Cardigan med striber

IMG_4983 IMG_4985 IMG_4981 IMG_4980

Jeg har nu endelig fået lavet et af mine projekter færdig – en cardigan til Ida. Designet er fra Susie Haumann´s ‘Knit for your kid’ og er strikket i to tråde af Isagers Alpaca 1. Jeg bliver aldrig træt af striber! Især ikke de klassiske af slagsen. Modellen er super god af strikket til en god omgang tv-serie – dog bliver det hurtigt et projekt, der bliver lagt på hylden, når der skal prøves nye spændende teknikker eller opskrifter af.

Ikke desto mindre – sådan en klassisk glatstrikket cardigan med raglanærmer er simpelthen en af de allerbedste strik til garderoben! Og jeg kommer med garanti til at strikke en lignende igen på et tidspunkt – enten til Alfred eller til Marie. Jeg har stor forventning om, at det her bliver en rigtig god overgangsjakke her i det varme forår.

Jeg er stadig i gang med min Swallow cardigan fra Isager på pindende og går stærkt ud fra, at den bliver færdig i påsken. Den har ligget lidt på is her den sidste tid – med to uger på job i København, har det i stedet været et af de nemme projekter, jeg har haft med i tasken. Jeg glæder mig dog ret meget til, at jeg får den færdig!

4 thoughts on “Cardigan med striber

  1. Den der trøje har Anton også. I brune nuancer. Den er simpelthen så fin og min mor har lavet den dejlig lang i fittet! Perfekt. Men må tilstå at jeg selv ville have store problemer med at få strikket mig igennem den. Så lille pind og så mange af dem!!
    Ida ser så smuk ud i den :)

    Kh

    • Den er simpelthen så lækker, Anne. Jeg er vild med striber og bliver aldrig træt af de klassiske grundforme med raglanærmer. Den ville dog have været sjovere at lave på rundpind, dog kan så charmere som bluse end her som cardi… Tak kære du..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *