Taknemmelighed

Vores sommerferie i år har være en af de bedste nogensinde. 
Faktisk har de sidste tre ugers tid givet rum for at få indhentet mange forsømte sider af tilværelsen hjem – at jeg i dag kan starte på job men en fornemmelse af, at jeg har fået fyldt mine depoter op igen og åbnet låger til hengemte følelser, der har været låst af et par år pga. sygdom. 
Jeg sad en dag højt oppe i klitterne ved Vejers Strand og spejdede efter min familie, der boltrede sig i bølgebruset. Efter lidt stilhed og tankestrømme måtte knibe mig selv i kinden for at blive vækket til live. Kunne det virkelig være sandt? At det jeg sad i “lige nu og her” ikke bare var det pure opspind? 
Følelser af lykke og tryghed strømmede igennem mig med samme kraft som naturen foran mig. Kærligheden til mine børn – kærligheden til min mand. 
Jeg kunne med et give slip på usikkerheden og åbne op for alt det gode, i stedet for at spænde ben for mig selv med tanker om, at “jeg har haft så meget at miste“. 
Pludselig så jeg mig selv udefra – forvandlingen fra at være et lille skrøbeligt og sårbart pigebarn – til igen at blive kvinden, der havde ALT, hvad hun kunne ønske sig. Paraderne blev med et sænket og med Vesterhavets kraftfulde bølgers brusen gled “dengang” ud og ind strømmede masser af kærlighed og taknemmelighed. 
Det var lige dér – med udsyn over det bedste jeg ved; min familie, deres latter og samhørighed, at det gik op for mig, hvor langt væk jeg havde været. Jeg var tilbage og en del af glæden. 


18 thoughts on “Taknemmelighed

  1. Som altid nogle fantastiske billeder af din skønne familie.

    Hvor er det dejligt at du er kommet ‘om på den anden side’ – du har virkelig kæmpet hårdt og har fuldt ud fortjent den lykke og taknemmlighed dine billeder afspejler. Tanker herfra :)

  2. Hvor er det bare det bedste at læse dejlige Christina!!! Du fortjener alt godt og gladt her i livet. Kram fra M

  3. Skønne skønne billeder ;O) og så er det lige det der er så specielt ved Vesterhavet. Der er plads til de store tanker og følelser. Jeg elsker også at være der, og side i klitterne og kigge ud og få styr på sind og tanker.
    Kh Helle

  4. Nogle gange skal man mindes om hvor heldig man er og hvor lykkelig man er, for det glemmer man i hverdagen syns jeg, men det er en gave at kunne blive mindet om det ved at se på sine skønne børn..komme ud i den vilde natur og se det hele i et større perspektiv…det er faktisk et mirakel man lever, man kan møde børn, at kroppen kan bekæmpe sygdom og det sker jo nærmest af sig selv. Livet er sku da godt nok en gave…for alternativet er bare ikke bedre, vel ; )

    • Ja Rikke – du om nogen må da kunne fornemme lidt af mine tanker? Selvom at hverdagen fanger mig – det gjorde den så sent som i forrige indlæg – så kan jeg også løsrive mig og lade mig glide ind i alt det rare.. for Ja live er en gave.. så nyd det!

  5. Fantastisk! Du har ordet i din magt Christina og du kan om nogen trylle og forføre. Jeg siger det lige igen. Hvor er jeg glad for at du sad dér denne sommerdag og kiggede udover paradiset – her på vores smukke jord <3

    • Det er jeg virkelig ked at at læse Thea.. Det er så rædsom en sygdom og jeg er hver dag taknemmelig for, at jeg slap fri. Jeg ville ønske at alle gik samme vej… Kæmpe knus fra mig

  6. Taknemmelighed er et dejligt ord, det at kunne udvise taknemmelighed for det vi har, i stedet for at frustreres over det vi ikke har, er en vigtig egenskab at besidde Christina.
    Det er når vi sidder lige der og lovpriser alt det vi har, at vi er til stede lige nu, lige her.
    Dejligt at i have en god ferie, hvor i fik lov at mærke samhørigheden intens.

  7. Ja, det er nemlig sådan LYKKEN opleves, sådan lidt udefra og i et stærkt livsbekræftende glimt. Nøj, hvor bruger vi meget energi på at jage den, samtidig med vi frustrerede kigger indad og fokuserer på : “Hvis nu bare….” Og imens glider den uset forbi i strømmen af bekymringer og mørke tanker der er umulige at styre.
    Jeg tror det er den samme kamp for alle kvinder, sygdom eller ej, at turde favne de små lykkemomenter vi møder, – også retrospektivt…

    God vind til dig og tak fordi du tør vise så meget af dig selv, det inspirerer!

    KH Ulla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *