Bermuda shorts

Jeg længes efter sommer og især efter at komme ud af alle de lag og i lidt lettere sommertøj.
Jeg er gået i gang med at forberede Alfreds garderobe på solrige timer. Jeg har søgt inspiration 1000 steder og er fast besluttet på, at Alfred skal have utallige af smarte short, som kan kombineres med fede t-shirts.
Jeg synes, at det er fedt til drengene med de knælange shorts, i søndags fik jeg fundet stof frem og lavet et par bermuda shorts.

Mønstret er fra CentiLong #1 – bogen med de mange mønstre til piger. Buksemønstret fik jeg kortet af til knæhøj udgave og resultatet er disse knælange baggy shorts.
Altså er det et grundmønster, der sagtens kan bruges til drenge, alt afhængigt af, hvordan man sammensætter stof og detaljer. Ind i mellem er det nok at lege med stoffet – andre gange er det måden, man pynter med sømmen eller lign.

Barmuda shortsene her er udgaven, hvor mønstret blev prøvet af. Passede den i formen til den type bukser jeg søgte? Det er lige i øjet, hvis jeg skal måle ud fra mit eget barometer.

Her hen over foråret er vores plan at dele CentiLong #1 op, så mønstrene også kan købes enkeltvis.  Så buksemønstret her vil snart kunne købes alene i shoppen.

Har du for øvrigt været på besøg på CentiLongs nye blog? Her kan du finde nyttige sytips til bøgerne, indlæg og inspiration om vores modeller og meget mere.

29 thoughts on “Bermuda shorts

  1. Så, fine. Det kunne være man skulle gå igang med et par lignende til gavstrikken, jeg trænger såååh meget til sol og varme. Har færdig syet en quiltet jakke til min trunte efter mønster fra jeres hånd (CentiLong), den kan ses på min blog – har ændret lidt…
    God aften
    Karen

  2. Det er jo lige det mønster, jeg mangler til drengebassen. :-) Håber det kommer i hans størrelse, for så skal han få shorts, skal han. :-) Og fed detalje med stoffet, der vender den anden vej ved lommen – det må jeg huske. Så kan han få ‘Alfred bukser’ (og så bliver farfar Alfred da glad).

  3. Hej Christina.
    Super dejlige ting du laver og det er rigtig fedt at stoffet vender modsat ved lommerne. Kommer mønstret mon i større str fx 5 – 6 år? Hilsen Rikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *