Barndomsminder og lidt om læbebalsam


Jeg fik for et stykke tid siden tilsendt en masse læbeprodukter fra RawMakeup, som senere satte gang i mine tanker.
Jeg udveksler til tider mails med RawMakeup om vind og vejr og ind i mellem er jeg heldig, at jeg kan finde en lille gave fra dem i postkassen, med nogle af deres nye produkter uden farlig kemi. Denne gang særligt nøje udvalgte læbeprodukter og helt perfekt i forhold til det kolde vejr pt.

Da jeg stod med Burt´s Bees læbebalsam i hånden, fik jeg pludselig et flashback fra mine barndomsår.

Da jeg var barn var jeg ekstrem kræsen! Jeg spiste stort set ingenting og mindes, at min mormor altid nursede mig med kartoffelmos med en ordentlig klat smør. Det samme med risengrød. Jeg tror, målet har været at give mig sul på kroppen.
Men trods min kræsenhed, så har jeg dog alligevel haft en hang til andre sager.
Jeg husker faktisk, at jeg i smug har været i køleskabet og skruet låget af mayonnaisen. Jeg genkalder tydeligt en lille pige stå med hovedet i køleskabet og en mayo-tube i munden. Var det saltet, var det fornemmelse eller konsistensen? Det var bare noget af det bedste jeg vidste!

Sådan havde jeg det også med Labello pomaden. Den kunne jeg heller ikke holde nallerne (tænderne) fra. Egentlig temmelig klamt og sikkert også ekstremt usundt. Jeg kan bare huske fornemmelsen, da mine tænder gled igennem læbepomaden og den blide smag af vanille.
Er jeg den eneste, der har haft så åndssvag en hang til udelikat spise?

Ida er i øjeblikket meget optaget af at pynte sig. Hun er endda nået dertil, hvor jeg gerne må sætte hendes hår op og tager som regel selv hårbøjlen på, som noget af det første. Hun går desuden i skuffen og tager læbepomade på. Der har vi altid en mentholatum liggende – og hun synes vist, at det er lidt fedt, at tage læbepomade på selv. Dog er det mega irriterende, at hun skruer stiften helt ud og forsøger at sætte prop på igen.

Men tænk, hvis hun også åd det?

Jeg har nu skiftet pomaden i skuffen ud med Figs & Rouge Wild Cherry Balm –  den er består af 100 % naturlige ingredienser – hvis hun nu skulle få trangen.

Egentlig udsprang mine tanker fra den skål med lækre produkter. Og for at afrunde min tankestrøm, så kan jeg konkludere: At jeg for længst er færdig med at spise læbepomade – og jeg tror/håber på, at mine unger ikke får samme lyst. Men jeg vil alligevel slå et slag for de naturlige produkter og sende jer videre til RawMakeup.

Tænker du ikke meget over, hvad du putter i munden/smører på kroppen? Har du også haft vanvittige idéer som barn? Eller er det kun mig?

10 thoughts on “Barndomsminder og lidt om læbebalsam

  1. Griner 😀
    Jamen vi spiser da også læbepomaden når den er på læberne. Så ,hvad er forskellen ?
    Men ligefrem at bide af den . Nej det får man ikke mig til.
    Ved ikke om jeg har nogle specielle spisevaner.Det er smag og behag.
    God dag til dig.

    • Kirsten jeg ved godt at det lyder lidt ånsvagt, men det slog mig lige, da jeg stod med det, at jeg faktisk ikke kunne lade det læbepomade være, da jeg var på Idas alder.

      Det er ikke noget, vi normalt gør herhjemme :-) griner

  2. Hahahaha!!! Hvor er det sjovt at læse! Jeg kom sådan til at grine, at jeg spruttede latte ud over min computer – for tænk engang, jeg gjorde nøjagtigt det samme med labello læbepomaden, da jeg var lille 😀 Vi kører med produkter, der mindst er paraben og parfume fri, men helst økologisk, for man ved aldrig hvad sådan nogle små babyfingre får fat i – og så er det altså rart, at det ikke er det rene gift 😀
    Tak for et underholdende indlæg og god påske!!!
    Klem Anne/Mannemor.blogspot.dk

  3. Jeg har nu aldrig spist læbepomade, men at tage det på har jeg bestemt altid været glad for. (Tilgengæld spiste jeg rent smør med ske, mums)

    Vi har selv Burts Bee’s herhjemme, den er vi allesammen glade for. Faktisk har manden stjålet min, så jeg må ha’ en ny :-)

  4. Tja… Da jeg var barn kunne jeg godt lide at tygge på stanniol. Lidt ulæks og farligt egentligt, tænk hvis jeg havde slugt det og blev kvalt.

    Det er din skyld, du lokkede mig i fordærv med den hjemmeside, har brugt den pæne side af 500 kr. på shoppen, men nu har jeg da ren samvittighed!

  5. Da jeg som spæd teenager kom hjem fra skole lavede jeg tit glasur og spiste det. Ved endelig ikke om det er så mærkeligt men sund i de mængder kan det vist ikke have været:)

  6. Da jeg var barn havde jeg ind imellem en syg sukkertrang som fik mig til at gennemrode køkkenet. Der var aldrig rigtig noget, men en makron, en skefuld nutella og diverse andre småting kunne godt gøre det ud for slik. Jeg husker ikke at jeg har spist noget mærkeligt, men det skal jeg nu nok ha alligevel. Det er bestemt ikke et åndssvagt indlæg. Tværtimod ;o)

  7. Min datter spiste også mine læbepomader da hun var lille, så jeg måtte have et lille lager. Jeg skulle altid gemme dem for hende ellers var det helt sikkert at de forsvandt :-)
    Trine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *