Fridag med CentiLong

Jeg har fri i dag. Mine fredage den sidste tid har jeg tilbragt sammen med Lis, hvor vi arbejder på CentiLongs ebog.

Det giver mig (med sikkerhed også Lis) en rar fornemmelse, at kunne lave noget seriøst med alt det kreative virvar der kører rundt i hovedet på mig. Det her samarbejde har givet mig et frirum for alle de skide cancertanker, som suger mig for energi. Det har givet mig ret meget god følelse i maven.

Idag har vi fået de sidste brikker på plads. De sidste mønstre er sendt afsted til optegner og bogens skrog er nu med kød på. Det er så fed en fornemmelse at kunne sige, at den meget snart er klar til at komme i vores shop.
Lis og jeg snakkede om for lang tid siden, at vi selvfølgelig skulle trække lod om en bog fra hver vores blog, blandt alle likes, hver gang vi rundede 100 nye på CentiLongs facebook side. Nu står vi snart og kan forære 8 bøger væk og er mere end overvældede over den modtagelse vores idé har fået.

Jeg ved godt, at det er med selvfed tilfredsstillelse, at jeg skriver det her indlæg. Jeg vil bare dele med jer, at det her gør mig vanvittig glad – det har jeg fortjent, ikke sandt?

God weekend til jer alle.

13 thoughts on “Fridag med CentiLong

  1. Du har fortjent al den lykke og glæde, der overhovedet kan komme i din retning og uden at det skal blive en rygklapperseance, så vil jeg godt lige sige, at jeg er glad for at være en del af glæden sammen med dig!

    KRAM

  2. Tilfredsstillelsen er så fortjent!! Du er så sej at gå igennem det, og det I har gang i sammen ser simpelthen så fedt ud!!

    KH

  3. Klart, du har fortjent det! Det bedste ved det hele er, at du har haft tankerne andre steder og imens har skabt noget smukt og brugbart, som mange andre kan få glæde af, når bogen kommer. Jeg ser frem til den.
    God weekend, Christina:)

  4. Hvis man ikke skal være selvfed når man laver sådan nogle lækre ting, så ved jeg dælme ikke hvornår man skal være det! Både dig og Lis er inspirerende hver for sig, så det kan kun blive godt når I går sammen om et projekt.

  5. Selvfedt? Ej, hold op! Jante-Danmark skal pakke sammen. Der er intet galt i at være stolt af noget, når man er så dygtige som I to er. Jeg glæder mig SÅ meget til at købe den!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *