Ida´s quiltede jakke er blevet færdig. Hun har stået over min skulder flere gange og spurgt til, hvornår hun måtte få den på i børnehave. Det var først i går, at jeg fik tid til at sy det sidste kantebånd på jakken – men Ida er lykkelig for, at hun nu snart kan få lov til at få den på. Knapperne skal jeg have købt i dag.Jakken er syet efter CentiLong´s jakke mønster. Denne gang har jeg dog prøvet at skifte lynlåsen ud med knapper, efter Idas ønske.
Næste projekt bliver en jakke til Marie. Hun voksede hurtigt ud af den fra sidste sommer.
Som I kan se på billederne, så har jeg fået nye labels til tøjet. Jeg har længe været i tvivl om navn, udseende og om hvorvidt det skulle fremstå i det hele taget. Jer, der har fulgt med her fra starten, kan sikkert genkende solen fra den første header? Marie tegnede for 4 år siden den sol, som blev brugt til prikken over i´et i Rappedikke. Efter mange overvejelser blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke kunne lave det logo om. Nu er det blevet fornyet og solen har fået mere plads. De vævede labels har jeg fået lavet hos Ikast Etiket.
Jeg har brugt dem tidligere og har kun gode erfaringer med deres arbejde. De er rigtig gode til at vejlede, hvis man skulle blive i tvivl om, hvordan man lige får sat logoet op til en given format. Derudover har jeg været aller mest tilfreds med kvaliteten på deres labels – både de vævede – men også deres navnebånd, som jeg har haft utallige gange før.
Jeg har navnebånd i børnenes tøj. Alfred og Ida har deres efternavn hæftet i tøjets markater, så det ikke bliver væk i børnehaven.
Mønster: CentiLong quiltet jakke str 110
Stof: Liberty Emilias flowers
Navnebånd og Labels: Ikast Ettikette
Hvor er den flot. Den kan jeg godt forstå at Ida glæder sig til at få på 🙂
Tak – det er i hvertfald en rigtig god model til forårsjakke.
hvor er den flot!
Tak 🙂
Såå fin en jakke og såå sød en lille glad sol…
Kan godt forstå at du ikke ville lave den om 🙂
god mandag… 😉
Den er bare vildt yndig i det stof, jeg har flere gang kigget på det hos Malika-rosa.
Lækkert mærke, som giver en lækkert finish frem for de lange man skal stikke rundt i kanten!
Hvor er den fin og kan jo både bruges nu og igen til forår.
Sådan en vil også have ; )
Ja hvem der bare kunne sy så smukke jakker ;O) Kh Helle
Hvor er den flot, Christina. Jeg har lovet min ni-årige at sy en til hende – og det må jo også næsten være i Emilia’s flowers når hun hedder Emilia 🙂 – men jeg er i tvivl om, hvilken størrelse. 134 eller 140. Hun er sådan en tynd en ligesom din Marie. Hvilken størrelse syr du i til hende? Og hvor høj er hun?
Meget yndig!
Den er så fin. Jeg har også klippet ud til en centilong-jakke til Selma allerede i efteråret. Men den ligger altså stadig klar til at blive syet til foråret:)
Hei Christina, er den svær at sy? Bruger du lim? Om du gør, hvilket? Tak!
Hei 🙂 det er en krævende model men overkommelig og besværet værd. Hvis du er ferm til kantebånd og har en god tålmodighed, så kan du roligt gå i gang. Ja jeg bruger lim til at quilte uanset hvad jeg laver af store projekter – jeg kan ikke huske hvor jeg har købt min men den spraylim til patchwork kam købes i de fleste stofbutikker. Kh C
Tak for svar Christina. Jeg kaster mig ud i det, for en slik jakke må vi ha nu!
Hej, hvor får jeg det mønster? 🙂 Den er jo bare fantastisk.