En verden af dims

Lørdag og søndag har jeg været spærret inde på Idas værelse. Jeg har længe haft ‘projekt nyt værelse’ i tankerne, men har først nu fundet ud af, hvordan Ida´s knap 10 kvadratmeter værelse kunne udnyttes bedst. Endelig er jeg i gang efter flere måneders overvejelse.
Ida har i fire år sovet i skabet. Et indbygget skab, der i sin tid blev lavet om til en karlekammerseng/alkove. En hyggelig lille hule, hun desværre er ved at vokse fra. 
Jeg har tegnet og målt op med maskingtape og bugt mit hovede utallige gange. Hvordan kunne vi få udnyttet pladsen bedst, når nu værelset var så bette? Der kan ikke fyldes både seng, skrivebord + 5 tons legetøj og kasser ind i sådan et lille ‘fuglebur’. 
What to do? 
Vi bor i et hus fra 1960 – et af den type, hvor ca 80 % af kvadratmeterne er brugt til fællesrum. Det  er helt sikkert charmen ved vores hjem – men lidt en hæmsko, når vi snakker indretning af værelser med oceaner af dims.
Vi er endnu ikke færdig med hendes lille hule – men godt på vej. Her er et lille glimt af hendes univers, så I kan se hvilken udfordring jeg er oppe imod. 
Der er bygget en lav seng med opbevaringsmuligheder af kubikreoler fra Trævarefabrikkernes udsalg. Madrassen har jeg genbrugt fra Maries gamle karlekammerseng og taget mål til sengerammen ud fra denne. Der hvor hendes seng var indbygget før, står nu hendes lille bord med stole. Planen er at min bror, som er møbelsnedker, skal bygge en niche med skrivebord og små reoler. Det vigtigste er, at Ida kan bruge pladsen hele skoletiden – og jeg er sikker på, at det bliver rigtig fint.
Lige nu er prinsessen til masser af farver, dims og dutter. Hun er glad for den retning vi indretter hendes værelse. Nu skal de sidste detaljer bare lige på plads – så skal det nok blive rigtig godt. 
Det er lidt fluffy- & bubble gum-agtigt derinde.  

5 thoughts on “En verden af dims

  1. So far ser det så fint ud. Vi har også små værelser som kræver alternative opbevaringsløsninger. Og vi er også ved at svømme over af dims. Det har hjulpet på det sat vi har købt 5-6 korte gallerihylder som hænger over hinanden. Der kan være små figurer etc

    • Jeg har tit kigget på jeres fine fællesseng – og synes det er en totalt fin løsning. Problemet har blot været, at sådan en seng kan være på så bette et værelse. Den ville stjæle alt luft og rum. Det fungere fint med en seng nede i højden (hvis man kan sige sådan) – der er stadig rum til at sætte ting op. Gallerihylder har vi også lidt af – det er en fin måde at holde styr på alt det, der ikke må blive væk :-)

  2. Ja, det kan godt være et vanskeligt regnestykke at løse, når pladsen er trang og nipsene mange.
    Det kender jeg godt. Der skal være plads til det hele, men samtidig vil man også gerne have lidt gulvplads, så der er plads til at danse rundt.
    Held og lykke med den videre indretning. Bliver spændende at se, hvordan det hele ender med at se ud.

  3. Sikke nogle fine glimt. Vi har samme udfordring med Karlas værelse, som er ret lille, så det er spændende og udfordrende at indrette – glæder mig til at se hvad I finder på :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *