Jersey til mig

Jeg fik igår lavet en langærmet t-shirt færdig til mig selv. Jeg havde et fint stykke koralfarvet jersy liggende (det syner orange på billedet, men farven er mere mat i stedet for den orange, selvom at jeg synes, at farven på billedet også er vildt flot!) som jeg længe har villet lave noget til mig selv i.

Jeg har fået inspirationen fra det nye Burda- blad nr. 09/2012. Der har de vist en lignende model i jersey, men jeg har ændret lidt i pasform og afslutningen. Trøjen i Burda-bladet er syet med en knaplukning i ryggen og belægning i halskanen. Jeg er mest glad for rib-kant afslutningen, så den har jeg lavet i stedet – samt i ærmerne. Trøjen er ret fed med det lille tvist af duchesse-stof ved skuldrene. Kontrasten mellem den korale jersy og den marineblå duchesse er lidt sjov. T-shirtens pasform er ret fin. Den har en passende længde og i bladet kan man også tegne den videre til en kjolemodel, hvis man skulle have lyst til det.
Stoffet er fra Stof 2000. Jersyen finder du her og duchesse´en finder du her – desværre ligger den mørkeblå ikke på deres web-shop, men jeg er sikker på, at du sagtens kan bytte effektstoffet ud med noget andet – f.eks. acetat foer-stof. I så fald ville jeg nok stryge et tyndt lag vlies på bagsiden, så det bliver stivet lidt af. Duchesse´en er lidt kraftigere end acetat.

Jeg har lovet mig selv, at jeg fremover vil være bedre til at springe ud i farverigt tøj. Synes jeg er ret modig med den her t-shirt. Måske fordi jeg normalt ikke bryder mig om at være så i øjnefaldende. Jeg kan i hvertfald ikke snige mig uset rundt med den her farve. Men jeg elsker den. Den er fin.

32 thoughts on “Jersey til mig

  1. Den er simpelthen så fed Christina!! Og uden at det skal virke som en fornærmelse – så synes jeg den er sådan lidt cool-ski-undertrøje-agtig på den overdrevne fede måde! Ville elske en stak af dem til mig selv!!

    Kh. Mette

  2. Du er så smuk C, og den bluse klæder dig vildt godt! Det er rigtig fint til dig med farver.

    Når jeg engang skal på kursus ved dig, så må du lære mig at sy sådan en. (også!) 😉 Det bliver vist et evighedskursus, haha. Ellers må jeg arve den fra dig. 😉

    Kram

  3. Hvor er den fed.
    Kender godt det med farver, man føler at “alle” kigger og det gør de måske også, når du har denne på og det vil være fordi at den klæder dig super:0)

  4. Enig. Farven på billedet er smuk, men kan nu også sagtens forestille mig at koralfarven er spot on – flot trøje under alle omstændigheder.

  5. Jeg er fuldstændig enig. Blusen er fed, og du er så smuk og dygtig!!
    Tiden med æblegrød har vi vist alle prøvet, dog har jeg ikke stået i din hårde situation, men det plejer at drive over efter en kort periode, og så er man glad for, man alligevel ikke gik ned og fik klippet håret super kort :)

  6. Hvor er jeg imponeret over dine sy-evner – bare det var mig.

    Både model og farve klæder dig, der er ikke meget æble-grød uden på facaden (selvom jeg kan forestille mig, at det kan føles sådan).

  7. Hvor er den fin.. Jeg har en lille svaghed overfor Burda blade. Nok især fordi jeg har arvet en kæmpe stak fra min mormor, blade der går en 40 år tilbage i tiden. Men har holdt mig fra at købe det de sidste par år fordi jeg tit ikke får lavet så meget derfra. Men nu skal det være. Idag vil jeg forkæle mig selv med et Burda blad og lidt tid foran symaskinen :) Tak for inspirationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *