Billedspam af drengene – feel free to pass. Der er dog bare noget med de glimt, jeg knuselsker. Momenter som disse kan jeg dvæle ved i timevis. Alfred, der konstant er i bevægelse. Glæden, samhørigheden, iveren – det går lige i hjertekullen på mig.
Det lille menneske, der ikke holder sig tilbage, måtte alligevel kapitulere over for den sande mester. Mødet med Vesterhavet fik han ret hurtigt en fornemmelse for. Havet var slet ikke til at spille op til. Rent faktisk tror jeg, at vi for første gang måtte sande, at han tilsyneladende godt kan rumme respekt og aktsomhed.
Ingen af os er helt vilde med at bade i Vesterhavet. Jeg er temmelig bange for understrømme og især at mine unger bliver grebet af kraften fra bølgerne. Vi er klart de kedelige danskere, der nøjes med at soppe i vandkanten.
Man skal bare ikke lade sig snyde. Selv i vandkanten, hvor ungerne står i skumsprøjt til knæene, er elementet herskende.
Ida stod på et tidspunkt med vand til skinnebenene, da en bølge kom ind over land. Selvom vandet kun gik hende til knæene, skreg hun op, da den trak sig tilbage. Hun kunne ikke stå fast og ville være blevet revet omkuld, hvis vi ikke havde stået ved siden af.
Billederne af Alfred i bar røv med smilet trukket godt op om ørene er så fantastisk sigende. Han er en lille gubbi, der nemt kan blive væk i den store balje.
Skønne billeder. Og ja Vesterhavet er noget man har respekt for. Vi er hvert år på ferie ved Vesterhavet og vi har lært vores børn fra helt små at ha respekt for de store krafter havet har.
Tak – jeg tror du har helt ret.. vi gør også alt for at vende dem til at omgås havet med respekt.
Smukke billeder. Der er ikke meget der slår kombo’en bar barne numse, solskin og Vesterhavsbrus. Symboler på Dansk sommer når den er allerbedst. Forstår godt at du kan dvæle længe over billederne.
Bar numse er det bedste!!
Fantastiske billeder! synes det er vigtigt at have respekt for Vesterhavet, så godt I lærer børnene det 🙂
Tak Julie
Ja man kan kun have respekt for det vand.
Det er altså sjovt at se ,hvor meget han ligner Ida i kropsholdningen. Maven der strutter frem og hovedets vinkel. Skønt 🙂
Hvor er du sød Kirsten. Kan du virkelig se det? jeg går jo og bilder mig ind, at Alfred ligner mig.. men der kan jeg vist godt tro om igen? 🙂
Jannik er jo vokset op tæt på Vesterhavet og har badet der tit. Da han var barn var han i snor! Svigermor havde simpelthen bundet en snor af en slags (tørresnor måske?) om maven på ham, når han var ude i vandet.
Han har haft Rasmus med ude et par gange, men Rasmus bliver så bange for de voldsomme bølger, så det har kun været korte ture.
Men han er lige så fascineret af havet som jeg er – inde på stranden.