Hæklet tæppe in the making

Jeg er gået i gang med et evighedsprojekt – og jeg kan ikke helt finde ud af, om det egentlig var en dum idé? Jeg er typen, der har 100 flygtige idéer, der gerne skal føres ud i livet – og gerne på en gang. Sådan et hæklet tæppe, som jeg har lagt op til her, vil med sikkerhed blive lagt hen et sted, hvor jeg ret hurtigt glemmer det.
Jeg er så imponeret over jer damer derude, der er vildt ihærdige med jeres langtids-projekter. Karen, der har lavet utallige hæklede tæpper, Jeanette og Puk ligeså. Astrid og Line, der syr de vildeste patchworktæpper… i hånden. Fælles for jer alle – jeres idéer tager form og bliver gjort færdige! Respekt for det!!

Den udfordring har jeg ikke rigtig stillet mig selv før nu – for jeg ved, hvor svær en udfordring det bliver for mig. Ikke desto mindre – jeg er gået i gang med Jeanettes firkanter – og skal lavet et hæklet tæppe til Idas seng. Som I kan se på billederne, så er jeg ikke nået ret langt endnu. Men jeg sætter mig det mål, at det skal være færdig inden jul. Faktisk gav pigerne på Instagram mig de gode råd, at jeg kunne “aftale” med mig selv, at jeg skulle lave én firkant om dagen. Det er blevet til to firkanter siden i søndags. Så jeg er ‘nogenlunde’ oppe på beatet?!

Nu har jeg lagt billeder ud og fortalt om mine kreative svagheder – det forpligter jo egentlig lidt! Så måske jeg kan få fokuseret på den hæklenål og få noget af vejen? Jeg er ikke i tvivl om, at det tæppe bliver fint. Jeg hækler det i to tråde af Rasmillas yndlingsgarn. Farver bliver der mange af og jeg forsøger at mikse garnerne, så udtrykkende også bliver lidt meleret i det.

Det er dog lidt en nitte, at Marie kom forbi i går og spurgte, om jeg ikke også lavede et til hende…. Der skal jo ikke gøres forskel – men mon ikke jeg skulle sætte hende i gang med nålen? Så kan vi da i det mindste hjælpes ad.

10 thoughts on “Hæklet tæppe in the making

  1. Du kan sagtens!!! :) Og du er allerede godt i gang!
    Jeg har gjort det et par gange nu – og jo, det virker uoverskueligt og også lidt vanvittigt at starte på. Til gengæld er glæden over det færdige projekt bare så meget desto større. Husk at give plads til andre projekter også; ellers går du død, og så risikerer du at smide det til side. Lyt i stedet til kroppen og hovedet, når den bliver bidt af noget nyt – og så husk at vende tilbage til det store projekt, når du er færdig.
    Se evt. her: http://mangebaekke.blogspot.dk/2012/06/over-regnbuen-til-min-elskede.html – mit hidtil største og klart mest vanvittige projekt. Et giganttæppe, som jeg syede helt uden min mands vidende og som jeg undervejs bandede langt væk flere gange, fordi der som minimum skulle syes halvanden time hver dag, hvis det skulle nås til deadlinen, vores bryllup. Men nu bliver det nydt hver eneste dag og jeg er så stolt over, at jeg kunne :)

    Men ellers

    • Kære Dorte – jeg har lige været inde og tjekke dit tæppe. Hold kæft det er detaljeret og smukt. Hvordan f… har din mand undgået at se dig med det i hænderne? Det er jo helt vildt.
      Jeg giver mig selv plads til andre projekter. Alene af den grund, at jeg ikke kan lade være!

    • Mange tak :) Klipningen af lapperne kunne jeg godt gøre derhjemme, uden at han bemærkede det (jeg sysler altid med et eller andet, så det gik han ikke så meget op i). Men det at sætte lapperne på pap og derefter at sy dem sammen, turde jeg ikke foran ham. Men jeg var så “heldig”, at jeg havde to gange 45 minutters daglig togtur – og her syede jeg som en gal i de fem måneder, det tog at få det syet sammen. Og hver aften eller weekend, hvor han ikke var hjemme – eller hvor jeg var sammen med veninder, så syede jeg også med det samme. Aleneaftenerne gik meget med at lægge mønstret op og pakke det i små portions-plastposer, så det blev transportabelt. Havde det altid med i tasken, lige meget hvor jeg var. For hvis nu der var to minutters ventetid hos lægen eller hvis jeg fik siddeplads i bybussen, så kunne jeg jo lige nå et par lapper… Endte med at aflevere det til professionel quiltning seks dage før vores bryllup – fatter stadig ikke, hvordan jeg nåede det sidste! Men elsker elsker elsker, at jeg gjorde noget så vanvittigt! :)

  2. Har også selv haft lignende projekt og det der hjalp for mig var overskuelige mål og det at jeg tillod andre projekter, dvs. jeg kun havde det ene hækleprojekt, men måtte godt have syprojekter f.eks. således at jeg holdt gejsten oppe. Man går død indimellem, men sidste motiverende faktor for mig var, at jeg ikke ville have det pengespild og derfor skulle være færdig :)

    • Det er jo netop det – jeg har det med, at jeg godt kan blive enormt træt af mine projekter inden de overhovedet er færdige. Især dem det tager lang tid. det her tæppe skal nok blive færdigt på et tidspunkt – farverne og garnet er lækkert – og så er det til et af børnene, så skal det jo gerne blive færdigt.

  3. Det bliver så flot – og rart at se at jeg ikke er den eneste som har lidt svært ved og holde fokus på et projekt..

    Se mit evighedsprojekt her: http://bilgaardkreative.blogspot.dk/search/label/evighedsprojekt det er nok efterhånden tæt på 3 år siden jeg gik i gang – F… hvor er det egentlig pinlig der er gået så lang tid, og det er ikke engang halvfærdigt.. Jeg er nok ikke det helt gode eksempel på hvordan det skal gøres – er sikker på at dit går meget hurtigere..

    God hæklelyst..

  4. Det skal da nok blive rigtig flot – uanset hvornår det end måtte blive færdigt.
    Bliver spændende at følge processen i mål.
    Rigtig god fornøjelse med arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *