Skjorte

Jeg nyder altså denne her tid med EM i fodbold. Nu kan jeg uden problemer stå med næsten i mine sy-projekter uden at tænke på, om jeg ikke hellere skulle bruge tiden på noget andet.

Igår syede jeg denne her skjorte til Alfred. Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle sy den i ren Liberty, men nu hvor modellen er færdig, så ved jeg, at jeg skal sy en skjorte i det skønne blomstrede stof. Denne her skjorte er syet i en rest jeg har haft liggende – som har fået en lille snert af Liberty – til opsmøg i ærmerne og belægning i halskanten.

Skjorten har jeg syet med franske sømme. Jeg har brugt disse sømme, når jeg har syet lommer i bukser, det ser bare mere lækkert ud, når man vender vrangen ud på tøjet. Skjorten er næsten syet med rene franske sømme – på nær forneden på ærmer og skjortekanten. Det gør altså bare en lækker forskel, på vrangen.

Endelig er Alfred den størrelse, hvor jeg kan klæde ham i skjorter, bukser med elastik og knapper. Nu er det for alvor sjovt at sy til ham.

21 thoughts on “Skjorte

  1. Sikke en fin skjorte! Hvis I skulle finde på at lave en CentiLong e-bog, hvor der også er mønstre til drenge, vil jeg bestemt være interesseret :)

    • Birgitte – det her mønster er ikke mit eget, men et fransk. Noget af det næste vi vil prøve at få færdigt er lidt til drengene, det sidder vi i hvertfald med næsen i lige nu..
      Tak ellers 😉

    • Franske sømme er kort fortalt, hvor du først syer sammen vrang mod vrang (hvor du normalt syr ret mod ret) – derefter vender du den syning du lige har lavet om, så du vender stoffet ret mod ret og sy igen i samme side, så du gemmer sømmen indeni den nye syning.. Måske jeg skal prøve at lave en guide?

    • Tak for dit svar :-)
      Jeg tror godt jeg forstår det… Men du må meget gerne lave en guide hvis du har tid til det, på et tidspunkt.. Billeder er så gode for os nybegyndere 😀 Behøver man så ikke overlocke/zigzagge kanterne?

  2. Jeg kan altså ret godt lide den underspillede liberty detalje. Det fungerer virkelig godt… Tror det vil blive for drenge-blomst for mig i ren liberty.

    Og det med krea frem for bold er jeg også med på.:-(

  3. De små drenge er bare så fine i skjorte :)
    Mit eneste problem er bare at alle Rasmus’ skjorter skal stryges 😉
    Det er en sød skjorte du har lavet til Alfred og så fint med de små Liberty blomster.

  4. Fin skjorte! kan mønsteret kjøpes noe sted? Fikk forresten også CentiLongs e-bok i mailboksen min nå, og her skal det syes!!! Gleder meg til i kveld! Den er fiiin. Tusen takk.

    • Tusinde tak Tina – mønstret er en Citronelle mønster. Vil du ikke love at uploade et billede af dine fine ting, som du får lavet fra E-bogen? På vores facebookside?

    • Takk for tipset Christina. Det må sjekkes ut! Legger gjerne ut bilder, må nå bare få kommet meg vekk fra pc/jobb og inn til symaskinen 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *