Silkebluse #1

Jeg har brug for hep fra sidelinjen! Nogen af jer følger sikker med på instagram og har set, at jeg er i gang med lidt nyt strik til mig selv. Jeg strikker en af Alt om Håndarbejdes bluser, som udkommer i Strikkemagasinet til efteråret. Vi får jo vores design ind et halvt år før udgivelse, og jeg faldt pladask for et at catwalkdesignene. Jeg kunne IKKE vente til september-magasinet. Måske jeg er heldig, at jeg når at blive færdig inden. Eller hvad?!

Jeg strikker i det super lækre Madelinetosh Pure Silk Lace. Et meleret silkegarn, der har den enorme løbelængde af 914 meter pr. 100 gram. Så kan I godt regne ud, at det er et ultra fint garn og ganske rigtigt strikkes blusen på pind 2 1/2. Den er spændende at have i hænderne, men nu er jeg nået til ærmerne i rib og kæmper lidt med at holde koncentrationen. Jeg vil elske at få blusen færdig, men jeg skal tvinge mig selv til ikke at starte et mindre tidskrævende projekt op ved siden af. Oh ve, oh skræk – så bliver jeg aldrig færdig!

Hvad gør I andre, når I har gang i de tidskrævende modeller? Kan I godt holde jer i skindet og koncentrere jer fuldt ud på et design eller har I gang i flere på en gang? Ingen tvivl om, at det vil være motiverende at kunne veksle, men når nu man bare gerne vil være færdig? Det er jo ikke fordi at ribstrik er svært, men centimeterne får ikke hurtige ben at gå på (eller hvad det nu er, man siger). Jeg er så tæt på at slå masker op til en model på sidelinjen.
IMG_5286 IMG_5539IMG_5296

5 thoughts on “Silkebluse #1

  1. ihh hvor jeg kender det. Jeg plejer at sætte en markør når jeg starter og selvom jeg ikke synes at to timer i sofaen med intensiv strik hjælper så gør markøren det alligevel synligt at jeg er nået eks 5 cm. På den måde får jeg også et lille overblik over om vi snakker om to uger eller fem uger til ærmet er færdigt. Min hjerne elsker tal så bare jeg kan regne lidt ud undervejs så nøjes den med det frem for de store fremskridt. Hvis jeg først startet noget andet så dør det langsomme projekt og ender som en UFO 😎

  2. Det er lige præcist det, jeg også er bange for! Det at projektet bare får lov til at ligge hen til evig tid uden at blive færdigt. Jeg fortsætter. Det er en rigtig god idé med en markør, så man får en fornemmelse for, at arbejdet skrider frem.. måske det er motivationen? Bolchepædagogik er altid godt!
    Knus C

  3. Bolchepædagogik for the win! Et stykke chokolade pr centimeter?

    Jeg er selv Dronning af Ufærdige Projekter (dog ikke i strik) så jeg kender problematikken. Men åh, hvor den bluse bliver lækker når den er færdig! Tænk, til de der kølige sensommeraftener. Og nu venter vi jo alle sammen i spænding på det færdige resultat!

    • Det er så træls med ufærdige projekter, men jeg kan god mærke, at jeg er ved at finde viljen frem.. Jeg vil være færdig. Jeg får aldrig afsluttet, hvis jeg starter på en anden model. Bum basta.
      Tak for hep fra en kender

      Kram

  4. jeg strikkede en gang en sømandstrøje med bobler i alpakka på pind 3 til min mand, altså str L. Det var ved at tage livet af min strikkeglæde. Jeg endte med at have den regel, at jeg strikkede på evighedsprojektet hver anden aften og de andre aftener strikkede jeg på noget mindre, så der i det mindste var NOGET, der blev færdigt.

    Det hjalp i hvert fald.

    Min mor havde en moster, som strikkede cardigansæt i glatstrik på pind 1½. Jeg bliver helt dårlig bare ved tanken… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *