Ida 6 år

Midt i julen 2008 kom vores lille Ida, aka Statsmedisteren, til Verden. Hun har lige siden rørt vores hjerter med al sin charme, sin vilje, sit kærlige sind, sin finurlige tankegang og sit nu meget vel-argumenterende  modspil.

I søndags holdte vi fællesfødselsdag for december-pigerne i hendes klasse, og inviterede alle piger med ind i børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense, hvor de blev sendt på en rejse i H.C Andersens mange eventyr.

Vi så ikke ret meget til pigerne faktisk. De løb rundt i hele huset, klædte sig ud, blev malet i ansigtet, spillede roller og hyggede sig gevaldigt. Da jeg så om aftenen lagde alle billederne ind på computeren, blev jeg overvældet.  Pigerne rørte mig virkelig med deres humor og deres indlevelse.

Her er et billede af Ida, hvor hun efter en times overvindelse slog sig løs i rummet med kostumer. Den lille pige stod i første omgang afventende, utryg og genert og kiggede med, da veninderne forvandlede sig til prinsesser, soldater, havfruer m.m. Da Miss Modig endelig havde mod på at vise sit ansigt  og blev fristet af dommerparykker, garderhuer og havfruekroppe, så væltede minderne om hendes første år op i mig igen.

Ida fylder 6. Hun går i 0. klasse, lærer om spejlinger i matematik og kan læse sætninger med to ord. Hver dag der går, bliver hun fyldt med ny viden, nye anskuelser om livet og præget af forskellige grundholdninger og værdier, som gør Ida til det lille menneske, hun nu er. Et barn i evig forandring.

Ikke desto mindre er hun stadig sig selv, med tråde vi kan følge tilbage til hendes første par år. Selvom der siden dag 1 er blevet fyldt på hende, ja så er Ida stadig vores lille pige, der ikke umiddelbart byder nye situationer eller mennesker velkommen uden at se det hele lidt nøje an. Selvom at der er gået 6 år er der ikke langt fra den lille klæbende trunte i sparkedragten, der kun ville være hos sine forældre – over den tryghedssøgende 2 årige, der ikke var modig i legestuen – til den store pige, der stadig sniger sig ind under min dyne om natten.

Ida er Ida – en lille finurlig charmetrold, der fylder 6.

Hilsen en mor, der er overvældet af kærlighedIMG_4432_Snapseed

 Mere af Rappedikke?

Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

2 thoughts on “Ida 6 år

    • Tusinde tak kære Mie.. tror egentlig kun det er ‘moderen’ der helt forstår den slags følelser.. Sådan har vi det jo med garanti alle sammen, når det omhandler vores kære børn..
      KNUS C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *