Weekend i billeder

#1 – Jeg er sådan i tvivl, om jeg skal klippe Alfreds hår. Vores dagpleje mor sagde forleden, med et smil på læben, at han snart skulle have et spænde i håret. Han ser så fin ud med de små lokker. Det der prins Valentin hår er ikke noget, jeg stiler efter – der er bare noget særligt ved det første klip. Jeg synes, at han er mega kær med det tjavs.
#2 – Sommer body fra Green Cotton. For nyligt har jeg stiftet bekendtskab med deres mærke Fred´s world – og har fået tøj hjem til ungerne, som er ret lækkert. Desuden ved jeg, at jeg samtidigt har fået et produkt, der er lavet med tanker på at skåne miljø og de børn, der skal gå med tøjet. 
#3 – Jeg har lavet en vest færdig til Ida i det labre leopard fløjl – kombineret det med et sart gammelrosa foer. Vesten har fået vinger, som jeg lærte at lave, da jeg var på workshop hos Line. Det er lidt sejt at mixe det frække print med blide farver og vinger. Jeg syede vesten færdig i hånden, da jeg lørdag var til DM med Marie og hendes gymnastisk.
#4 – Ida kom i fredags hjem fra børnehaven som flagermus. Hun har set afsnittet med Lille Nørd, hvor de ser leger flagermus – uendelige mange gange. Jeg ved ikke, om det er Kristian eller Katrine, hun er begejstret for eller om det er de sorte dyr. Måske hun skal være flagermus til fastelavn næste år?
#5 – Marie, efter en weekend i gymnastikkens tegn. Der har været op og nedture forbundet med konkurrencen – der er ingen tvivl om, at der er kamp til stregen og mere til. Men her til aften er hun  befriende glad og meget træt. Om 3 uger afsluttes konkurrencen med sidste runde i DM.  Jeg fatter ikke, hvor hun får modet fra. Den stemning; spændtheden, nervøsiteten, kedafdetheden – når noget kikser, glæden og trummerummen om igen – trives hun ret godt i. 
#6 – Mors dags gave. Et par Nike Free sneakers, som jeg har sukket over længe. Jeg er meget neutral i mine farvevalg og jeg prøver ihærdigt at bryde det. Det skal disse sko nok hjælpe til med. De er så fede og jeg må fortælle jer, jeg har aldrig haft så let en sko på. Den vejer stort set ingenting.
Det her er et ultra kort indlæg om en weekend, der har været speciel på mange måder. Det her overflade er lettest at dele med jer lige nu. Håber jeres weekend har været god.

12 thoughts on “Weekend i billeder

  1. Fine billeder. Det første klip er noget særligt, jeg har også danset som katten om den varme grød et stykke tid. Jeg (tog mig sammen og) klippede Ida for en måned siden…

    Håber at din weekend har været god!

  2. jaaah så svært at klippe håret første gang.. og når barnet så også får trauma af frisør-introduktionen bliver det kun værre fremover! :) FEDE sko. Manden min fik pakkepost med sko han havde bestilt – røde og blå i størrelse 45 – og pakken indehold grå/neongrønne i størrelse 39! Reklamation og “ja vi sender nye sko” og intet om at returnere de andre! Som sjovt nok passer perfekt, og falder helt i smag. Skal man tro på at man får lov til at beholde dem? :) Ha’ en dejlig uge.

  3. Hvor er det nogle fine portrætter!!
    – mht skoene kan jeg forestille mig at du nærmest flyver, altså tyngdekraften må da blive ophævet af den farve!!
    God aften.
    Helle.

  4. Klip ham, klip ham! Jeg har klippet mine børn med maskine første gang som 8 måneder gamle fordi jeg synes det første babyhår er sådan noget fehår. De får så godt et hår når først man er begyndt at klippe, og så er det bare nemmere at vende sig til maskinen eller saksen i håret fra de er små! Men han er da lækker!!! Ligesom dine nye sko!

  5. Du må gerne sende hår i Andreas retning :) Jeg lavede et fint hårspænde til hende i går til blogtræf, men der er absolut intet hår at sætte det i. Så hun har stolt haft det på blusen både i går og i dag.
    Dejlige billeder af dine smukke børn.
    Kh Louise.

  6. Det varer vist længe før jeg havner i hårklipningsproblematikken med Agnes. 😀 Jeg synes det er så sødt med det lange baby’ede hår og trak det ret lang tid dengang Ingrid skulle klippes første gang. Men da hun så var blevet klippet var det jo så meget pænere, så hvis du nænner at klippe Alfred vil jeg bare få ham studset frem for helt korthåret. Han kan jo tids nok komme til at ligne en større dreng. :)

    Er endelig begyndt at gøre indhug i min igangværende sybunke og havde LOVET mig selv ikke at starte flere ting op, men du gør det altså ikke nemt med den super flotte vest. Jeg har jo liiiige det leo-stof og foer liggende. ;D

    Fede sneakers. Tror jeg skal introducere mor-gave princippet for min bedre halvdel…

  7. Ida er klædt ud – også i børnehaven – det er sikkert meget sjovere end når det er fastelavn – dejligt at hun gider lege klæd-ud : )

  8. Han er så fin, og den første klip er virkelig noget helt særligt, vores har også været meeeget tyndt langhårede længe som små..Og sikke en fin mors dags gave, du kommer til at lyse meget op på den lækre måde:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *