Jeg har glemt mit hjerte

… på toppen af Kilimanjaro, og jeg bliver nød til at rejse tilbage til det smukke Afrika og hente det hjem igen.

Kender du den fornemmelse, at en oplevelse eller begivenhed kan gøre så stort et indtryk på dig, at du pludselig ser dig selv, livet og dets beskaffenhed i almindelighed i et helt nyt lys?

Jeg har nu været hjemme i et par uger og min rejse til Afrika er så småt ved at bundfælde sig, så jeg efterhånden kan tænke tilbage på mit eventyr uden af blive fyldt af overvældelse, vemod og savn efter af få lov til at genopleve bare en brøkdel af alt det smukke, der har fyldt mig med så enormt mange positive og overstrømmende følelser.

Intentionen for min rejse er blevet realiseret, og jeg er hjemvendt med fornyet lungekapacitet og et klarsyn på tilværelsen – i ordets egentlige (floskelagtige) forstand. Jeg har udfordret mig selv, lukket af for bekymringer, svære tanker og har givet mig det befriende frirum, jeg virkelig har haft brug for. Jeg ved ikke, hvad mine forventninger har været – men jeg havde ikke forestillet mig at vende så beriget, rummelig, taknemmelig og heldig hjem. Jeg har prøvet egne grænser af og har fået fyldt mindetanken med fantastiske oplevelser, set eventyrlige, betagende horisonter, vilde dyr og et ualmindelig stort udbud af pragtfuld og fængslende natur. Et land, der har gravet sig helt ind under huden på mig og flået mit hjerte ud uden bedøvelse.

Jeg er fascineret, imponeret og fyldt med minder for livet. Ingen af mine ord vil kunne gengive den overstrømmende fornemmelse, jeg rummer efter sådan en oplevelse. Ingen ord kan tilskrives så stor en værdi!

IMG_0963 IMG_0758 IMG_0723 IMG_1321 IMG_0806 IMG_0870 IMG_0994 IMG_1132 IMG_0717 IMG_1098 IMG_1160 IMG_1208 IMG_1247 IMG_1239

Til info: Jeg havde booket en skræddersyet safari gennem en norsk kammerat, der har bureauet Visitafrica.dk. Jeg nåede gennem 4 af Tanzanias nationalparker; Ngorongoro, Lake Manyara, Serengeti og Tarangire. Jeg boede hos min far i Moshi og har også set landet fra sin barske og kummerlige vinkel. Jeg har taget enkelte billeder af de smukkeste mennesker, men har været så tilpas pli og været fyldt med en situationsfornemmelse/respekt for folket, så det er ikke børn, kvinder med vandspande på hovedet eller masaier viklet ind i farvestrålende tørklæder og pyntet med imponerende smykker, der fylder mit kort med pixels. Her et minimalt udpluk af mine 657 billeder.

 

8 thoughts on “Jeg har glemt mit hjerte

  1. Fantastiske billeder! Jeg har fulgt dig på bloggen gennem et stykke tid og synes det er så sejt, du tog afsted til Afrika. Det kræver mod at mærke efter og sige farvel til sine børn for at gøre noget for sig selv :)

    • Kære Anne Sofie – Tak! Jeg synes selv, at det var vældig modigt.. Det var ikke en helt let beslutning, men den var nødvendig for mig.. Jeg har nydt hver eneste dag væk fra hverdagen – må dog indrømme, at returrejsen var sej.. jeg glædede mig enormt til at blive genforenet med dem igen :-)..
      Jeg tror på, at det er en styrke at kunne lytte til sig selv… Og selvfølgelig have et bagland, der bakker op omkring ens drømme og ønsker.
      Kærligst C

  2. Tillykke!! Det glæder mig rigtig meget på dine vegne. Hvor er det rørende og dejligt at læse, at Afrika levede op til dine håb og forventninger – og mere til endda. Min søster med familie bor i Arusha, Tanzania. Jeg har endnu ikke besøgt dem, men de elsker at bo der!

    KH Lisbet

    • Det irriterer mig grænseløst! Jeg har ikke set de sidste kommentarer før nu. Deriblandt din.. Tusinde tak for dine søde ord! Jeg er altså slet ikke så ligeglad, at jeg bare lader dem gå uset hen.. ØV!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *