Røv og babser

IMG_4593

Hvis du med den indlægstitel glæder dig til en ærlig blog om en snarlig 40 årig krop i forfald, så er jeg ked af at skuffe dig. Dog indrømmer jeg, at tanken nemt kunne strejfe mig og ser alvoren i ironien om tyngdekraften og opstrammende rynkecreme, der ikke hjælper på hverken ‘te-poserne’ eller hængerøven. Det sagtens kunne dog sagtens blive en anden god gang.

Røv og babser! Altså ikke mine, men ‘Anettes røv og babser’!

Jeg var oppe for at hente Ida på skolen forleden dag og fandt hende fordybet og fnisende i en leg under et par støvede hundetæpper. I ved dem, der er stive af støv og snot i kanterne. Jeg stod lidt i baggrunden og smilede, jeg kunne godt fornemme, at Ida var i sit es.

For at jeg egentlig kan gå videre med historien bliver jeg nød til at springe en rum tid tilbage. Jeg har tidligere ytret bekymring over, at – heldagsskolen med alle de timer, alt det læring og alt for lidt leg. Hvordan mon det skulle gåIda skulle starte i skole ?

Ida har nu gået i skole i over et halvt år. Hun vokser af viden hver eneste dag, og jeg forundres VIRKELIG over, hvor meget de kan fylde på sådan et lille, ungt væsen. Hun er glad og suger til sig. Og jeg er stolt.

Nuvel, Ida stikker sit frække fjæs ud under den møl-befængte hule og griner fjoget til mig. ‘Kom Mor, fnis – jeg skal lige vise dig noget’, siger hun og trækker mig med ind i klasselokalet, hvor 29 stole sirligt hænger bag bordene. Henne bag klasselærens bord har Ida (sikkert sammen med hendes veninder), skrevet små hilsner til lærerinden. (Altså hende den super dygtige børnehaveklasselærer, der kan holde styr på så stor en klasse og samtidigt lære så meget nyttigt fra sig, som de små natursvampe fra Kalymnos suger til sig.)

Ida staver små ord, prøver sig frem, spytter og sprutter alfabetets lyde ud og kan så småt skrive ord og læse små sætninger. Det går stærkt. Det går endda så hurtigt, at Ida får klappet og fniset sig igennem ordbøgernes knap så pæne ord og krediterer klasselæreren med små kærlige hilsner:

Anettes røv og babser

Jeg har ikke nærstuderet Anettes røv og babser. Slet, slet ikke. Jeg er heller ikke så sikker på, at Ida går så meget op i det ‘billede’. Jeg kan dog ikke lade være med at grine, når den 6 årige pige fortæller mig, at de bare øvede sig på at stave en masse ord. Jeg er sikker på, at Anette har moret sig næste morgen klokken lidt i mødetid med små spejlvendte bogstaver på række bag stoleryggen. Og gad vide, om hun ikke er hammerstolt af sin 0. klasse, på trods af frække ord, sure tæer og madpakker. Jeg er stolt og taknemmlig! (Altså ikke fordi min datter kan skrive så frække ord). Men jeg er virkelig taknemmelig for, at Anette og skolepædagogerne har gjort skolestarten til en omgang lærerig ‘fis og ballade’.

2 thoughts on “Røv og babser

  1. Hejsa. Jeg husker dit indlæg om dine bekymringer for Idas skolestart, fordi jeg også har været i lignende situation med min datter. Født i november og værende en meget sart, genert, forsigtig og stille pige tøvede institutionen med at sende hende i skole. Et eller andet sted kunne jeg heldigvis gennemskue min datter til at insistere på, at hun skulle i skole, og tak skæbnen for det. Selvom hun var som hun var, så fejlede hovedet altså ikke noget og hun ville have kedet sig ved at vente med skolestart. Hun vokser dagligt med opgaven, nyder de daglige udfordringer og er allerede her i 1. kl super dygtig til at læse og skrive! Fantastisk at læse, at også Ida nyder skolen med alle dens nye udfordringer :-)Klap du dig selv på skuldren :-) Og hatten af for lærerne, som tålmodigt klarer alt med de lopper, vi forældre, fulde af forventning, hver morgen sender afsted :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *