At nyde kan være ambivalent

 Jeg er sikker på, at I godt kan forestille jer det. Det ambivalente.

Det sidste år, er jeg hver dag blevet mindet om livet. Hver dag er jeg blevet mindet om, at det er vigtigt at nyde øjeblikket. Det er en kliché, en floskel, som man ind i mellem kan korse sig over at høre. Ikke sandt?

Når jeg er trådt ind i børnehaven for at hente Ida, har mit hjerte ind i mellem hoppet et slag over, når jeg har set hende sidde i sandkassen og lege. Jeg har stået lidt på afstand og tænkt – “her sidder hun så – den lille pige med pagen – min lille pige”. Opdager hun mig stå og kigge, råber hun “Moar” og kommer løbende hen for at hoppe i mine arme. Jeg får et kram – vi holder i hånden ud af lågen.

Senere, hvor vi sammen træder ind i dagplejen for at hente Alfred, så ved jeg ofte, at han ligger og sover tungt ude i barnevognen. Jeg lister mig ud i haven for at se, om han mon har fået øjne. Han ligger som regel og sover tungt. At stå dér og kigge på Alfred, ser så dejligt og fredfyldt ud. Han emmer af ro og tryghed, som er så smittende på hjertet, at det banker derudaf i fuld galop.

Mine stunder er af en helt anden kaliber med Marie. Hun er blevet meget stor det sidste år og det vi har sammen er anderledes, end det jeg har med de små. Hun er min store følsomme pige.
Tit er jeg med på sidelinien i alt hendes gymnasik. Det har fyldt meget i hendes hverdag, siden hun var seks og Marie elsker det.
Sidste onsdag var hun til første træning efter ferien og jeg sad med på sidelinien med et halv øje på strikketøjet og resten af opmærksomheden rettet mod hende, men på en iagttagende måde, så hun ikke skulle fornemme, at jeg var “på hende”. Det lyser ud af Marie, hvor meget gymnastikken betyder for hende. Marie udfordrer og presser sig selv og når hun “knækker” koden, kan jeg se hende vokse.
Marie sendte mig et lille forsigtigt blik i onsdags; “Moar, så du mig? Så du, at jeg lige slog en flikflak? helt selv?”. Jeg sendte et kæmpe smil retur. Jeg så det, jeg mærkede det og holdte vejret i samme stund. Af stolthed.

Det her er enkelte stunder, som rører mig dybt. Det er også nogle af de stunder, hvor jeg det sidste halve år er blevet mindet om, hvor vigtigt det er at nyde dem. Det gør vi alle jo, men helt nøjagtigt det jeg mener er, at det er vigtigt, at være tilstede.
Det er mig, der skal være med til at vise dem vejen, skabe trygheden, hjælpe dem igennem udfordringerne, lære dem en bid af livet. Det er en mors pligt at være “lige her” og give kærlighed.

Det er også de stunder, som har banket mig i knæ – dem der har slået mig som et knytnæve slag i maven. Deres mor har kræft og hvor har de egentlig meget at miste.

Mine børn.

Det har gjort så ondt i mig, hver eneste gang, selvom at det hele opstår af kærligheden til dem.

Alle disse ambivalente følelser kan jeg nu tillade at ryste af mig.

Jeg er sendt hjem i dag fra OUH med en hjertelig nyhed om, at der ikke er mere at spore i de sidste prøver der er blevet taget hen over de sidste 5 dage. Idag skulle egentlig have været start på endnu en behandling. I stedet er jeg  blevet i sendt hjem – helt rundt på gulvet og let som en fjer.

Jeg er ikke landet endnu. Overhovedet! Veninderne smser mig ned i et væk, mine tasker står slynget ind i gangen, legoklodserne og dukkerne ligger spredt ud over gulvet, vasketøjet venter på at blive lagt lægges sammen, Henrik har gang i maden, kan jeg lugte. Alfred er i ulve-humøret og kalder på min tilstedeværelse. Hverdagen er i gang igen. Som om intet var hændt.

Hold kæft hvor skal jeg nyde den!

116 thoughts on “At nyde kan være ambivalent

  1. Hvor er det FANTASTISK at læse søde Christina. Tillykke tillykke tillykke til dig og livet og med håbet om, at du aldrig skal tænke de tanker igen.
    Du er helt sikkert kommet ud på den anden side som en anden mor/kæreste/hustru/veninde. Stærkere og mere sårbar og med fokus på det, som er vigtigt i livet.
    – Så kan vasketøj, nullermænd og alt det andet i de øjne ligegyldige godt ligge en dag mere.
    Jeg ønsker dig alt det bedste og ikke mindst en fantastisk aften som (forhåbentlig) bekymringsfri kvinde i din families selskab.
    Kh Cecilie

  2. Hvor er jeg bare så fantastisk glad for at høre det, Christina. Åhh hvor det bare gør mig glad, langt, langt inde.

    Stort kram herfra!!!!

  3. Hvor fantastisk. Kæmpe stort tillykke til jer alle med hinanden. Og tak for at du deler, og dermed minder os alle om at nyde hverdagen og vores. Igen tillykke, selv om jeg er helt ny læser, og ikke har kommenteret før.

  4. Kære Christina!
    Jeg har i længere tid fulgt dig på bloggen… set de fine kreative værker som vokser fra af dine hænder, men også læst om dit liv og det der er forbundet med at leve – og tilmed leve med sygdommen kræft inde på livet. Jeg har læst dine ord, til tider har jeg følt mig “flov” over, at være så tæt på et andet menneskes liv, uden at give dig tilsagn om, at du “fylder” i min hverdag. Det lyder måske lidt sært, men jeg er kommet til at holde af dig, og det du står for – tak for din inderlighed og nærvær i dine ord. Det var et dejligt indlæg, jeg netop har læst på dig blog – hvor er det dog godt til dig og dine kære… – det handler om at leve liv, og hvor har vi dog “travlt” for at nå det hele. Sommetider mærker vi livet lidt ekstra ved sygdom, dødsfald, fødsler – og bliver mindet om, hvad det hele går ud på – ved sygdom og dødsfald er det “dyre” lærepenge, som man godt kunne være foruden, men når det nu er at livet former sig sådan, må det vel handle om, at tage det bedste med derfra??? Held og lykke med at leve – med de glæder, udfordringer – og bekymringer livet byder på. Tak for en skøn blog – for kreative indslag og for dine ord, der rører mig.
    Mange hilsener Kristina

  5. Jeg har fulgt med på sidelinjen gennem halvandet år, men jeg tror ikke, det er blevet til mange kommentarer. Jeg har manglet ord og følt, at jeg ikke vil presse på med min sympati som fremmed, der slet ikke kan begribe, hvor meget du har været igennem. Den der typiske frygt for at virke anmasende kunstig midt i din meget virkelige sorg og angst.
    Sympatien og medfølelsen har dog på ingen måde manglet fra min side, og jeg har både fældet stille tårer og hulket, når jeg har læst dine indlæg. Du har simpelthen kæmpet den største kamp både mod kræften og med dit eget sind, som du har formået at holde lyst trods den modgang, der ville have formørket de flestes – du har også haft mere end bare dig selv at kæmpe for som du selv beskriver så rørende i indlæg som dette, der omhandler dine børn og din familie.
    Jeg er så glad for at høre, at du er kræftfri, og selvom det selvfølgelig vil præge resten af dit liv, så er jeg slet ikke i tvivl om, at du vil håndtere det på fantastisk vis med fokus på alt det vigtigste i livet!
    Jeg hepper på dig
    Kh Line

  6. Hvor er det bare dejligt qt læse. Har fulgt med her inde et stykke tid og hver gang jeg kommer fordi bliver jeg slået af din fortællerevne og over hvor meget du brænder igennem med dine ord.
    Sidder som mange andre med en klump i halsen og fugtige øjne. Tillykke…

  7. Årgh jeg får gåsehyd, hvor er det vildt dejligt. Din tekst og din historie rører mig til tårer. NYD din familie, maden, hverdagen smilene og dine SMUKKE unger!!

  8. Wow hvor er det bare så godt skrevet. Stort TILLYKKE med en rigtig gode nyhed. Sidder med tåre i øjnene over din historie. Tillykke Tillykke :)

  9. Uh ha, jeg har gåsehud over det hele! Sikke en vidunderlig nyhed på sådan en helt almindelig tirsdag! Jeg er vildt glad for at høre, at du har vundet over kræften, og at du nu kan ånde lettet op. Godt gået, Christina! Tror på at din fightervilje har slået igennem her. Sender dig looooove:)
    Knus Puk

  10. Tillykke af hjertet. Hvor er det dejligt. Får en tåre i øjenkrogen og dit indlæg, for hvor har du ret. Vi (jeg) har ofte så travlt med at nå en masse, i de få timer guldklumperne er vågne, at vi glemmer bare at være med dem. Har sagt det før, elsker at du deler. Bliv ved med det. Måske jeg selv tør en dag? Knus

  11. Hvor er det fedt at høre… Jeg er så glad på dine og din families vegne at du vandt kampen. Så sejt… Skynd dig i gang med at nyde livete endnu mere…

  12. Kæreste Christina…

    Jeg sidder her og tårene løber ned at mine kinder…. Jeg har fuldt lidt med i det “hemmelige” på din blog og alt det som sker i jeres liv lige nu… Det har nemlig gjort for ondt at følge med i din historie…
    Min mor fik sidste år i november konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen og har lige som dig været igennem en forfærdelig tid, og det har vi os som de tætteste på hende…
    Men i juli fik vi en fantastisk nyhed ligesom du har fået i dag…
    Jeg har gået og krydset finger for du fik den samme nyhed, selvom jeg ikke kender dig…. men jeg ved hvad du er gået igennem….
    Jeg er så glad på jeres families vegne og ikke mindst din…. virkelig virkelig glad, derfor tårene lige nu…
    Jeg ønsker dig alt det bedste….
    Mange varme tanker fra Tina

  13. Christina, uden at kende dig (særlig godt) fik dine ord mig til at smile og tårerne til at trille. Sikken en dejlig nyhed for jer. De varmeste tanker herfra. Fantastisk.

  14. Også jeg er ramt af dine fine ord! Stort tillykke med den dejlige nyhed og tak for din fine og rammende beskrivelse af kærligheden til dine børn og livet. Du vækker eftertænksomhed her på den anden side af skærmen – TAK for det!

  15. Hvor er det stort at læse, – hvor er “det vigtigt” får man lyst til at skrive….smuk dag, smuk besked….livet er smukt! Al mulig held og lykke til dig!!! :0)

  16. Sikke en befrielse! Jeg kan godt forstå, at du har brug for at ‘lande’! Hvor er det dog bare FANTASTISK!!!:) Din mand må være så uendelig lettet også. Ligesom du selv er.
    Jeg har mistet min bedste veninde pga kræft, og derfor bliver jeg så ufattelig taknemmelig, når nogen klarer det, overlever kræften og får det liv de har så mange drømme om.
    TILLYKKE :)

  17. Kære Christina
    Hvor er det en dejlig og længe ventet nyhed! Lige siden du skrev, at du skulle til kontrol/opstart af behandling i slutningen af august, har jeg gået og ventet på opdate fra dig. Selvom jeg heller ikke kender dig personligt, så er du alligevel een af de personer der finder ind under huden. Både ift. din fantastiske kreative evner og din evne til at skrive! Jeg elsker dine indlæg, og jeg glæder mig til at følge en sygdomsfri blog:-)
    Ønsker dig og din skønne familie det bedste for fremtiden!
    Kh Stine

  18. Ny som kommentator, men ikke ny i at følge med hér. Dette MÅTTE kommenteres; Kæmpe stort tillykke med den absolut dejlige nyhed!!! Mon ikke følelsen af fjer og lethed “holder ved” nogle dage…?! Jeg tror det næsten :-) Smukt indlæg…
    Kh Anne-Mette

  19. Kære du… Med tårerne trillende sender jeg de største knus.. Hvor er det bare den allerbedste besked..:) Jeg er så glad på dine og jeres vegne. Super seje dig!!
    Kram A

  20. hvor er det dejligt at høre!!! Hvor er jeg super glad på dine og din families vegne. Tak for dine indlæg om at være der og nyde sine børn! De minder mig altid liiige om, at vi skal huske at nyde hinanden mens vi er her ! Kæmpe kram til dig, hold kæft hvor er det godt for dig…..!!! Juhuuu…

  21. Kære Christina

    Som mange af de andre er jeg rørt til tåre over din beretning.
    Da jeg selv fik konstateret for højt stofskifte og dertilhørende struma for nogle måneder siden tænkte jeg MEGET på dig, og dine indlæg er læst igen og igen. For hvad nu hvis. Jeg klarede frisag – men alligevel var du et stort lys i min horisont.
    Jeg er ovenud lykkelig over at læse du nu er rask – hvor er det fantastisk og en stor stor sejr. Og ja – somme tider skal der frygtelige beskeder til, før vi indser hvor rigt et liv vi har.
    Dine indlæg om din sygdom, har nok fået mange af os der har fulgt dig, til at stoppe op og nyde livet lidt ekstra. Så tak for det.

    De bedste ønsker for dig og din skønne familie i fremtiden

  22. Tillykke med din store sejr! Og tak for at du endnu engang, får mig til at stoppe op, tænke og nyde livet lidt ekstra!! Tak for at du deler.
    Du er til stor inspiration!

    Kram Mai-Britt

  23. Christina for h…… det er med både tårer og smil jeg læser dette indlæg! Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor glad jeg er på både din og hele din dejlige families vegne! Det er jo bare så fedt!
    Jeg har ofte haft dig i mine tanker og din situation har også fået mig til at huske at nyde hverdagen lidt mere, nyde min dejlige søn og mand bare lidt mere. Huske at sige pyt til opvask og nullermænd engang imellem og istedet nyde nuet.
    Så faktisk vil jeg sige dig tak! Tak for dine åbne og ærlige indlæg der i den grad giver stof til eftertanke.
    Du er sej!

  24. Hvor er det bare godt nyt : ) Kæmpe tillykke – eller hvad man lige siger! Jeg blev sgu helt ærligt så bange da du havde det med dit bækken, så det her er bare dejlig dejlig læsning!!
    : )

  25. Lettet og glad for at følge dig… Nyd hver evig eneste dag – glæden ved de små ting kan vi alle glemme i en travl hverdag men det er din kamp, dine ord og lettelsen man kan føle et godt bevis på – Gud hvor er du sej og din kamp giver tankerne om alt hvad livet i virkeligheden handler om betydning

  26. Har kun fulgt dig på sidelinjen, men hvor er jeg GLAD og lettet over at høre, at du fik den bedst tænkelige besked fra lægerne! Havde sådan håbet, at det var det jeg skulle læse her på bloggen en dag. Men med den livsvilje, kampgejst og taknemmelighed over livet, som du har, burde det også være sådan. Kæmpe stort tillykke. Og hvor har du bare ret i, at vi skal nyde hvert dyrebare sekund med dem vi holder af. kh Maria

  27. FAntastisk for dig, din familie og ikke mindt dine børn. Virkelig dejlig nyhed, du fortjener det bare så meget. Tak for din blog.

  28. Jeg må lige komme med en kommentar også. Jeg harr fulgt med i dine meget velskrevne, ja endda fældet en tåre og det skete så lige igen nu. Hvor er det fantastisk, sikken lettelse. Tillykke med livet – sikken en omgang!

    Kh Jette

  29. Sikke en nyhed, jeg kan godt forstå at du føler dig let som en fjer Christina, sygdom er helt og aldeles uden for vores egen kontrol og derfor noget der ligger i andres hænder, hvor er det dejligt at der er kommet styr på dit forløb, nu skal alt ses med nye positive øjne og hverdagen ramme normalen igen, dejligt nyt.
    God Onsdag.

  30. JUBIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII DAGENS ALLERALLERBEDSTE NYHED!! Sidder her på mit arbejde ( i kaffepausen) med tårer i øjnene..

    Tak fordi du deler

  31. Stort tillykke med at vende tilbage til livet uden de mørke tanker…….ønsker dig alt det bedste……nu kan lives igen leves fra den mere ubekymrede side.Man får tingene sat i perspektiv efter sådan en omgang. Held og lykke til jeres lille familie 😉

    Lone

  32. Jeg kender dig overhovedet ikke, men har fulgt dig her fra sidelinien, og jeg bliver selv helt overrasket, hvor meget dit indlæg berører mig. Alle hårene på kroppen rejste sig, og jeg glæder mig sådan på dine vegne! Håber, du kan få vendt oplevelsen til noget positivt, tods alt. Livet er fantastisk. Nyd det!

  33. Åh, Christina, af hjertet tillykke med den gode nyhed til dig og din familie! Og tak for dine fine betragtninger og din rørende måde at skrive på – det er så berigende læsning.
    Et virtuelt knus fra Signe på sidelinjen

  34. Nyd det, nyd det, nyd det! Tillykke! Hvor har jeg sendt mange tanker til dig og din familie de sidste måneder, selv om jeg ikke kender jer IRL, men hvor er jeg glad og lettet på jeres vegne over den fantastiske nyhed.

  35. HURRA HURRA HURRA! Jeg er SÅ glad på dine vegne. Vi kender ikke hinanden, men jeg har bedt for dig og din familie. Tak for dit bloggeri og i dag også for din reminder til os andre om at nyde livet!

  36. Hej Rappedikke.
    Jeg har kuldegysninger af at læse det her! Jeg har stille læst din blog på sidelinjen, men med ligeså meget medfølelse som alle andre, det sidste halve aar af dit liv med kræften så tæt inde på livet. Ligeså lettet er jeg nu også på dine vegne. Tænk sig hvor fantastisk en nyhed det må være for dig.. og familien. Og dine børn. BØRNENE!!!! Det kunne jo ikke være bedre for dine tre trolde at have deres mors fremtid. Sikken tryghed! Det er rigtig rigtig stort. Hvor er jeg glad!

    Stort knus fra Cecilie

  37. Har fulgt med på sidelinjen-og hvor er jeg glad på dine/jeres vegne! livet og de små øjeblikke skal nydes!

    Mange tanker fru Wittrup

  38. Så fantastiske nyheter! :) Og for et nydelig innlegg, som treffer rett i hjertet på enhver mor, vil jeg tro. Jeg kjenner i hvert fall igjen tankene og følelsene du beskriver. Men det du føler på nå – den enorme seieren og lykken den bringer – den har jeg heldigvis ikke erfaring med. Takk og lov!

    Jeg er så utrolig glad for at det har gått så bra, for deg og for fine familien! Fortsett med å nyte stundene og stoppe opp ved dem. Og fortsett med å dele med oss andre, slik at vi også stopper opp i våre travle hverdagsliv. Det er en klisjè, men det er jo så viktig! Og godt! :)

    Ønsker deg en super uke!
    Stor klem fra Guro

  39. Hej rappedikke:-)
    Sikke en dejlig nyhed! Tusinde gange tillykke. Jeg har i et lille stykke tid læst med på sidelinien og ville bare sige at du har en utrolig smuk blog og en fantastisk måde at skrive på. Jeg bliver virkelig grebet af din hverdag. Og det varmer dybt inde i hjertet at høre at du har fået så gode nyheder idag, kunne slet ikke lade være med at fælde tårer:-) Jeg er læge, og i mit erhverv bliver man med tiden lidt hårdhudet. Det er vel en form for forsvarsmekanisme, for hvis hver enkelt patient fortalte så levende om sine bekymringer og tanker, ville man vist ikke længere være særlig professionel;-) Men det er utrolig dejligt for mig at læse dine gode nyheder. Held og lykke fremover.
    Kh Kristina

  40. Hvor er det fantastisk at høre. Jeg kender dig ikke personligt, men din historie har givet mig kuldegysninger og jag i maven… Jeg kender historien, men set med andre øjne. Jeg er så glad på dine vegne og ikke mindst dine børns.

  41. Tillykke til dig og din familie. Det er med tilbageholdt åndedrag, lidt ondt i maven og stor ærefrygt at jeg har læst om dine kampe her på bloggen. Det er faktisk også en lettelse for os, dine læsere:) Hvor er det gode nyheder altså. Held og lykke til. Kh Ane

  42. Christia
    jeg har fulgt deg hele tiden.Sååååå fantastiske nyheter. ønsker deg og din fine familie alt godt.

  43. Din blog rør mig dybt, og efter at have læst dette sidder jeg men en tåre trillende ned af min kind.
    Jeg er selv barnet som du beskriver – noget ældre, men stadig barn til en far som har kræft.
    Stort tillykke med at du har vundet over kræften! :)

  44. Det er altid med hjertet i halsen at jeg åbner og læser en ny blogpost fra dig. Jeg har længe været med på sidelinjen i din kamp for livet, og har håbet på det bedste for dig. Her sidder jeg så med tårer i øjnene og et kæmpe smil på læben – og jeg kender dig ikke engang. Tillykke med de helt fantastiske nyheder – jeg er så glad på dine og din families vegne.
    Kh Rikke

  45. Åhhhhh – hvor fantastisk at læse dette på din blog i dag. Har det nøjagtig som Line ovenfor.
    Er så fuld af beundring for dig og din vilje og din udtryksevne. Og jeg glædes usigeligt på og dine, din mands og dine dejlige ungers vegne. Jeg ønsker dig ALT godt :-)
    Kh,
    Anne M

  46. Hvor er det bare en fantastisk nyhed. Har fulgt med på sidelinien on/off, når tiden tillod det (har selv tre små piger). Det har været med hjertebanken, at jeg er gået herind på din side, for hvordan mon nu Christina har det?? Nu er du rask! Hvor er det bare fantastisk og fedt. Godt kæmpet, du er så sej.

  47. Åh Christina … hvor bliver jeg rørt af din beretning, dine tanker og den glæde at du nu endelig har trukket “rask -kortet”..Stort stort tillykke. Mange tanker her fra .

  48. Endnu en gang fornemmer jeg, at du rammer plet hos mig med din måde at anskue livet på i sin helhed og ikke mindst, livet med vores børn.
    Dine børn er heldige at have en mor som dig, der ser dem med hjertet på alle mulige måder. Jeg er overbevist om, at det vil gavne dem hvert eneste øjeblik i deres videre færd.

    Din vidunderlige besked gør mig helt bevæget. Hvor er jeg bare glad på dine vegne.

  49. Hvor fortjener du det bare så meget!!! Om nogen er til stede i sin familie, blandt sine børn, i nuet, blandt veninderne, sammen med sin mand, på bloggen, i hverdagen… ER DET DIG!
    Hvor er jeg bare glad på dine og på jeres vegne. Egentlig kan jeg slet ikke finde ord. Glædestårer har også fundet vejen her.
    Det var det allerbedste, der kunne ske <3 Det vi alle har gået og håbet i al den tid, som føles som en evighed.
    Kram til dig fra mig <3

  50. Tårerne løb da jeg læste dit indlæg livet er værdigfuldt og hvor er det bare vigtigt at vi er tilstede i nuet….det skal vi alle huske på og mindes om nu og da. Et kæmpe tillykke til dig og din familie for den gode nyhed -tak fordi du minder os andre om at værdsætte nuet med vores kære.

  51. Hold kæft for et skønt indlæg! Hvor er jeg bare glad på dine vegne! Sidder her og kniber en lille tåre – som så mange af de andre også har gjort, er jeg sikker på. Nyd det, nyd det, nyd det! Og tak for at du minder os andre om, at vi også skal huske at være til stede i nyet og nyde store som små øjeblikke.
    Kh Bodil

  52. Hvor er det et dejligt indlæg.. Hvor er det så skønt for dig og din familie.. Stort tillykke med det, og godt kæmpet…

  53. Jeg har ventet, ventet, ventet og ventet på dette indlæg! Hold kæft, hvor har jeg tænkt meget på dig, på det du har siddet i, på de ambivalente følelser du har siddet med i forhold til (især) dine børn! Og jeg kender dig ikke engang… kun sporadisk via blogland og alligevel føler jeg at din historie har ramt mig på en måde, så det føles som om jeg har kendt dig altid. Din situation har ofte fået mig til at stoppe op og tænke over, hvor skrøbeligt livet er. Og hvordan det ville være for min Aske at skulle vokse op uden sin mor. Lynet kan ramme i et splitsekund – og ikke kun hos naboen vel? Er SÅ glad og lettet på dine vegne… flot gået, godt kæmpet tak fordi du inviterede indenfor!

    Kærligst Katrine

  54. Jeg læste dette indlæg for noget tid siden Christina og følte en stor lettelse, men fik vist aldrig skrevet. Jeg er SÅ glad på dine vegne. Ingen burde gå rundt med sådan en frygt og trussel. Godt at den dumme sygdom er væk – og jævnfør et nyere indlæg er det meget forståeligt, hvis det tager nogen tid at lade op igen og omstille sig til at bekymre sig om ligegyldigheder :)

    Pas på dig selv og din dejlige familie – og fejr livet og dets små ligegyldigheder 😀

    Når det hele er dæmret og normaliseret ovenpå det hele, kunne det være spændende at høre om hvordan du synes det har gjort dig klogere på livet og dig selv – hvis du har lyst til at dele dine tanker :)

    Kram fra Mirjam

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *