Sove status

Jeg synes, at det er på sin plads at komme med en lille status opdatering i forhold til Alfred og hans natteroderi. Nu hvor vi kæmper, er det godt at stoppe op og vurdere, hvordan det reelt går, og om vi skal fortsætte.

Alfred bliver stadig puttet inde i sin egen seng. Det er faktisk ikke noget problem. Igår faldt han i søvn alene med døren åben – mens jeg sad ude i min niche og syede lidt. Det var helt tilfredsstillende, at han klarede stunden selv uden at kravle ud af sengen. Vi har taget siderne af hans juno, så han ikke føler sig buret ind – og så han selv kan komme ud, hvis han har brug for det. Han respekterer flot hans puttesituation og lægger sig fint ned, når vi siger godnat. Så langt så godt.

Han vågnede i aftes ved midnatstid. Altså efter fire timer i egen seng. Det længste nogensinde. Jeg kunne næsten ikke få armene ned. Eller jo – jeg var forlængst gået i seng og lå derfor ikke og hoppede rundt af begejstring – men jeg var ovenud glad. Normalt henter vi han ind i vores seng inden ni.

Den glæden varede desværre kun ganske kort.

Inde i vores seng gik det helt i skuddermudder! Pomfritten “valgte” (sikkert ufrivilligt – hvad ved jeg) at vride sig rundt i sengen. Lægge sig på tværs over sin far, råbe “dudi, dudi” – hvorefter mor og far famler sig rundt i sengen efter blot to af de tyve sutter vi ligger i ske med. Dernæst kravler spalfen videre ind under min dyne og stikker en lille skarp, kradtende finger i min navle. Og vælger at slutte af med at sparke til dynen nede i fodenden af sengen, så vi begge bliver losset over skinnebenet.

I TO EN HALV time lå vi og kæmpede med en lille svedig dreng med galoperende hjerte. Jeg aner ikke, hvad der kom til ham. Vores nat var igen været præget af sporadiske timers søvn, irritable tanker og knugede hænder.
Egentlig forholdt jeg mig rolig. Mit pis blev ikke bragt helt i kog – som det ellers normalt ender med. Om det var overskud eller forståelse, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Jeg nåede ikke derud, hvor jeg kastede mig over i nr. 3 seng af raseri. (Vi har en kingsize seng med tre boxmadrasser) Jeg nåede heller ikke dertil, hvor jeg havde lyst til at rive øret af eller krænge vrangen ud af ham. Men det var tæt på!

Idag – ja hvordan samler man sig til 7 intensive timer med tekst? Kaffe er løsningen.. desværre med den bivirkning at man til sidst ikke kan ramme de rette bogstaver på tastaturet pga. galoperende koffein rus. Håber I læsere af symagasinet får noget ud af teksten til blad 8. Ellers må I have mig undskyldt på forhånd.

Hvordan går det? Jeg er måske ikke den rette at spørge idag.

6 thoughts on “Sove status

  1. Åh… hvad skal man sige. Der er vist ikke noget rigtigt og forkert, men jeg havde lagt ham ind i sin egen seng – og placeret mig selv på en madra ved siden af. Hvis det er der, han skal sove – nytter det så, at lade ham komme ind i jeres seng hver aften/nat? Jeg er sikker på, at han til sidst vil opfatte sin egen seng, som der man sover – og som der, hvor der er trygt at være.

    Men børn er forskellige – så I kan bedst vurdere, hvad der virker for jer. Vi har haft held med nogle (hårde) nætter på den måde – men det tog ikke mere end to dage (at bryde en vane).

    Held og lykke med at få nattesøvnen igen :-)

    Kh. Mette

  2. Uh ja de nætter med børn i sengen er bare ikke sjove:(

    Men jeg har også valgt den hårde vej da vi skulle vende den store af med at komme ind til os hver nat! Hurtigt ud af sengen og ind i egen seng igen! Selvfølgelig har det noget med tryghed at gøre men også vane. De små er vandt til at vågne om natten og komme over til mor og far! Det var frygteligt de nætter det stod på, men nu har hun i laaang tid sovet i hendes egen seng. Det er rart for både voksne og børn for ingen af os har en afbrudt nattesøvn.

    Pøj pøj

    Kh line

  3. Hej Christina
    Jeg er mor til 3 børn 20,16,11år. Den første var gode til og sove hos sig selv,men de 2 andre var meget glade for og sove hos os. Det er så kort tid i et helt liv :) nyd det :) Jeg tro det er fordi, de har brug for det i en travl hverdag.Vores på 11år kommer stadig af og til.
    KH Annette

  4. Ej den er altså også svær at kommentere på uden at komme til at fornærme eller lyde bedrevidende. Jeg vil dog også gerne give det råd at I følger ham i seng igen med det samme han kommer ind. Sig ikke andet end godnat, på en bestemt men kærlig måde. Put og nus meget kort. Efter et par dage og sikkert max en uge giver han op og bliver i sin seng. Man har så meget mere overskud som forældre når man får en ordentlig nattesøvn ikke? Jeg håber han snart sover igennem den lille lækre laban. Knus fra Anette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *