Cardigan i patent

Der er noget enormt lækkert over patentstrik. Den vamsede ribstrik er bare så pæn. Derfor er jeg, trods det noget langsommelige arbejde, ovenud glad for, at Ida synes om sin nye cardigan. Den har taget mig tre måneder at strikke. En proces, der har været afbrudt af diverse hjemmelavede julegaver. Egentlig startede det ud som et projekt, hvor jeg lige skulle tømme garnkurven for 4-5 nøgler garn. Hvad jeg ikke vidste var, at patent jo sluger allerhelvedes meget garn. Det er blevet til pænt mange nøgler.

Cardiganen er strikket ud fra Anna modellen fra “Warm knit for cool kids” af Susie Haumann. Jeg har strikket den i garn fra Isager. 1 tråd Highland wool turkis og 1 tråd Alpaca 1 fv. 46. Jeg har strikket den ca 15-20 cm længere end opskriften foreskrev, da jeg syntes, at Ida havde brug for en lang cardigan.

Jeg er så vild med kvaliteten og designet, at jeg ville ønske, at jeg havde tålmod til at strikke en udgave til mig selv.  Jeg er startet på den, den ligger og venter. Lige nu er det dog en Sandness model, der trækker.

Vil du følge med i mine strikkeprojekter, kan du se mere på Instagram eller Ravelry.

Rigtig god weekend

IMG_6306 IMG_6307 IMG_6309 IMG_6304

5 thoughts on “Cardigan i patent

  1. Den er så flot, og jeg håber, du synes, at den var de tre måneder værd. Jeg har aldrig prøvet at strikke patent. Det må helt sikkert prøves på et tidspunkt.

  2. Hvor er den fin – og så smuk i farven 😊 Hvor mange nøgler af hver tænker du, der skal bruges til en voksenmodel – knapt så lang?

    • Hello Anne
      actually I do not know. the designer is Danish and the book is also in Danish. So I don’t Think that I Can help. Try to follow her on Instagram @susiehaumann and ask her.
      Have a Nice Day

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *