og hovedbrud. Enkel og ret så lækker.

Jeg er nu i gang med 1. ærme. En pind af gangen!

Jeg vil så gerne have cardiganen færdig her i påsken. Ikke noget med at falde i staver over nye spændende design! Jeg sørger for ikke at hoppe forbi lækre garnbutikker! Det kribler allerede efter at få fingrene i nye projekter.

Hør her, Chris! Ærmer er da skide sjove at strikke!

Opskriften på Swallow cardiganen har jeg fra Helga Isagers bog “The Bird Collection”. Der strikkes med to forskellige kvaliteter. Tvinni tweed farve 39s og Silk Mohair farve 62.

IMG_5009 IMG_5005 IMG_5004

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Forbudte følelser

 

Er der mon andre end mig, der ind i mellem stopper op og tænker ‘Fuck, var det lige dét?’ Altså det her udfordrende hverdagsliv med grænsesøgende børn, natteroderi, overstimuleret servicegener og uendelig dårlig samvittighed?

Vi har tre børn på vidt forskellige, charmerende udviklingsniveauer. Hver med deres særlige personlighed. Vi har alle et godt helbred og tag over hovedet. Overvejende har vi det jo egentlig meget godt. Intet kan ryste vores zen-tilstand herhjemme – alle elementer om en lykkelig børnefamilie er tilstede; havregrød på væggene, snot i baner skjult i kraven på skjorten, slagsmål og løse hårtotter, hovedløse barbiedukker og pokemonfigurer i revnen i dobbeltsengen (ja, altså ikke min,vel!) og et forældrepar, der drukner deres kærlighed i bleskift, natteroderi, nullermænd, sygdomme og andre praktiske gøremål. Hverdagen! Kender du den?

At mindstebarnet så ovenikøbet er hoppet ind i selvstændighedsfasen og styres af et enormt behov for at være i centrum, klynger lige nu hr. og fru. Frikadelle op af væggen. Ingen tvivl om, englebarnet stadig er derinde! Han får bare pænt modspil af en lille djævel, der helt uden varsel vender det hvide ud af øjnene af raseri, så man helt kommer i tvivl, om han nogensinde vil vende tilbage til normaltilstanden igen. Når man mindst venter det, sniger de små horn sig frem og vender op og ned på lov og orden i det lille hjem. Alt er til forhandling, alt er en krigskamp mellem to fjentlige parter. Vi hører hinanden i tålmod sige ting som ‘nej, Alfred, du må ikke slå Ida med sværdet’. ‘Nej, Alfred, det er ikke godt, at du løber din vej fra os’. ‘Nej, Alfred! Du skal ikke tørre næse i mine bukser’.

Det er ikke uden skam, jeg indrømmer, at den forældrerolle ind i mellem trækker tænder ud. Hvordan kan jeg egentlig få mig selv til at råbe sådan op om, hvor hamrende frustrerende og svært det egentlig er at være mor og godt forbillede for mine unger, når det lyser ud af mig, hvor opgivende og magtesløs jeg ind i mellem også er? Det forældreliv er fyldt med modpoler! Jeg bevæger mig med ugers interval mellem det varme syd og det kolde nord – mellem den enorme kærlighed, den overvældende ømhed og følelserne af at ville gå gennem ild og vand for mine børn til de plagsomme og trættende tanker, hvor alle grænser er overskredet, ungerne er hæslige og ens vej til overlevelse er at sige ja til alt for meget for dernæst at eksplodere i et rungende ‘for HELVEDE altså’.

Med de følelser kan man ikke få andet en mega dårlig samvittighed og en enormt grim smag i munden. I hvilken automat har de stakkels unger trukket deres hæslige mor henne? Udfordringer, opdragelse, alt for mange vågne timer.

Foråret er på vej og vi er ved at omstille os til flere lyse timer både i og udenfor familielivet. Jeg ser rigtig meget frem til mere energi og overskud. Send derfor masser af D-vitamin, levertran og boostet energidepot tværs over Fyn. Jeg står klar langs motorvejen med fiskenet og klistret fluepapir og fanger revl og krat til mig, der kan hæve niveauet for positive tanker og gøre mig i stand til at yde det lille ekstra herhjemme. Nu har jeg været i den forældrerolle i snart 13 år – og jeg ved, at det her (selvfølgelig) bare er (endnu) en forbipasserende  periode, vi skal igennem.

En trist omgang hverdag med kartofler og brun sovs.

IMG_4873 IMG_4875 IMG_4889

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Røv og babser

IMG_4593

Hvis du med den indlægstitel glæder dig til en ærlig blog om en snarlig 40 årig krop i forfald, så er jeg ked af at skuffe dig. Dog indrømmer jeg, at tanken nemt kunne strejfe mig og ser alvoren i ironien om tyngdekraften og opstrammende rynkecreme, der ikke hjælper på hverken ‘te-poserne’ eller hængerøven. Det sagtens kunne dog sagtens blive en anden god gang.

Røv og babser! Altså ikke mine, men ‘Anettes røv og babser’!

Jeg var oppe for at hente Ida på skolen forleden dag og fandt hende fordybet og fnisende i en leg under et par støvede hundetæpper. I ved dem, der er stive af støv og snot i kanterne. Jeg stod lidt i baggrunden og smilede, jeg kunne godt fornemme, at Ida var i sit es.

For at jeg egentlig kan gå videre med historien bliver jeg nød til at springe en rum tid tilbage. Jeg har tidligere ytret bekymring over, at – heldagsskolen med alle de timer, alt det læring og alt for lidt leg. Hvordan mon det skulle gåIda skulle starte i skole ?

Ida har nu gået i skole i over et halvt år. Hun vokser af viden hver eneste dag, og jeg forundres VIRKELIG over, hvor meget de kan fylde på sådan et lille, ungt væsen. Hun er glad og suger til sig. Og jeg er stolt.

Nuvel, Ida stikker sit frække fjæs ud under den møl-befængte hule og griner fjoget til mig. ‘Kom Mor, fnis – jeg skal lige vise dig noget’, siger hun og trækker mig med ind i klasselokalet, hvor 29 stole sirligt hænger bag bordene. Henne bag klasselærens bord har Ida (sikkert sammen med hendes veninder), skrevet små hilsner til lærerinden. (Altså hende den super dygtige børnehaveklasselærer, der kan holde styr på så stor en klasse og samtidigt lære så meget nyttigt fra sig, som de små natursvampe fra Kalymnos suger til sig.)

Ida staver små ord, prøver sig frem, spytter og sprutter alfabetets lyde ud og kan så småt skrive ord og læse små sætninger. Det går stærkt. Det går endda så hurtigt, at Ida får klappet og fniset sig igennem ordbøgernes knap så pæne ord og krediterer klasselæreren med små kærlige hilsner:

Anettes røv og babser

Jeg har ikke nærstuderet Anettes røv og babser. Slet, slet ikke. Jeg er heller ikke så sikker på, at Ida går så meget op i det ‘billede’. Jeg kan dog ikke lade være med at grine, når den 6 årige pige fortæller mig, at de bare øvede sig på at stave en masse ord. Jeg er sikker på, at Anette har moret sig næste morgen klokken lidt i mødetid med små spejlvendte bogstaver på række bag stoleryggen. Og gad vide, om hun ikke er hammerstolt af sin 0. klasse, på trods af frække ord, sure tæer og madpakker. Jeg er stolt og taknemmlig! (Altså ikke fordi min datter kan skrive så frække ord). Men jeg er virkelig taknemmelig for, at Anette og skolepædagogerne har gjort skolestarten til en omgang lærerig ‘fis og ballade’.

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Fejø bluse til Alfred

IMG_4799 IMG_4794 IMG_4796Jeg har været så heldig at få tilsendt et strikkekit af Kit Couture Copenhagen og har lige siden modtagelse af pakken været pænt begejstret.

Når jeg går på jagt efter nye strikkeprojekter, skal jeg inspireres af lækkert design, god pasform, behagelige og naturlige materialer m.m. Tit og ofte fanges jeg af klassiske udtryk og godt håndværk – de små detaljer, traditionelle snit som jeg kan arbejde videre med.

Da jeg blev kontaktet af Kit Couture Copenhagen og forespurgt, om jeg ville have mod på at kaste mig ud i et af deres design, sagde jeg ja uden tøven. Deres udvalg af imponerende og stilrene design til både voksne, børn og bolig  tiltaler mig med smukke farver og imponerende æstetiske udtryk.

Jeg er godt i gang med deres Fejø bluse til Alfred – selvfølgelig med et stort strukturstrikket A i retriller. Blusen tager ingen tid at strikke og garnet er ren Highland uld. Jeg glæder mig til den bliver færdig! Så lille A kan få den godt brugt – nu og i foråret som lækker overgangssweater.

Følg med hos Kit Couture Copenhagen  og bliv inspireret – enten i deres webshop eller på deres profil på Instagram.

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Winter

IMG_4775

IMG_4754

IMG_4751

IMG_4761

 

Vinteren kiggede kort forbi Fyn i weekenden. Hvor jeg dog egentlig er ærgerlig over, at den ikke blev lidt længere. Det dunkle lys, det grumsede bunddække, græsset, mudder – gråt i gråt – er simpelthen snart for drænende for humøret. Vintermånederne er altså bare smukkere med et dække af ny sne.

The winter months are so beautiful with a covering of new snow .

#winter #snow #beauty #nature #trees #structure

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Traditioner

Det er meget sjovere, når tingene er som de plejer!

Vi er så heldige at bo i provinsen med ganske kort afstand til masser af natur med skov, marker og en enorm mængde ro. Når vi skal finde juletræ, skal vi faktisk ikke køre ret langt for at finde forskellige udbydere, hvor vi selv kan gå op jagt efter det rette træ. Ikke desto mindre er det første gang, hvor vi har skullet finde træet selv.

Normalt er det min far, der bidrager med træet, når vi skal holde jul. I år er han desværre ikke hjemme fra Tanzania, så når juletræet skal udvælges af os selv, har stunden været forbundet med tanker om traditionsbrud og vemod. Nok mest af alt fordi jeg savner, at familien kan være samlet.

Julen har det med ind i mellem at ramme mig på følelserne. Jeg kan godt få de der nostalgiske tanker om barndomsjulen og de dejlige minder, hvor børn og børnebørn var samlet hos bedsteforældrene. Jeg husker julen hos min farmor, som noget af det hyggeligste i min opvækst – en stund hvor kærlighed, sammenhold og familiebånd var noget af det vigtigste.

Nu står man så der og skal skabe selvsamme værdier og mønstre med sin egen lille familie. Julerier, glögg og æbleskriver. Man juler, hygger sig og bruger enormt meget tid på hinanden. Og det er jo lige netop dét, der er vigtigt ikke? Kærligheden, samhørigheden?

I år bliver vores traditioner brudt en smule. Julen bliver revurderet i et væk, traditioner bliver set efter i sømmene og selvom at jeg rent faktisk hygger mig, er jeg fyldt med savn, uro og sentimental længsel. Familien er vigtig, og når den så bliver splittet i atomer; hvad enten det drejer sig om børn der deles, en morfar er vælger at holde jul med olie på fingrene i Afrika eller mødre der er mindes blandt stjernerne på himlen, ja så vil tanker og ønskescenarier poppe op i tide og utide.

Julen er bare en tid, hvor tingene gerne må være som de plejer! Der skal helst ikke rykkes rundt i forestillingerne. Jeg vil gerne drage afsted på jagt efter et juletræ i skoven, ingen problemer i det. Jeg synes dog, det er sjovere at få det leveret. Det er meget sjovere, når tingene er som de plejer.

IMG_4587IMG_4602IMG_4603IMG_4593

 

Mere af Rappedikke? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.