Overskudsmor

… eller mangel på samme, jeg ved det ikke. Vurder selv.

Jeg er alene med ungerne i disse dage, da Henrik er i Manchester. Jeg nyder seriøst at være alene med vores børn. Som jeg nævnte for Henrik, da han strøg ud af døren, så glædes jeg over, at jeg for en gang skyld kan få lov til at være nr. 1 i et par dage.

Men for fanden hvor er jeg glad for, at jeg ikke er alenemor til tre. Jeg får perlesved på overlæben bare ved tanken. Det er langt fra “easy peasy”. Jeg får virkelig en smag på, hvad Henrik er igennem hver 6. uge, når jeg er i København på foto. Hatten af for manden min!

Jeg ved, at mit nye job tager overskuddet fra mig i øjeblikket. Jeg tænker i tekst konstant, bookning af foto – og især at gøre mine opgaver til UG. Jeg er overordentlig glad for mit arbejde – det er lang tid siden, at jeg har følt mig så gennemgående lyksalig. Lidt ligesom et barn i en slikbutik med frit valg på alle hylder. Det kan simpelthen ikke blive bedre. Dog er jeg bare blevet kastet ud i det, og det tager så sandelig også pusten fra mig.

Nu hvor jeg har en undskyldning for mig selv, så kan jeg vel sagtens remse lidt op fra dagene her?!

Lige nu ligger ungerne og sover inde i vores seng. Jeg tog en lynhurtig og sikkert temmelig tåbelig beslutning, at de selvfølgelig kunne fællesputtes inde i vores seng. De kommer jo listende inden 23 alligevel, så hvorfor ikke bare hygge-putte-blunde sammen? Det tog 20 minutter, så snorkede Ida. Alfreds lå og møffede med hans fem sutter, mens de små tæer kravlede ind på mit maveskind. (Hvorfor skal ungerne bare dét? Kratte med deres små skarpe negle op af ryggen på én, når de sover? Ida gjorde det samme, da hun var på hans alder).

Jeg lå mellem dem, pustede ud og nød deres lyde, mens jeg så det hele lidt oppe fra.

Restemad i går – risengrød i dag. Hvad med i morgen? Der er fællesspisning i børnehaven og jeg kan jo ikke tage boller i karry med fra fryseren. Jeg kan seriøst ikke overskue, at stå med fars til frikadeller og pølsehorn, når Alfred har sin “helt egen programoversigt” fra 16 til 18. 
Alfred er ved at blive kørt ind i vuggestue og er mega træt om eftermiddagen. Allermest har han brug for at være på armen, hvis han da i stedet ikke laver ulykker. I  dag har han stort set ikke lavet andet, end det han IKKE må. Først måtte jeg stoppe ham uendelig mange gange i at tømme skuffen med madvarer, hvor han var på jagt efter riskiks og små pakker med rosiner. Han bliver rasende, når han ikke få sin vilje. Stamper i gulvet, skriger op i vejret og bliver ved indtil man (jeg) ender med at stikke ham sutten. Fik jeg fortalt, at han nåede at skide på gulvet i soveværelset, mens jeg fyldte badekaret med vand og hjalp Ida af tøjet? Kan I se, hvad vi er oppe i mod? Vi har tre af slagsen, der hver især har deres egen dagorden.

Så ja, jeg gad virkelig ikke stå med den helt store gastronomiske oplevelse. I stedet spiste jeg ungerne af med en omgang grød. Alfred spørger efter det hver dag, så jeg var taknemmelig over, hvor nemt det kunne være at gøre dem glade. Lige indtil jeg måtte stoppe Alfred i KUN at spise smørklatter! Gad han spise grøden med mindre at det var smurt ind i smør? Nej da.

Det her er jo ingenting. Jeg skal ikke beklage mig. Det hører i mig heller ikke gøre vel? 
Jeg skal ikke klynke over, at jeg endnu ikke har været i bad i dag, men i stedet kun klatvasket mig i ansigtet og kommet ny mascara på. Nej, overhovedet ikke! 
Jeg har heller ikke øffet over, at jeg har trukket et højtråbende og et dansende barn gennem Super Brugsen efter mælk og leverpostej, mens jeg kæmpede med at holde dem samlet? 

Nej – slet slet ikke, for jeg oser af overskud. Jeg har i hvertfald helt styr på, hvad der skal til for at holde sammen på det gode humør og den behagelige stemning i huset. Det er slet slet ikke speltboller, bulgursalat og redte senge, der står højt på min liste. Filmen ville alvorligt ment knække, hvis jeg forsøgte at levet op til lige netop det glansbillede. Hvem ville jeg snyde mest?

Er det ikke overskud at indrømme, at man ikke har overskud? Det synes jeg.

Nu vil jeg hoppe i nattøjet, gemme badet til i morgen og i stedet liste mig op i soveværelset og putte mig ind til de (nu) tre børn i sengen.

30 thoughts on “Overskudsmor

  1. Jo, dit indlæg viser bestemt overskud. At kunne tage helikopterperspektivet og distanceresig ovenpå hverdagens strabadser med tre børn og alenemor, det er overskud. Held og lykke med morgendagen :)

  2. Du er da bare sej Christina. Du vælger jo netop samværet og de glade stunder fremfor at forsøge at lave et glasbillede som du selv skriver. Det synes jeg er det helt rigtige! Jeg er også indimellem alene med vores 3 børn men nyder at de nu er to på 10 og en på 6. De kan nemlig hjælpe til og skal ikke holdes nær så meget øje med mens jeg laver noget praktisk! Men for fanden hvor er det hårdt når de alle tre kalder fra hver deres ende af huset og skal ha hjælp eller svar på noget. Så kan jeg også miste overblikket… men hey, jeg ser på det positive og elsker at de er sunde og raske og aktive børn!

    • Ha ha Anette – det er netop mega hårdt, når de hiver og slider i en alle vegne fra.. jeg er mega træt, når Alfred skider på gulvet og Ida hiver perlerne frem, mens Marie gerne vil have mig til at hjælpe med matematikken.. armen altså

  3. Og så kan man i øvrigt glimrende tage et par pizzaer fra pizzamanden med til børnehavespisning. Det er det første, der ryger fra buffetten… :-)

  4. Det er mega overskud at erkende at man ikke altid har overskuddet.
    Nogle gange er de lette løsninger bare de bedste, for at undgå konflikter, træls stemning og dårlige situationer?
    Jeg er også ind i mellem alene med vores 3 et par dage (4 mdr. 19 mdr og 4år) og må da erkende at nogle gange er det hele langfra et glansbillede… Her ligner rent ud sagt i bombekrater med legetøj flydende over det hele og stakker rundt omkring på bordene…jeg har sågar præsteret at ringe den store fri fra børnehave, da det var mere overskueligt for mig at hun bare blev hjemme fremfor at jeg skulle bringe og hente på cykel med 3 børn!
    Keep up….
    Kh Camilla

    • Kender det alt for godt Camilla. Her roder også konstant.. og jeg er altså ikke et hak bedre end ungerne. Halvdelen af tingene er mine… Jeg har også holdt Ida hjemme nogle dage i december fordi det var lettest.. Kender det.

  5. Kender da vidst bare alt for godt det der med fast program fra 16-18, ingen chance for at lave aftensmad. hive i buksebenet indtil man overgir sig og tager dem op på armen. Her står den også på restemad… BIG TIME.

  6. Åh Christina! Endnu en perle fra din hånd :-)

    Overskud er det bestemt! Og jeg stemmer også for en familiepizza fra den lokale til buffeten – den ryger inden der er gået 5 minutter!

    Jeg har indtil videre i dag måtte trække græsenkekortet tre gange (og kl. er 8.35!!), da jeg de næste 5 dage er alene med Karen. Sige nej til møder, nej til aftaler, og nej til dit og dat! Og der er endda kun én! Som er ved at blive kørt ind i børnehave, og som også kun spiser smørklatter og pålæg!

    Men hey – det er da kun til at smile af alt sammen, når man så endelig har ro og ligger der og lytter til vejrtrækninger og små gryntelyde – og mindes turen i Brugsen med gru – og alligevel også smil. For det er jo det samme for alle andre! Alle har prøvet – og alle kommer til at prøve det.

    Og så må man gerne føle sig en smule heldig over, at man til hverdag er to :-)

    Kh. Mette

    • Mette du er så sød.. Ind i mellem skal jeg bide mig selv i tungen, når grænserne bliver overtrådt.. og det gør de flere gange om dagen.. Jeg synes bare, at det er sjovt at se det oppe fra.. men det kan jeg kun, når ungerne sover og her er stille.. før tænker jeg slet ikke rationelt.

  7. Jeg syntes du er sej! Når jeg har Karla alene i en uge er jeg helt flad – og det er altså kun ét barn. Ét. Faktisk er det nemmere hvis det er en uge hvor (bonus) storesøster er hos os, de er simpelthen så glade for hinanden. – Og så kan dine unger jo mærke at du bobler af glæde over dit nye arbejde, det smitter af, og dét er overskud. At tage imod de gode ting og give videre i form af nærvær og prioritering. Ha en skøn uge – og nyd dine børn :)

    • Hvor er du sød Anita. jeg er sikker på, at de kan mærke forandringen i mig.. Jeg tænker ind i mellem, at det ville have været nemmere med 1 barn eller to – men jeg kunne slet ikke forestille mig den ro her ville være.. jeg ville simpelthen savne larmen og deres små stemmer.

  8. Jeg var en gang til et skolearrangement, hvor alle skulle have noget mad med til buffeten. Der var selvfølgelig hjemmebagt knækbrød og løgkompot over det hele. Min chef var til samme arrangement – hun kom med en pizza, hun havde købt på vejen. Den blev serveret i papæsken med den bagende italiener på. SÅ SEJT!

  9. Du er IKKE alene! Og det er jeg åbenbart heller ikke… Fantastisk at få det bekræftet. 😀
    Min kæreste er sømand, og undrer sig over jeg når SÅ lidt, når han ikke er hjemme… 😉

  10. Jeg får bare lyst til at skrive at du er sej – og jeg synes det er vildt overskudsagtigt at indrømme at man ikke er fyldt med overskud hele tiden – godt gået.
    Og ja jeg irriterer mig virkelig også over de små borende tæer i ryg og mave hver nat!

  11. Det lyder som vores cirkus-trup, når min mand også af alle steder rejser til England. MEN det er også helt vildt hyggeligt i momenter (altså dem, hvor man ikke kampsveder over sig selv og børn)og fordi min mand altid er den store alfaderlige madmor her i huset, nyder jeg helt vildt at få lov til at overraske med øllebrød og flødeskum. Jeg synes det lyder betryggende at det ikke kun er i dette hjem at glansbillederne lægges tilside for hverdagsrealisme med smutveje 😉

  12. I’m amazed, I have to admit. Rarely do I encounter a blog that’s both equally educative and interesting, and without a doubt, you’ve hit the nail on the head. The problem is something that too few men and women are speaking intelligently about. I am very happy that I found this in my hunt for something relating to this.

    Feel free to visit my homepage: cleaning service phoenix az

  13. Min mand er væk to uger 3-4 gange om året, og tidligere frygtede jeg det! Men nu hvor den yngste er knap 4, så var det faktisk helt hyggeligt sidste gang, vi var ‘alene hjemme’. Så fat mod, det bliver bedre. Og spring over alle de laveste gærde, mens du er alenemor til tre. Børnene tager ikke skade af nem mad og inddrag dem, så godt du kan. Her kan jeg i hvert fald blive helt overrasket over, hvor meget mine dovne børn gider lave, når jeg sætter dem til at skære en agurk, putte pesto, skiveskåret salami og revet ost på færdigkøbte pizzabunde. De NYDER det – men jeg har så heller ikke længere en træt tumling på armen, mens en kalder fra toilettet og den tredje bare er tween-sur. Men jeg har været der, og jeg sender dig lidt flere supermor-kræfter. Ikke at du trænger, for det lyder til, at du klarer det i stiv arm, bare så du har lidt ekstra. Et stort knus

  14. Hvor er det bare skønt at læse!!! Jeg kan godt sætte mig ind i, hvordan du har det – og jeg har kun én at holde styr på :) Det er sgu da totalt overskuds agtigt at indrømme, at man ikke har overskud i metermål – for hvem har det? Tak for en skøn blog, der får mig til at smile!
    Hilsen en blog-novice:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *