Søndag

Marie og jeg har megahygget i dag. Sådan rigtig med musik i baggrunden og med et bord i kaos. Marie har faktisk siddet hele formiddagen og nørdet med bittesmå hamaperler og har lavet fingerringe og armbånd til sig selv. Vi var inde i midtbyen lørdag eftermiddag og var en smut forbi Lis i Panduro for at sige hej. Lis havde den fineste ring på, som Marie er blevet inspireret af. Hun er nu gået helt i selvsving og har produceret i et væk.

I mens lå jeg og rodede rundt på gulvet med tusch og papir for at få et kæmpestort stykke isoli til at blive til et par fine hængerøvsbukser. Jeg blev forelsket i det her stribet isoli fra Stof og Stil. Det havde dog længe været udsolgt i netbutikken, men da jeg kiggede forbi i Odense havde de næsten 5 meter tilbage.
Jeg købte rub og stub. Måske jeg bliver træt af stoffet med tiden? Måske ikke. Planen er i hvertfald, at alle unger skal have et tilsvarende par.

Jeg har en seriøs kærlighed for jersey i øjeblikket. Jeg går stort set ikke i andet end løse bluser i blødt stof.  Intet strammer og der er god plads til bevægelse. Er der hængerøv i modellen også, så kan det faktisk ikke blive ret meget bedre.
Da jeg prøvede denne her model af undervejs i processen, så jeg Henrik stå lidt tilbage og smågrine af mig. Jeg er helt sikker på, at han ind i mellem tænker, at jeg går lidt for søndagsagtigt rundt. Jeg synes det er smart – han synes vist det modsatte.

Jeg ved ikke, om I kender Acne´s John bukser? Det er også sådan et par sweatpants med hængerøv og lige bukseben. De er så fede! Men desværre ikke i størrelser, jeg kan passe. I stedet købte jeg et par til Henrik. Hans første indskydelse var “Helt ærligt – det er jo ridebukser”. 

Så I kan nok se, hvad jeg er oppe i mod ikke? Jeg skal nok vise bukserne på!

Da jeg lige tjekkede linket til Stof og Stil ud i forbindelse med indlægget her, så jeg, at stoffet er tilbage på i shoppen. 

6 thoughts on “Søndag

  1. Hvis du med “skidt” mener menstruation, så svinger det meget, nogle får den, når de er 11, andre flere år senere. Min datter på snart 12 år har haft menstruations-lignende smerter igennem det sidste 1/2 års tid.

  2. Hvor hyggeligt! Jeg er sikker på du får brugt rub og stub!

    Mht. De hængerøvsbukser….. Så er der altså bare nogle de ikke er særlig smarte på! Bl.a mig…. Jeg er lidt for stor over det hele, så sådan nogle bukser gavner ihvertfald ikke for mig!
    Jeg er dog sikker på, at du er megasmart!

  3. Det lyder mega hyggeligt :) Jeg så lige bukserne på din Instagram, hvor er mønsteret fra? Er det mon nogle man (jeg) kunne kaste mig ud i? 😉

  4. Hvor er de fede!!!!
    Hvor meget stof brugte du? Kunne du ikke lave mønstret til CentiLong – så vil jeg mægtig gerne købe det….
    mvh
    Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *