#

Alfred sad og var fuldstændig opslugt i et Pipi Langstrømpe afsnit. Jeg stod og betragtede ham i døren og blev helt øm om hjertet. Egentlig fordi jeg blev overrasket over, at han virkelig kan koncentrere sig om, hvad der foregår på skærmen, men også fordi at han kær ud – koncentreret og “udenfor rækkevidde”.

Alfred er lidt en “torn i øjet” for mig i øjeblikket. Det er et lidt misvisende metafor, men det tætteste jeg kan komme på dét issue, at det ind i mellem gør nas indeni mig, når han er mig nær. Eller når jeg prøver at komme ham nær.

Jeg kæmper stadig med at få ham “tilbage”. Det er noget, der kommer til at tage tid. Jeg føler virkelig, at jeg har svigtet ham. Hans reaktioner viser tydeligt, at jeg har været fraværende i en vigtig periode. Jeg kan ikke beskrive følelsen, andet end at det ind i mellem kan bringe tårerne frem hos mig. Det gør så O.N.D.T.

Jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det må have følt, når en mor pludselig forsvinder fra et barn på 9 måneder. Næsten fra den ene dag til den anden bliver brystet skiftet ud med en flaske, kroppen han lå i ske med hver nat var pludselig væk. Hvis jeg tænker over, hvor betydningsfuldt den først omsorg for det lille barn er, så hader jeg virkelig mig selv for, at jeg pludselig måtte slippe den tætte kontakt pga den forbandede sygdom. Den første operation og de efterfølgende 14 dage, hvor jeg ikke måtte bære på ham – kunne han til nøds acceptere. Den efterfølgende tid med endnu en operation – indlæggelse på kræftafdelingen, var ikke fordrende for vores kontakt. Langt fra.

Jeg arbejder hårdt. For at nå ind til Alfred igen. Der er ingen tvivl om, at det er far han vælger, hvis han er ked af det. Det er far han spørger til, når han slår øjnene op. I mange stunder er jeg den, der bliver valgt fra. Jeg ved ikke, om I kan forestille jer det? Det at blive afvist af sit eget barn? Jeg prøver at nærme mig ham ganske langsomt. Jeg kan ikke forcere tempoet, men blot vente til han er klar igen.

Jeg har al den tid det skal tage. For jeg er stædig!

24 thoughts on “#

  1. Hvor skriver du rørende og ærligt omkring noget der er så svært. Jeg beundrer dit mod.
    Og ja giv tid, han bliver klar til mor igen.
    Kunne det tænkes at det som far til gengæld er rart at opleve at blive valgt på denne måde :)
    Christel

  2. Jeg tænker at det er enormt stærkt gået at erkende, at du i en periode har måtte give afkald på din lille dreng. Omvendt er jeg heller ikke i tvivl om, at børn er forskellige og eneste at behandle dem ens på, er netop ved at behandle dem forskelligt. Det faktum, at Alfred har valgt sin far til, betyder jo ikke at han vælger dig fra. Det er da dybt privilegeret for ham at have to forældre om sig, der vil ham det aller bedste.
    Giv det tid – han skal nok komme.

  3. det må være sindsygt hårdt! Men jeg håber ikke at du bebrejder dig selv, for det var synd for jer begge to. Heldigvis har han jo haft en god erstatning i sin far, og jeg synes det er super flot, at du accepterer det og giver det tid. Men for pokker, ja det må gøre ondt!!!

  4. Åååh nej.. jeg kan (vist) godt forestille mig, hvor ondt det må gøre, men lad være med at bebejde dig selv noget og brug istedet energien til at være tålmodig. (Jeg har fulgt dig/din blog i et stykke tid nu og synes bare at du er så sej, så sej.)

  5. AAAAV det gjorde ondt at læse, jeg sidder her med tårene strømmene ned af kinderne og en ordentlig klump i halsen! Av for søren Lis! :'( Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige – andet end at jeg VED at Alfred ikke kunne have en bedre mor!

  6. Jeg ved præcis hvordan du har det Christina, jeg har også været der. Og det gør bare så helvedes ondt, men bare det at du giver Alfred tiden (og retten til at vælge sin far ikke mindst)er et skridt på vejen i den rigtige retning. Du får masser af gode tanker fra mig.
    Mange hilsner
    Mette

  7. Jeg ved godt hvordan du har det, ihvertfald et lille stykke af vejen! Det er vildt hårdt at blive valgt fra af sit eget barn. Jeg gik mere eller mindre hjemme med S til han var over 1 1/2 år, med ultrakorte dage i vugger nogle dage om ugen, og fra den ene dag til den anden, var jeg væk 9-10 timer om dagen på arbejde hver dag.
    Vi har gode dage, og dårlige dage, men heldigvis så elsker børn deres forældre meget højt, også selvom de afviser dem, det skal man nogen gange prøve at huske sig selv på. Og der er jo ingen tvivl om at du er en god mor, der vil dit barn, og det kan han også sagtens mærke:-)

  8. Åhhh ved slet ikke hvad jeg skal sige, har fulgt der her på bloggen de sidste par måneder, og må ærligt sige, at jeg har dyp respekt for din inderlighed både omkring det med jeres sitation med barn, men nu også om din situation med Alfred. Jeg læser selv til pædagog lige nu, og læser derfor meget om barnets nærvær til ens moder de første par måneder, hvilket jo er nogle af de vigtigste måneder i et barns liv. Men jeg er sikker på, at du får skabt Alfreds tillid igen, uden tvivl, sådan en stærk mor som dig:-)

    Keep go figthing:-)

    Kærligst Helena.

  9. Din smukke og dejlige søn gør det mennesker gør, passer på sig selv. Han oplevede at du for en tid ikke var der, men heldigvis din mand var. Derfor vender han sig til ham, men bare rolig, han skal nok vende sig til dig igen. Giv ham tid, kærlighed og tiltro, så skal han nok komme. Jeg kan kun forestille mig hvor hårdt det må være og jeg sender kærlige tanker til dig og sønnike.
    Knus Anne

  10. Har fulgt med på sidelinjen i længere tid hos dig. Og kan genkende så mange tanker og bekymringer fra mig selv. Jeg er nyresyg og har været ind lg ud af sygehuset flere gange og er i perioder så træt at jeg ikke kan overskue at væred den mor jeg ønsker at være. Kender ” kampen om at vinde” sit barn tilbage igen… Har stået i restuaranten på ouh og glædet sig til at skulle spise aftensmad med sin søn og så vil han ikke nærme sig en, fordi det drop jeg havde i den ene arm sidst han så mig nu var rykket til et nyt sted. Det gør SÅ ondt inde i en!! Lige nu er vi tætte igen, han kommer dog tidligere ind og putter i vores seng end han gjorde før jeg blev syg. Kan også mærke han passer på mig og bekymrer sig for mig engang imellem. Mine bekymringer er nu,hvordan det bliver når jeg forhåbentlig snart skal transplanteres!! Så kan jeg starte forfra og denne gang bliver det hele endnu mere alvorligt, for hvordan går det og måske bliver doneren en af hans bedsteforældre! Puha håber bare vi alle bliver stærkere og tættere.

  11. Sikke nogle dejlige billeder af ham. De andre har sagt så mange smukke ting allerede. Du har allerede været så meget mere igennem, end de fleste af os (forhånbentlig) nogensinde skal opleve. Men du ER her. Alternativet var langt værre. Han er en heldig dreng med den sejeste mor. Kh Rikke

  12. Hvor er det stærkt af dig, at erkende at det vil tage noget tid for din dejlige lille dreng at blive fortrolig med dig igen! Og godt at du ikke bare forcerer det ned over hovedet på ham…. Det der er vigtigst lige nu, tænker jeg, er at han i hvertfald har en forælder han er tryg ved, og søger. Det skal han nok komme til med dig igen…..børn er jo som udgangspunkt nogle tillidsfulde nogle!

    At du har været “uden for rækkevidde” i nogle mdr. og nu er erklæret rask, men må arbejde med tilliden fra din søn… Er en forholdsvis lille pris at betale, set med mine øjne, i forhold til alternativet.

  13. Puha det trak tårer :-(

    Jeg kan så godt følge dig! Jeg var indlagt 4 mdr. med min søn… 4 mdr. hvor jeg kun så min store datter få timer om dagen, hvis overhovedet nogen…
    4 mdr. hvor det var far der puttede om aftenen, far der hyggede om morgenen, far der trøstede og far der var der…

  14. Tænker at det sagtens kunne være sådan, selvom du ikke havde været syg…kender selv at børn i perioder har præfrencer..det er helt normalt…en periode mor,så far…vi vil jo helst have at det er mor,men for drenge især er far i en periode nummer et.Sådan viser flere undersøgelser, det er hos børn,der overhovedet ikke har oplevet “fravær”.Så din lille dreng er efter bogen,måske du overspotter,hvilket er naturligt i din situation.:-))

  15. Tak – jeg er rigtig glad for at I kan føle med mig.. Det er side hårdt til tider – især at jeg bliver afvist.. jeg er ret sårbar overfor Alfred, derfor mine ord på bloggen.. ind i mellem må det bare ud.. :-) Kærlige tanker fra C

  16. Kære Christina
    Jeg kan godt forstå dig. Du måtte forlade Alfred for et stykke tid, hvor I har haft det tætte forhold, som man har med sit barn, når man er på barsel, og de bare er “mor-pat”. Jeg har fået en efternøler. Med en ny mand, som ikke havde nogen børn. Og som fra dag 1 har været så meget på, som man nu kan være, når mor her har trumfen, barselen og især ammeapparatet. Min kæreste tog så barsel fra 6 mdr. til 1 år og har i det hele taget bare et kæmpe overskud til Anna (=større end jeg har) og i det hele taget, som i forhold til mine to store børn.
    Samtidig har han ville, kunne og haft tiden til at hente, bringe, lave legeaftaler, stået tidligt op i weekenderne (hele tiden og stadigvæk), og det har medført, at Anna næsten altid kalder på ham om natten og tidligt om morgenen. Det har nogen gange gjort lidt ondt, men samtidig har jeg måttet acceptere, at han har “investeret” lige så meget i Anna, som jeg har gjort i mine to store børn, som aldrig rigtig har søgt deres far i svære stunder.
    Måske fordi min kæreste og Annas far er virkelig god til det hele, har jeg tidligt accepteret, at jeg ikke var Annas første valg. Til enkelte ting, men ikke til når hun vågner om natten og sån. Det gjorde også ondt i starten, men jeg tænkte, at bare hun får den tryghed, som hun skal have, er det ok med mig, at det er fra far primært. Som også “primært” lægger hende, fordi han bare så gerne vil. Jeg fandt ud af at rumme det, fordi jeg jo kunne se, at hun havde det fint. Det var bare ikke mig, som var primær valg. Som min eks-mand (og sikkert mange, mange mænd) må opleve det dagligt. Fordi det altid er MOR, som er bliver valgt først.
    Pyh, det er vist blevet en lidt lang kommentar. Men jeg kunne mærke, at jeg tror, at Alfred nok skal klare det, uden at have et udefinerbart savn bundet i dit pludselige fravær. Det er bare fordi rollerne er byttet lidt om. For en periode sikkert. Du kommer på banen som numero Uno igen. :-)
    Tanker og stort kram

  17. AV! Det er saftsusme også strengt. Ikke nok med lorte sygdom, så skal man også “svigte” sin lille dreng. Det gør ondt bare at læse din følsomme beskrivelse, for kan godt forestille mig hvor hårdt og ondt det vil gøre i mor hjertet.
    Heldigvis er tiden din ven, og når alt kommer til alt havde du jo intet valg. Det kunne han jo selvfølgelig ikke begribe, men det er der din stædighed tjener dig godt. Han skal nok komme ind til dig igen.
    Sikke en kærlighed.

    Marianne

  18. Kære Christina,
    jeg ved ikke om de rigtige ord vil ud her langt over min sengetid, men vil bare takke dig for at skrive så godt og fint om så svært et emne. Det er virkelig tankevækkende.

    Det må være hårdt oveni alt det andet, der skal på plads igen ovenpå sygdommen, kan jeg forestille mig. Og skræmmende at det er den afbrydelse af symbiosen omkring de 9 måneder, der har medført den reaktion. Men uanset hvad føler jeg mig sikker på at du med tiden vil få den rolle i forhold til Alfred, som du ville få – måske far bare på denne måde også har fået en mere betydningsfuld rolle? Jeg kan i hvert fald sagtens forstå at det er svært. Og synes du beskriver det så fint og hudløst. Alfred er heldig at have dig som mor – at du forstår hans reaktion og ikke presser ham :)

    Kh. Mirjam

  19. I lоve “Green Smoke” thе most effеctive οne ѕo
    far. after Going through atleast Нalf a
    ԁozen different types, Wе kept having iѕsues with both the
    bаtterу perishing to sоon, or leаking
    in the catrages. Not tо mention, you сould neνer figure out what the problеm was with the 3 pieces, so I pгobly ωаnd upward
    throughing out tyρеs that were ѕtill gooԁ, although not knοwing.

    Hаve a lοok at my webpage; Le-buzz-Immobilier.com

  20. Thank you for your оωn kind remarkѕ, plеasе ԁo cоme
    bасk аnd tеll us hоw уou aсcesѕ іt.
    i love to liѕtеn to feеdback off thеir eсig
    consumerѕ, whether newcomеrs or outdatеd veteгans.
    My aіm hегe waѕ to aѕsist pеoρle mаκe the ѕwitch tο e-cigaretteѕ and to be able to makе an infoгmed chοice.
    Electrоnic сіgarettes hаvе
    гevolutionizeԁ my entire lіfe and еvery рeгіod
    one of my οwn readerѕ gеtѕ in contact to share with me theіr own story that warmѕ my hеaгt tο knoω think that I may havе helрed someone
    make the move from ѕmoker to vaper!.

    Here is my web blοg; Xsession2.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *