Swallow er færdig – ny inspiration søges

IMG_5263Jeg er langt om længe blevet færdig med min Swallow cardican. Den har været ret spændende at strikke. Jeg har siddet med en notesblog og kuglepen og har i enkelte passager været nød til at skrive hver eneste pind ned, så jeg kunne holde øje med masker, indtagninger og mønster. Umiddelbart ser resultatet simpelt ud, men der ER altså lidt at holde øje. Og det er rigtig godt. Jeg skal holdes ved ilden, så jeg ikke keder mig. Alligevel må jeg tilføje, at jeg er vild med det enkle udtryk – jeg behøver ikke de vildeste snoninger eller mønstre. Det rene udtryk er mest min stil.

Opskriften er fra bogen ‘Finstrikket’ af Helga Isager. Garnet er også Isagers – Tvinni tweed farve 39s sammen med Silk mohair farve 63. Til min store ærgrelse, løb jeg tør for silk mohair. Så sidder man der og mangler garn til 30-35 pinde og vil egentlig bare blive færdig! Øv. Jeg blev dog redet på falderebet af god karma tilsendt fra Mette Bossow og Kathrine Baun Kyhl, der begge lå inde med en stump i nøjagtig samme farvetone. Tusinde tak for hjælpen piger! ♡

Jeg har nu strikket to af modellerne fra ‘Fintstrikket’. Nightingale vesten er også en af mine yndlinge. Rent faktisk kunne jeg gå hele vejen gennem den bog med mine strikkepinde. Der er så mange fine design, hvor detaljerne bare er så lækre.

Men faktisk – måske I kan hjælpe? Jeg trænger til lidt ny inspiration. Jeg ser så meget skønt strik – takket være mit arbejde, instagram og blogs. Jeg ser så meget indbydende knitwork, at jeg bliver helt rundforvirret af alle de impulser; ‘den må jeg strikke’ – ‘den er skøn’ – ‘åhh, sikke et garn’.

Vil du dele dit yndlingsstrik med mig? Hvad der tiltaler dig ved modellen – farvevalg, garnet og detaljerne? Jeg vil blive så glad for inspiration til nyt hjemmestrik.

 

6 thoughts on “Swallow er færdig – ny inspiration søges

  1. åhr, hvor er den flot!! Skøn farve – og enkeltheden er jeg vild med :)
    Jeg har ikke den vilde inspirationskilde for tiden. I hvert fald ikke til strik til voksne. Men jeg elsker pinterests muligheder for at samle al min inspiration og “åh-den-MÅ-jeg-lave”. For når jeg så står og mangler et nyt projekt, så hopper jeg forbi mit board. Og så viser det sig, hvad der mest var øjebliks-begejstring og hvad der faktisk er holdbar musthave.

    • Jeg har også samlet mit et godt inspirations board på pinterest. Der er så meget lækkert derinde. Jeg holder mig ind i mellem fra at kaste mig ud i opskrifterne, når jeg ikke har hørt om andres erfaringer. Måske det bare er at komme i gang.. :-)

  2. Hej,

    Så skal du helt sikkert igang med den model der er på forsiden af Helgas ‘Map collection’ den ser lidt kedelig ud men farvespillet, garnet og modellen er HELT fantastisk-har netop købt garn dertil selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *