Sweatshirt kjole til Ida

Jeg er så heldig at have erhvervet mig et par dages efterårsferie. Jeg er alene hjemme med de to små – og vi råhygger. Ungerne har rendt rundt i nattøj og brugt formiddagen på hver deres lege. Rent faktisk er vi gået gennem de sidste tre timer uden konflikter. Jeg har ind i mellem måtte kigge ind til dem og knibe mig selv i kinden – for netop at fornemme, om det virkelig kunne være sandt.
Her hersker så meget ro i dag! Det har givet mig rum til at sy lidt også. Win win for os alle tre.

Jeg har netop revet en sweatshirt-kjole ud af maskinen til Ida. Jeg blev ret begejstret for mønsteret, som jeg så i det netop udkomne Burda magasin. Jeg skulle lige forestille mig kjolen i en anden farvesammensætning og luret former – og fik ret hurtigt erkendt, at jeg måtte se at få købt stof hjem.
Det skal lige siges, at jeg faktisk ikke har været helt vildt glad for det grove miks af grafiske detaljer og farver. Jeg holder mest af de sikre udgaver, så jeg startede ud med at klippe kjolen i en stribet sweatkvalitet, men endte samtidigt med, at lave en “for sjov udgave” i farver – bare for at se, hvordan udfaldet og min egen reaktion ville blive.

Jeg har endnu ikke syet den stribede udgave sammen – men faktisk så behøver jeg ikke skynde mig for at få den færdig. Jeg er blevet ret glad for resultatet med den farvede kombination. Jeg synes, den er blevet smart – og Ida elsker den.

Til kjolen har jeg brugt rib/stretch jersey fra Stof og Stil – farverne hedder antik rosa og karry. Rib/Stretch´en er lidt kraftig i det og en udemærket vinterkvalitet til børnenes tøj.
Mønsteret er fra Burda 10/2013 – Størrelserne løber fra 110 til 134. Du kan købe bladet i velassorteret kiosker, men naturligvis også købe det på Alt om håndarbejdes webshop.

46 thoughts on “Sweatshirt kjole til Ida

  1. Hm, vil give dig ret i at den måske kræver lidt tilvending og mod… :-) Og som regel gør en frisk opsyning af modellen bare noget… Det ser som regel bare bedre ud irl end på billeder… Men generelt gør din datter bare altid noget godt for en tøjet :-) Ønsker jer en rigtig god ferie og må du få flere systunder (som vi ser resultat af på blog) :-) Du fortjener det!!!

    • Det er jo netop dét, jeg mener – ind i mellem skal man prøve det af inden man konkluderer. Jeg tror, at kjolen her er en smagssag. Jeg gad godt se andres udgaver af samme.. lad det være en opfordring :-)

      Tak Majer!!!

  2. Jeg er klar på udfordringen :-) Venter dog til bladet bliver frigivet til udlån på bib. Tror min udgave vil blive grå/karry 😉 eller hvad lageret byder på :-)

  3. Hvor er den fin. Jeg er også mest til “det sikre” farvevalg men engang i mellem skal man komme lidt ud over kanten og prøve noget nyt :)
    Desværre har jeg ikke nogen at sy denne fine kjole til. Vi har (kun) en kusine der er knapt en str. 98, så her bliver den nok lige stor nok!
    (hmm…men jeg kunne jo tage et alm. blusemønster og lave lidt ændringer på).

  4. Rigtig fed og anderledes. Mine drenge er i jylland hos mine forældre aæene og det går også vildt godt uden de konflikter vi kan se herhjemme. Vi nyder det her og de nyder det der og det er sku skønt på SÅ mange måder ; )

  5. Rigtig fin kjolemodel! Er den bare rå i kanterne ved flæsen? Hvordan er ærmerne længdemæssigt ift. resten af modellen?

    Jeg synes lige Ida har været en lille pige, og det er hun slet ikke mere!

    • Den har rå kanter ved flæserne – det står på mønstret.. i sweatshirtstof tror jeg desuden, at oplægningen bliver for grov.. måske man kan lave en rullesøm på overlockeren, hvis man ikke vil de rå kanter? Jeg har lavet en 110 til Ida. Hun er stadig en 104 – så måske er det derfor, at ærmerne ser lange ud. Tror den passer tilsvarende størrelser.

  6. Hold nu k… hvor er den fed altså!! Jeg er ved at lave en anden udgave af en sweatshirtkjole i vinrød til Isabella. Str 10 med hætte og lynlås fra halsen og over mod ærmet… Uh jeg håber den virker. Isabella er sikkert ikke til de flæser der, men uden er den jo også super fed til de store. Jeg er nu vild med din udgave og må vist finde en at sy den til… Er klart med på udfordringen. God ferie til jer!!

  7. Super flot mønster – og farvekombination! Er helt vild med flæsen, og den rosa må være den jeg lige har brugt til Karlas sweat. Ærgerligt at mønsteret starter ved 110 – Karla er kun 98, kan man ‘bare’ forlænge et alm. mønster???
    Og Ida er jo bare blevet stor – vildt som tiden går (hun var jo bare en lille bebs da jeg startede med at følge dig…)
    Kram A

    • Kære Anitta – jeg tænker faktisk, at din udgave med liberty skuldre vil være så fint på denne kjole.. uden flæser.. tror det må blive min næste udgave.. i blå?
      Ja Ida bliver så stor.. og når du skriver, som du gør, så tænker jeg faktisk, at tiden går så stærkt!! og hvor vi egentlig kender meget til hinanden ikke?

  8. Hvor sjovt…
    Jeg har købt de samme farver – og samme kvalitet (bl.a.) og har syet et par joggingbukser til mit barnebarn, skåret øverst på låret med rosa nederst og karry øverst. Som pynt lavede jeg 2 små trekanter, en i hver farve, og syede dem ind i sømmen på højre bukseben, fæstnet med hver sin lille knap. Rigtig søde blev de og det er en fed farvekombi.
    Kh. Lene.

  9. Den klæder hende vildt godt! Må se om jeg har det blad eller om det er efter at jeg stoppede mit abo (vi får dem jo en måned før fordi det er på tysk). Vingerne ville vække lykke her!

  10. Det er godt nok en fin sweatkjole du har lavet. Jeg kan godt forstå hun er vild med den. Jeg elsker også sweatkjoler til mig selv.
    Du er meget velkommen til at kigge forbi min blog bynuggo.blogspot.dk hvis du skulle få lyst :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *