Et nyt kapitel

Min veninde Stine skrev til mig forleden dag, at hun savnede et indlæg fra mig. Jeg har holdt fri fra bloggen hele julen og har nydt ikke at skulle tænke i indlæg. Hen over efteråret har jeg flere gange tænkt på, om jeg skulle lukke bloggen ned – helt og aldeles stoppe med at blogge og bare være mig uden “de forpligtelser” man sniger til sig, når man har en blog og et forventningsniveau til den.

Min blog har givet mig meget de 4 år, jeg har haft den. Jeg har været åben og personlig på bloggen og det har givet mig rigtig meget, at jeg har turdet at sige visse tanker højt, som er blevet modtaget med indlevelse, eftertænksomhed og ærlighed. Det har været lidt sært at balancere mellem det kreative og det personlige – skulle jeg holde mig til det ene eller var det ok med begge?

For lige at koge det hele ned – så handler det nok om, at jeg har brug for at sætte et punktum. Jeg har ændret mig og er begyndt at have mit fokus helt andre steder – og alligevel ikke.

Jeg kan ikke stoppe bloggeriet. Jeg er vildt glad for det. Jeg har været ude i tanker om, skulle jeg skifte blognavn eller starte en ny op? Lukke helt og bare læse med hos alle jer andre skønne bloggere?
De tanker var vildt angstprovokerende for mig.

Jeg kan ikke bare lukke bloggen ned. Jeg kan ikke ændre navnet. Det er ikke starten på en ny “bog”, jeg skal til at skrive. Jeg fortsætter med et nyt kapitel – fra helt det samme afsæt. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at høre fra jer som læser med; hvad dvæler I mest over, når I er forbi Rappedikke? Det personlige; børn, familieliv, cancer, barndomsliv – eller det kreative?

——————————————-

Sikke tiden går. Vi er allerede i fuld sving igen med hverdagen. Jeg må dog erkende, at jeg har nydt dagene efter nytår – Ida har været hjemme 3 dage i sidste uge og har været med til bare at tulle rundt og hygge med mig. Vi har været en tur i København og sende Morfar til Tanzania – besøg min bror og bare nyde at vi har haft tid alene.
Vi har bagt knækbrød – efter Sofies opskrift. De er helt fantastiske og endelig kan vi få Ida til at spise lidt sundt “brød” fra madpakken. Hun stejler fuldstændigt over rugbrød i øjeblikket. Disse her knækbrød er sunde og smager super godt. Jeg bruger blot ekstra havregryn i stedet for græskarkerner. Dem piller ungerne ud.
Trøjen på de øverste billeder er syet til Marie efter et ældgammelt Ottobre blad. Det er lavet noget om i proportionerne, så det fik en lidt løsere pasform. Den blev hun vildt glad for!

Jeg nyder fridagene kan I se. De slutter dog den 18. januar, hvor jeg har 1. dag på mit nye arbejde. Hold kæft jeg glæder mig!

27 thoughts on “Et nyt kapitel

  1. Kjære Christina,

    Jeg har fulgt din blog ganske lenge, men er nok ikke av dem som kommenterer mest. Det har likevel vært en nytelse og selv når det går lang tid mellom innleggene gjør det ikke noe. Jeg tror det som gjør at jeg stadig henger med er det kreative i kombinasjon “alt det andre”. Det er inspirerende å lese om begge deler. Jeg synes også du er riktig god til å sy og får stadig inspirasjon på syfronten. I tillegg er jeg selv i ferd med å skrive noen nye kapitler i min egen bok og da er det spennende å lese om andre som også har gjort liknende ting. ¨

    For å oppsummere: Jeg synes din blog er en av de beste der ute! Jeg håper du henger med et stykke tid til for du er virkelig god til at skrive (og sy!).

    Lykke til i ny job!

    De beste hilsner, T.

    • Kære Tine – tusinde tusinde tak for dit svar.. Det er præcist på grund af dit svar (og mange andres) når jeg skriver om alt det personlige. Ind i mellem får jeg private kommentarer (lange) i min mailbakke fra folk, som på en eller anden måde får “sat ord” på en masse ting, når de læser min blog.. men jeg har ind i mellem brug for at få at vide, om det er det rene ynk, der kommer ud offentligt..

      Jeg håber, at dine kapitler som du har gang i nu – er nogle af de gode af slagsen.. vi vil jo gerne et eventyret ender godt ikke?
      Kærligst fra C

  2. Hej søde christina:-)
    Så kom der et indlæg:-) Og hvor var det dog savnet. Synes efterhånden mange bloggere “svigter” deres blog til fordel for instagram og det er SÅ ærgligt. Jeg elsker alle de fine blogge som er langt mere personlige.
    Jeg har jo også læst din blog længe efterhånden – dengang hvor vi slet ikke kendte hinanden, lidt sjovt at man så senere hen støder på hinanden. Jeg har altid kunne li din blog, den bundløse ærlighed, kreativiteten og alt det andet også, dog er jeg ret vildt med du er begyndt at sætte flere billeder pr indlæg -det fanger mig.
    Du må helt sikkert ikke stoppe, du har masser ideer og tanker vi andre vil elske hvis du deler med os:-)
    Du er hammer go til det for pokker!!!
    Knus Stine

    • Kære Stine.. Du er sød :-) Jeg er vildt glad for at du ind i mellem hanker op i mig.. jeg er dig meget taknemmelig.. jeg er sgu glad for, at vi fandt hinanden midt i det hele.. Det med billederne er jeg blevet mere hooket på.. især fordi de får mere plads på bloggen.. Det bliver jeg nok ved med..
      Tak for dig.. Knus

  3. Jeg læser din blog for det hele – både det kreative og det personlige. Dine indlæg er altid grundige, eftertænksomme og jeg kan tage noget med ud i mit eget liv, uanset om det drejer sig om krea, krise eller det gode liv. Kort sagt inspiration på alle fronter!! Jeg ville være meget ked af det, hvis du stoppede med at blogge.

    • Jeg stopper ikke Dorte – jeg blev bare nød til at tale højt midt i tankerne.. ind i mellem skal der rystes lidt igennem, så jeg får tankerne frisket lidt op.. det er feks jeres kommentarer der giver næring til mine indlæg..

  4. Kære Christina
    Jeg faldt for din ærlighed – for at du siger tingene som de er fra dit synspunkt.
    At du så også er hamrende kreativ var for mit vedkommende bare en bonus.
    Jeg faldt for din historie og for dig – og da vi mødtes var du præcis som jeg havde forventet.
    Sød og ligetil.
    Hvad end du bestemmer dig til i forhold til bloggen, så gør du det fordi det er det rigtige for dig – lige som du skal :-)
    Uanset hvad er jeg glad for at have været med til at læse i din historie.
    Knus L

    • Kære Louise.. tak.. jeg er også vildt glad for at have mødt dig! Og at have holdt kontakten.. netop grundet min historie har vi mødt hinanden tænker jeg.. godt for det.. Kram C

  5. Hej Christina. Som menneske rummer vi jo det hele – vores dagligdag, vores fritidsinteresserer, vores forskellige tanker, som til tider kan variere fra dag til dag. Og hvorfor kan en blog ikke rumme alt det? Det, som jeg godt kan lide ved din blog, er din ærlighed. Når du er ‘besat’ af et kreativt projekt, er jeg vild med at blive inspireret til leg ved symaskinen. Når du glædes over dine dejlige børn, glædes jeg med dig. Når du har haft tunge tanker ved sygdom, ‘græder’ jeg med dig. Vi får et blik af hele mennesket bag skærmen, og selv om jeg ikke selv har fået kastet mig ud i en blog, så vil jeg da mene, at det i længden også giver forfatteren mest, at man kan komme af med det der lige trykker og optager en?? Det hele kan ikke være rosenrødt – og det skal det heller ikke være. Hvad var livet, hvis vi var lykkelige og perfekte hele tiden? Hverken lykkeligt eller perfekt, for så ville vi jo ikke opdage det. Bliv ved med at skrive som du gør. Skriv om de emner, der ligger dig på sinde. Du må jo ramme noget i os alle, med alle de besøg du har. jeg bliver i hvert fald med glæde hængende. Mange kærlige hilsner Marie-Louise

  6. Helt sikkert det kreative der trækker i mig. Men det er dejligt at lære personen lidt at kende og få glimt, men for mig ville jeg gerne se mange billeder, inspiration og krea krea. Uanset hvad retning du vælger, hopper jeg nok ikke af listen som læser :-)

  7. Ærligheden i den, de skønne billeder af din familie, dig og dine kreativiteter ikke mindst og ja helheden og en der tænker over de sammen til som jeg ift. sygdom og livet efter sygdom. At man aldrig slipper det helt, for det er jo en del af ens historie. Så det er lidt af det hele : )

  8. Kære Christina. Du har været savnet og nej, du må simpelthen ikke stoppe bloggeriet. Du er en inspirationskilde for mange og du er den der i sin tid inspirerede mig til at gå igang med at blogge… Jeg syntes også det er helheden; både det kreative, men også personen bag tastaturet med alle de aspekter og facetter der følger med, der giver bloggen sit personliglige præg og det er netop det jeg finder så fascinerende ved din.
    Kram Anita

  9. Kære Christina,,, Du var grunden til at jeg startede med at blogge, du var og er en kæmpe inspirationskilde for os alle, Jeg elsker din blog for din ærlighed, dit kreatalent, og for den måde du bare kan sige tingene, Du får mig til at stoppe op og erkende at nogle gange skal vi ikke være så utilfreds her i livet, lev det mens man har det, for du ved aldrig hvad der sker i morgen,,,, Du har bevist at lige meget hvad skal man kæmpe… Du er en figther, en vinder og du må ikke stoppe,,, du er uundværlig på det her forum…

  10. Ih, til lykke med dit nye job! Det er jo som strikket til dig!!
    Spændt på at høre om det.

    Jeg kan godt lide din foto-stil, især når du viser dine egne kreationer frem, især detaljerne… Jeg kan jo godt lide hele Rappedikke, og jeg er glad for at du fortsætter. Ekstra bonus er at have mødt dig irl…

  11. Tillykke med dit nye job – det ser ud til at være “rette hylde” for en kreativ sjæl som dig:-)

    Din blog er skøn og helt igennem fantastisk – fordi du gør den til det, måske netop fordi du giver plads til lidt af det hele – somme tider meget af noget, og somme tider meget af noget andet.
    Du giver plads til at vi får lov at følge dig i dit liv – i både op- og nedture, hvilket er noget jeg ellers ofte savner, på danske blogs, da de let bliver for “glansbillede/dameblads-perfekte” – og sådan er livet vist sjældent;o)

    Det at der går langt imellem dine indlæg, ind imellem, er for mig blot et skønt billede af kvalitet fremfor kvantitet – ærligt, en blog som er skrevet fordi man føler sig “presset” til mange og flere indlæg dejligt er langt fra lige så skønt som en blog skrevet fra hjertet, og det synes jeg din udstråler at være (altså det sidste:)).

  12. Kære Christina –
    Jeg har taget en lille rejse ned over de kommentarer du i dag har fået på dit indlæg.
    Jeg kan som en af de øvrige skrive, at du er en stor inspiration. Om det lige var dig, der gjorde udslaget til at jeg i foråret begyndte at blogge,ved jeg ikke – men du var i hvert fald mig en stor inspiration… Din ærlighed, måden du beværger dig i livet og dernæst i ordet rammer mig – du har med dine indlæg fået mig til at smile, græde, glædes – hulke og le begge dele endda højlydt … tænk at kunne det – med ord. Jeg nyder alt det, du står for – kreativiteten, din familie, din historie – og når du ikke skriver her, håber jeg, at det er fordi du har travlt med at leve livet!
    Tak for din skønne blog – og for dig. Jeg ville nødig være dine ord foruden – og RAPPEDIKKE er det skønneste navn!
    De kærligste tanker
    Kristina

  13. Jeg læser din blog for hvergang du lavet et nyt indlæg. – både de kreative og de personlige. Dine indlæg er altid gode og velovervejet.

    Jeg synes ikke at du skal blogge, fordi vi andre synes du skal, men fordi du finder overskud, ro og tid til at dele dit liv, dine kreative projekter og ikke mindst din dagligdag. Blog når du lyster og ikke af pligt:-)

  14. Det er første gang jeg skriver et indlæg på din blog, men jeg “kigger” ofte forbi. Jeg kan godt lide kombinationen af at du deler dine tanker og sætter ord på dem også. Din måde at skrive på er fængende, de flotte billeder og mange og meget kreative ideer.
    Jeg følger med i forskellige blogs, men din er en af dem, som jeg vender tilbage til. Jeg er selv fornylig begyndt at blogge selv og du har helt klart været mellem inspirationskilderne. Jeg håber du hænger ved og synes også at RAPPEDIKKE er et sejt navn og et man husker.
    Knus herfra

  15. Jeg læser med fordi din blog skaber et billede af et helt menneske – Christina Skarø.
    Du er så upoleret på den fine måde og jeg holder af din evne at formidle det på skrift, som mange af os kun lader nå til tanken eller til den nærmeste kreds. Jeg har dyb respekt for at du deler.
    Så er der sypigen Christina. Jeg har sjældent set et menneske der gør det hun gør sååå flot! Jeg lurer detaljerne på dine billeder og det hele er perfekt og snorelige… imponerende og inspirerende.
    Jeg vil blive trist hvis jeg en dag kommer forbi og du er væk. Men jeg kender det… Tiden er en nærig satan og fokus forandre sig… Men hvem har sagt at en blog er lig med indlæg hver eller hveranden dag. Er det ikke også fint at skrive når det giver mening? For mig giver din blog i den grad mening så bliv lige ved ik!

    Kram og tillykke med dit nye job. Hvad består det egentlig af?

    Camilla

  16. Kære Christina

    Jeg tror næsten kun jeg var begyndt at blogge da jeg faldt forbi dig, og din start på sygdommen, det er derfor mest det jeg kan huske omkring din blog. Jeg har sagtens kunnet fornemme alt det kreative som du kan, og som også har været tilstede, men det er det andet jeg har læst og taget mig tid til at læse.

    Som mor er det gået rent ind, og alders mæssigt læner vi os vidst også op af hinanden. I hvert fald har jeg bare været rigtig glad for at læse med, og er også rigtig glad for at høre, at du nu vil til at skrive lidt igen…. Du har faktisk manglet…. Og jeg vil glæde mig til at se noget mere fra din kreative side, og bare nyde at livet også går i den positive retning for dig og din lille familie.

    Kærligst fra

    Louise

  17. Kære Christina,
    Jeg læser også med, omend jeg heller ikke er så godt til at huske at kommentere.
    Men jeg læser med stor interesse med hos dig – jeg nyder din ærlighed når du skriver. Det er hudløst. Nogle af de emner du har berørt er gået helt under huden på mig. Når der er smerte, har jeg knebet en tåre fra kanten af skærmen…du kan noget med ord. Og så føler jeg, at du aldrig opstiller glansbilledet. Du giver os det HELE billede, den HELE historie, den HELE Christina. Og det er fedt! Intet er forlorent, du har en utrolig fin autencitet i det du formulerer. Og så kan jeg godt lidt, at der ikke nødvendigvis er noget hele tiden eller hver dag – en blog skal skrives på, når der er noget at skrive om og når man har lysten til det. Ellers bliver det jo ikke godt! Jeg er glad for at du ikke vælger at stoppe, selvom jeg sagtens kan forstå dine tanker omkring det. Jeg vil glæde mig til at læse mere fra dig, om dig, om familieliv, fortid og fremtid og sygdom og alt det ind imellem.
    De kærligste hilsner fra
    Malene

  18. Kære Christina,

    Din åbenhed og din ærlighed er ganske enkelt det der tiltrækker mig!
    Du skriver det som vi andre kun tænker, og det er utrolig dejligt at din blog rummer alle aspekter af din person og dit liv!
    Den bedste blog på nette, hvis du spørger mig :-)

    Behov for pauser fra det ene eller det andet er vel helt naturligt og menneskeligt, personligt ville jeg få stress af konstant at tænke i blogindlæg og fotodokumentation. Tror det er vigtigt at finde en balance mellem de to ting og det føler jeg at du har fundet!

    Keep on going – Du er for sej!!

    Mange kærlige hilsner

    Trine

  19. jeg læser med fordi du rører ved noget inden i mig – jeg kan ikke stå for ærlighed og kærlighed, og begge ting lyser din blog af… tak fordi du blogger :)

  20. Jeg elsker at følge med på din blog, da den har lidt af hvert. Dog er det især dine indlæg om din familie og dine kreative syslerier jeg nyder at læse. Og så er du bare god til at skrive. Du giver dig tid til dine indlæg, og de er ikke bare et tankestrejf i forbifarten. Der er substans og eftertanke i din blog, og det er derfor jeg læser med.

  21. Det kreative, helt klart, men jeg synes vældig godt om at du skriver om hele personen Christina, og ikke kun viser smukke billeder og nydeligt syet tøj.

    Kh Bodil

  22. Kære Christina
    Jeg er ikke så god til at kommentere, men slår gerne et smut forbi din blog i ny og næ. Ikke alene fordi jeg godt kan lide dine formuleringer og fordi billederne af dine kreative frembringelser inspirerer mig, men også fordi jeg godt kan lide den ro der er over din blog. Det er lidt svært at formulere, men jeg synes du har en fin evne til at dvæle ved et øjeblik.
    Mange venlige hilsner
    Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *