Kreativ nørdet

IMG_3023 Politikkens strikke- og hæklebog IMG_3041IMG_3044

 

En sludder for en sladder om ny passion, inspiration og rod. Feel free to pass.

De sporadiske spredte tidspunkter, hvor jeg har rum for mig selv, kan det ind i mellem være lidt svært at starte et syprojekt op på grund af tidsmangel. Selv om syuniverset nok er den kreative kategori, jeg hælder aller mest til, har jeg efterhånden snart udviklet en ret stor passion for garn, strikke- og hæklepinde. Det har nu altid været en del af mit univers, dét at have garn i kurven og projekter på pindene, men ofte har min idéstrøm fået mig på andre tanker, så mine projekter ikke altid bliver gjort færdige. Lige netop det issue har voldt mig lidt besvær. Det tager bare lang tid at strikke, især sammenlignet med syprojekterne, der lynhutigt får ‘ben at gå på’.

Måske det er en arbejdsskade – måske jeg bare har lært at forbyde mig i længere tid? Jeg er i hvert fald blevet ret glad for garn og dets mange muligheder. Jeg får også gjort mine ting sager færdige – og får dem brugt! I stedet for at jeg mister interesse for dem og lader dem ligge hengemt i kurven. Som nogen af jer nok har set på Instagram, så fik jeg lavet Lene Holme-Samsøes Cille-bluse færdig. Den bluse er en af mine yndlings og den er efterhånden snart så overbrugt, at den fortjener en genopstrik. Jeg bliver jo normalt træt af projekterne til mig selv, især ved strik – da jeg jo ofte har siddet med sagerne i hænderne gennem længere tid og ved, hvor det driller, hvor der er strikket for løst eller hvor jeg har sprunget en detalje over i opskriften. At Cille-blusen blev sådan en favorit hos mig, blev vist kickstarten til en ny besættelse.

Nu tænker jeg ikke alene i sybøger og nye mønstre – jeg holder også øje med nye strikkebøger og kan ikke lade være med at blive fristet, når noget nyt bliver sat på hylderne hos min lokale garnpusher. En af mine favoritter er dog en gammel en af slagsen. Politikkens strikke- og hæklebog er en af de første kreative grundbøger, jeg fik hentet hjem og er en af mine nødvendige favoritter. Den har været en fast følgesvend lige siden, jeg startede med at strikket for 11 år siden. Nu bruger jeg bogen jævnligt, når jeg sidder med strikteksterne til magasinerne – især når jeg funderer over en finesse, der ikke er helt til at gennemskue. Jeg har lige erhvervet mig den reviderede udgave af bogen og svælger nu i nye lækre billeder, men nøje sammensatte farver og mønstre.

Det er lidt fedt, at være så kreativ nørdet. Mit lille syrum – og andre rum i huset bugner af bøger, stof, garn og nips. Jeg er dog ikke helt sikker på, at familien synes det er så rart. Jeg har kamera stående på reolen, garn og strik i vinduet, hækleprojekt og bog på spisebordet, saks på disken og fnuller fra overlockeren under strømperne. Det er mit mentale frirum – og hvor er det fedt, at der er plads til udvidelse og fornyelse.

Info:

Politikkens Strikke- og hæklebog kan købes her

Til Cille-blusen har jeg brugt det super lækre naturfarvede babyalpaka fra BC Garn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *