Bluse med striber

Jeg har gentaget succesen med kjolemønstret fra forrige uge. Denne gang blev det dog i en lidt kortere udgave. Tunikaen/blusen er super fint at mikse med små deminshorts eller leggings – og Ida er vildt begejstret for det “sving” der er i modellen.
Denne gang er den syet i jersey fra Stof og Stil i gl. rosa og naturfarvede striber.

Som jeg nævnte i forbindelse med den anden kjole, så var jeg godt træt af min coverlocker. Jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor den ikke syede ordentligt. Efter en time med manualen i hånden og en hulensmasse fejlsøgning slog det mig, at mon ikke den var indstillet forkert, trods mine justeringer – Alfred har det nemlig med at fise derud og skrue på alle knapper. Ganske rigtigt! Trykfodsspændingen var helt gal – en justering jeg sjælden piller ved. ALTSÅ!
Nu kører den heldigvis igen uden problemer..

En af de søde læsere var ret begejstret for mønstret og gik i gang med at google og sendte link tilbage med info om, hvor man kan købe mønstret som download. Tak for hjælpen Anne.

6 thoughts on “Bluse med striber

  1. Jeg er også temmelig begejstret for mønstret og har lige fået hentet burda bladet på biblioteket :-) og aj da altså også, jeg havde lige præcis tænkt mig at lave præcis den korte model i præcis det samme stribede stof fra mit lager (hentet næsten i min baghave hos stof og stil). Tænkte det ville være en rigtig sød test af mønstret til min datter :-), og præcis som din model, kan jeg se, jeg havde ret. Din er super skøn, så nu skal jeg rigtigt i gang!!! Jeg så til min ærgelse at der var knapper på skulderen af modellen. Det gider jeg ikke, men kan se at du heller ikke har lavet det. Har du så øget halshullet, eller er det stort nok? (måske har du droppet vlies i hals, som der er i mønstret???).

    • Hej Majer – NEJ jeg har ikke lavet kjolen med knapper over skuldrene. I første omgang klippede jeg halsen en smule større – men det er så absolut ikke nødvendigt.. Det eneste jeg gjorde var blot at coverlocke åbningen. Det bliver så fint.. Gå du roligt i gang.. det er en model du bliver ret så begejstret for.

    • Helt enig :-) Rigtig sød model :-) Tak fordi du deler med os andre :-) Mit stof fra reste-lageret var pudder-udgaven købt for et par sæsoner siden, og ikke helt magen til dit stof 😉 Og der var også kun til 3/4 ærmer… Men ak, min datter gider ikke bruge den… Når det er sommer, skal man max have korte ærmer på i hendes hoved :-) Jeg må snarest have lavet en mere, måske med et lille vingeærme til hende :-) Til min store jubel passer mønstret også til hvis der bare skal laves en hel alm velsiddende langærmet t-shirt, uden en voldsom masse ændringer af mønster bare for en t-shirt… Jeg kørt træt i Hanne Meedoms store mønstre, om jeg så syr smalleste str 110 til min datter, som nu bruger 122-128! Jeg har ikke været god til at bruge Burda-mønstre. Er der mange gode børnemønstre i dem? Glæder mig til at se mange flere nye kreationer fra din hånd :-)

    • He Kirsten – Ida hun kan et eller andet, når hun er i linsen. Det er mega sjovt at se, hvad der kommer ud af 10 minutters skyderi af hende.
      Ja – den maskine er min ven igen.
      Kh C

  2. Drenge, altså!!! Man skal da også bare holde øje med de små lømler hele tiden. 😉 Tænk, hvis du havde kylet maskinen langt væk og brugt penge på en ny. :-) Hun er så fin, Ida. Og den kjole/tunika model klæder hende rigtig godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *