Glade børn – når hjertet flyder over at bekymring

IMG_5501

Nettet flyder over af skønne billeder af harmoniske familier, speltboller og jeg tilstræber da også selv til kun at vise den side af hverdagslivet, der oser af overskud, balance og creme del la creme ala myntepesto. Så at fortælle om rod, nullermænd, manglende sexlyst og børn, der har det svært, er mere eller mindre tabubelagt.

Som forældre gør vi altid det bedste, vi kan for vores børn. Det kan vi vist alle blive enige om. Vi ønsker at give vores børn den perfekte opdragelse med al den lykke, trivsel, glæde og kærlighed det kan få stoppet ned over hovedet. Med tre børn og hver deres personligheder, er opdragelse og trivsel dog ikke altid så enkel at gå til. Aldersspringet kan være en faktor, og selvfølgelig er måden man går til dem på med variation. Men når man står med lange arme og en overophedet hjerne, der ikke kan finde løsninger og svar, bliver man pludselig usikker. Gør man det egentlig godt nok?

Informationsstrømmen om børneopdragelse er ikke andet end et klik væk og man bliver totalt forvirret over det utal af bøger, man kan finde om det sunde familieliv. Vi kan bare ikke læse os til forløsning af den usikkerhed, der trykker os lige nu, selvom at jeg på en eller andet facon godt kan føle mig lidt som en garvet mor efter 12 år i rollen.

Vores lille Alfahan har det i perioder rigtig svært. Jeg har længe tænk, at han har brug for noget ganske særligt, hvilket også bliver tydeligere som tiden går. Jeg har af flere omgange overvejet, gad vide om han er et af de der sensitive børn (det er jo så nemt at sætte sådan en markør på børnene i dag). Her i aften sad jeg så og skrev  på et lille skriv til børnehaven, så vi hver især kan hjælpe den lille mand på vej, så han ikke bliver så overvældet i situationer – en lang historie, der kræver meget mere plads, end mit hjerte tillader lige nu. Ikke desto mindre flyder mit hjerte over. Måske du kan huske, at jeg skrev indlægget om den svære tid? Mon al den sygdom med kræft, det bratte brud mellem Alfred og mig har påvirket ham mere, end vi lige går og regner med? Jeg ved godt, at det er noget dumt at gå og slå sig selv i hovedet over sådan en situation, man ikke kan gøre for, at man havner i. Ikke desto mindre vil jeg være så ked af, at det kan have været årsagen og at han i det første år ikke fik den tryghed, som han oprigtigt havde brug for.

Man ønsker sine børn det aller bedste – når udgangspunktet bliver destrueret af noget udefra (eller indefra for mit vedkommende), ja så kan man godt blive lidt ked af det. Sådan en lortesygdom påvirker tilsyneladende familien mere end man lige regner med.

4 thoughts on “Glade børn – når hjertet flyder over at bekymring

  1. Kære Christina

    Så fint et indlæg – jeg holder så meget af din realistiske tilgang til livet – som du formår at talesætte så fint. Din sygdom har da uden tvivl påvirket hele jeres familie på alle mulige måder og for filan hvor ville jeg ønske for jer, at i havde været foruden denne oplevelse. Men samtidig tænker jeg, at det også må have tilført jeres familie en styrke der må hjælpe jer gennem livet. Det må være sådan ellers giver det ikke rigtig mening…

    De kærligste hilsner herfra Camilla

    Snart mor til fire og føler mig stadig grøn på mange måder…

    • Kære Camilla – det er altså bare noget lort med sådan noget sygdom. Jeg er sikker på, at vi er blevet stærkere, men det er først nu, vi sådan har fået helet vores sår. Det er langt fra bare noget, man kommer ud af sådan lige.
      Tak for din kommentar søde C – tænk – snart mor til 4 !!

  2. Åh, det indlæg går lige i hjertet! For det er for mig essensen af at være mor. Ønsket om at gøre alting så perfekt som muligt – og angsten for at fejle. Jeg er ikke i tvivl om, at du har gjort det hele så godt, som du kunne. Og det er altid godt nok! Du får aldrig svar på, hvordan det hele kunne have været – og hvem ved, om det ikke var endt samme sted uden sygdom? Den slags skæbne-hvad-nu-hvis-nu-lege er så bistre, netop fordi man aldrig får et svar, andet end det ens frygt fortæller en.

    • Du har helt ret kære Dorte – man kan ikke forudse, hvordan det ellers ville have været… Jeg tror mest af alt, at jeg havde brug for at fortælle, hvor frustrerende det kan være, at være mor. Når hjertet er ved at briste, når tingene ikke altid er rosenrøde er VIRKELIG bare svært at håndtere… tak fordi du gav dig tid til at smide en besked. KRAM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *