.

Har du prøvet at sy pyntestikninger med en tråd, som er beregnet til pyntestikninger?

Oftest har jeg brugt 2 tråde som overtråd, for at gøre stikningen mere fyldig – men her i dag har jeg syet med en tråd beregnet til pyntestikninger og det er super fedt og nemt.

Og i neon. Ret nice. Trådene på billedet ovenover er fra BettyP. Man skal nok vælge at gemme visakortet væk, hvis man overvejer at kigge forbi BettyP, især hvis man er vild med neon. Ann, som har shoppen har vildt meget i neon. Knapper, tråd, de vildeste lækre bånd og lynlåse. Hvornår var det lige, at jeg sidst var på udkig efter neonlynlåse?

Jeg har brugt disse her tråde; den ene er den kraftige tråd og den anden er almindelig polyester tråd til alm. syning og undertråd. Jeg er pænt begejstret.
Vesten, som jeg er i gang med her, er syet op i lækkert japansk printet bomuldsstof – det har en groftvævet kvalitet, som gør sig rigtig godt på vesten. Og kunne være super fed til et par vintervarme posebukser i str 104!

Der kommer mere quiltet vest fra min hånd – da jeg sad med denne vest her og neontråden, fik jeg en ny udgave på nethinden, som jeg må lave.
Sennep + neon = det kan kun blive godt!

God weekend til jer alle. Mon vi ses i Fredericia søndag?

12 thoughts on “.

  1. Det ser godt ud!
    Købte selv selvsamme kraftige tråd, selvsamme sted for nogle mdr siden. Netop fordi jeg bar så træt af at de pyntestikninger som man gerne vil have fremtræder lidt, altid blev så fesne med alm sytråd! Og især på kraftigere stof som denim!

    Glæder mig til at se neonsennep:-)

  2. Hej C,
    Når jeg ser den fine vest kommer jeg til at klikke på dine link….og der ser jeg de fine knapper fra betty i liberty eloise lilla(kun Lilla) mon det er noget du også har liggende og vil sælge et lille stykke af?

    skønne hilsner

  3. Meget smuk! Du er virkelig god til at sætte farver sammen! Kan man mon købe dit tøj nogen steder??;)

    Må jeg også spørge, hvor din søns leopard hjemmesko er fra?

    God weekend fra en flittig læser.
    /Solvej

  4. Det giver virkelig lige det sidste med en tykkere tråd til quilt og broderi. Det ser flot ud på det mørke stof. Og så er der bare et eller andet fedt ved at holde sådan en kraftig og stærk tråd. 😉

    Jeg elsker Betty P. og har købt selv samme tråd i de 5 neon farver. Et køb jeg bestemt ikke har fortrudt. De kan bruges til alt muligt. :) Lige nu er jeg ved at håndbrodere med den neon koral du også bruger her.

  5. Det er altdi flot med den tykke tråd, synes jeg. Hvis den driller i maskinnålen, kan kan bruge Topstich nåle. De har et lidt større øje, så tråden løber frit.

  6. Sennep og neon er da næsten et must :)
    Det kan kun gå godt.. Nu zapper jeg lige lidt igennem dine fine indlæg. Glæder mig til at høre hvad du har besluttet! Det lyder spændende..

    KH Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *