Cille

CillebluseI efteråret strikkede jeg Lene Holme Samsøe´s Cille bluse fra bogen Suveræn Strik på den feminine måde.  Jeg strikkede den i  det blødeste baby alpaka. Udgaven var med rund hals og den blev ret hurtigt en sand garderobe-favorit. Tjek den eventuelt ud i indlægget her. Jeg fik knap nok afsluttet den lyse udgave, før jeg startede på en mørkegrå udgave – denne gang med høj hals.

Jeg er her i sommerferien blevet færdig med Cille #2. Og den har fået lige præcist dét sidste touch up, så jeg nu kan gå efteråret i møde med endnu en yndling. Blusen har jeg strikket på en halv pind større end hvad opskriften anbefaler, så jeg kunne få en mere oversize model. Garnet er Isagers  Tvinni Tweed sammen med en tråd Alpaca 1.

Jeg har i flere år afholdt mig fra at strikke til mig selv. Det har både været sjovere og hurtigere at strikke til børneflokken, men nu har jeg virkelig fået blod på tanden og nyder, at der også kan falde lidt lækkert af til mig også.

Billedet er for øvrigt taget af Marie 12 år – ved Vesterhavet med en Iphone5. Jeg overraskes stadig over, at kameraet kan levere så fine billeder. Og selvfølgelig at Marie har sans for udtrykket.

3 thoughts on “Cille

  1. Dejligt indlæg. Jeg får helt lyst til at gribe til pindene. Jeg er også blevet helt varm på mig-projekter. Har i lang tid syet og strikket til mine drenge og andre børn i omgangskredsen – men det er alt for skønt at lave ting til sig selv!! ^_^ …så det gør jeg altså også lidt endnu. Super lækker trøje du har strikket. Kan det passe at det også var hos dig, jeg læste om pickles.no? I så fald – hvordan er det gået med den trøje? Skønt billede af dig på stranden! Godt fanget.

    – Line / alleelskeragnes

    • Hej Line
      Helt rigtig husket. Jeg skrev om Picklet for et par måneder siden og fik strikket mig den skønneste sweater. Det er dog alt for varm til at vise den frem nu. Jeg vil forsøge at huske lidt på det – den er nemlig rigtig fin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *