Forundring

 Igår var vi på besøg hos Farfar der bor ude på landet. Alfred skulle ned og køre på traktor og os andre luftes ude i naturen.
Vi fandt Farfar oppe i skoven, hvor han var ved at tynde ud i beplantningen.

Det er noget helt særligt ved at besøge den ældre generation. At se vores børn med bedsteforældrene går lige i mavekullen – forkælelsen, kærligheden, det generationsspring og “den tid der er gået” – er så bemærkelsesværdig stor i de omgivelser.

Vores børn, som lige er begyndt at lære livet – den ældre generation med stor livserfaring.
Det bliver pludselig så iøjnefaldende, hvor meget livet byder på.

Helt tydeligt var det, da Alfred på vej hjem i bilen pegede ud af vinduet.

“Lys”, sagde han. Alfred
“Nej, Alfred – det er mørkt udenfor:” (På landet er det kulsort om aftenen)
“Nej lys – lampe” sagde han og pegede på månen.

Det er seriøst vildt, hvor meget vi skal lære, ikke? Alfred er lige begyndt. Nu skal han til at lære om sol, måne, stjerner.

Jeg falder tit på røven af forundring over børnenes uskrevne blade og vores forældres erfaring.

7 thoughts on “Forundring

  1. Du har helt ret – min søn blev også så betaget af månen for et halvårs tid siden på vej hjem fra gode venner. Han holdte sig vågen hele vejen, skulle jo se om den fulgte med hjem – næste dag var han dybt ulykkelig, den var jo væk! ;o) …og hvor er du god til at fange stemningen på dine billeder!

    • Man bliver lidt overrasket ikke Pia.. Jeg synes, at det er så vildt alt det de skal lære, som vi andre slet ikke tænker over længere.. Lidt ligesom tavsviden i pædagogverden.

      Hvor er du sød med dine ord om billederne.. tak:

      Kh C

  2. Skønne billeder! Jeg elsker de sort/hvide…..syntes at de fortæller så meget mere historie end de farvede.
    Det er utroligt hvad de små mennesker altsammen skal have ind og have sorteret på den rigtige plads. Han er godt nok herlig :-)

  3. Hvor er det fint sagt….
    Jeg er farmor til 4 og skal være mormor til sommer og vi bedsteforældre ser de små, nye liv på en helt anden måde, end da vores egne var små.
    Det ER forunderligt og vi er SÅ heldige, at vi må få lov til at øse af vores erfaring og se, hvordan de små suger til sig….
    Kh. Lene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *