En gave

Jeg har en ven, som jeg ikke ser så tit. Men jeg ved, at hun er der for mig, når jeg har brug for hende. Vi taler ikke så tit sammen, men når det sker, så føler jeg, at forbindelsen er, hvad den altid har været.
Jeg har længe tænkt på, at hun skulle have en personlig hilsen fra mig. Ligeså meget for at vise, at jeg er taknemmelig for, at hun er tilstede i mit univers.

Ind i mellem skal der ikke det store til, at gøre den lille forskel. Faktisk kan de små tilføjelser, gøre at noget simpelt bliver personligt og nærværende.

Jeg har købt en basis striktrøje i yndlingsfarven – tilføjet den en stjerne i Liberty. En stjerne til en stjerne.
Desuden har jeg vedlagt en halskæde med porcelænsperler og læder. Halskæden har min veninde Anne lavet – og er en af mine egne yndlings-accessories.

Der skal ikke så meget til at pimpe det almindelige op – og det er netop hensigten ved gaven. Der skal ikke så meget mere end et par ord eller en tanke til at gøre den lille forskel hos mig. Det har været så elendigt et halvt år for mig, så det har betydet så meget for mig, at vennerne har været tæt.
Det har jeg haft brug for at sige tak for.

Men grip ideen – det kan altså lynhurtigt pimpe en almindelig basis cardigan eller trøje op, så den får lidt mere liv. Jeg har på mine og pigernes trøjer sat stjerner på og tit får jeg kommentarer omkring dette – og “om hvor jeg har købt så fin en bluse”. Det er ret lige til og ser fint ud.

20 thoughts on “En gave

  1. Hej Christina. Du tænker altid på andre – selvom du er i en svær tid selv!! Du er et stort menneske og er sikker på det er derfor du har skønne veninder. Fordi du er dig. Knus Stine

  2. Hmm blev vist ikke færdig med at skrive! Når du syr stjerner fast stryger på så noget på så de sidder fast?? Jeg ved ikke lige hvad det hedder!!:-)
    Hilsen Mette

  3. Så heldig venninde!, og kjenner meg godt igjen i det du skriver :) Det er ikke hyppigheten av samtalene eller treffene som måler vennskapet – men det å vite at personen vil stille opp når det trengs som er viktig!! Superfin genser :)

  4. Åh jeg kender godt til de gaver man giver, når man kommer ud af en sygdomsperiode. Man laver dem selv. For når man er syg, så er alting forandret og man kan ikke engang kende sig selv. De mennesker, der er der for én, hjælper én igennem, selvom man ikke er som man plejer…dem får man lyst til at takke, med noget fra én selv. Jeg strikkede og strikkede sutsko, til mange af dem, der hjalp mig. Så kunne de holde varmen vinteren igennem ;O)Man opdager vigtigheden af at give….tilbage….når man selv har måtte modtage for at klare sig igennem. Kh Helle ;O)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *