Store vide verden

Alfred er oppe at gå. En weekend i sommerhus uden gåvognen fik han til at tage det store spring ud i usikkerheden på egne ben. De sidste 4 dage herhjemme er gået tøvende fremad, men her til aften gik han flere skridt efter hinanden og rundede endda et skarpt hjørne, mens han smågrinede lidt hysterisk.
Han famler sig frem, passer på sig selv og kan ind i mellem godt virke lidt skræmt over at være uden sikkerhedsnet. Men hold kæft hvor bliver jeg altså stolt, når jeg ser triumfen og glæden i hans øjne, når det kører.

Nu kan jeg dog godt begynde at kigge efter nye sko. Hans Angulus sko, som jeg har været så begejstret for, er slidt op af kravleriet udenfor. Det er lige før hans storetå går igennem. Tænk engang at han har slidt den sko op. Det har ikke taget ham mange uger.
Men skal det ikke snart blive ordentligt sandalvejr? Så kan han da for alvor få luftet tæerne uden at ødelægge et par dyre sko.

Jeg synes det er vildt som tiden går. Han stavrer omkring, bliver mere og mere “sig selv”- med et temperament der minder om hans storesøster. Der er ingen tvivl om, at hans verden bliver større som dagene går. Der tænker jeg også den verden, han oplever i sig selv. Det er så tydeligt, at han vokser i sig selv hver gang han knækker en bestemt “kode”.

At komme på benene er stort. Både for ham og os omkring.

21 thoughts on “Store vide verden

  1. Åhhh det er så stort!!!!!!

    Det er noget af det bedste ved at være mor, den stolthed man føler hver gang sådanne ting sker :)

    Min lille dreng fandt i går ud af at gribe om ting og jeg er mindst ligeså stolt over det, som dengang storesøster tog det første skridt :)

  2. Da Rasmus havde lært at sidde selv, kunne man nærmest se på ham at han tænkte “hvad nu?”
    Det er så skønt når de bliver selvstændige individer, der ikke bare vil, men også pludselig er i stand til at udforske verden.

  3. Dygtige dreng! Det er så specielt når de kommer op fra gulvet, selv bevæger sig rundt og pludselig ser så store ud. Agnes er lige på nippet til det og har taget et enkelt skridt. Men rigtige begyndersko venter jeg med til at hun har lært at gå indtil da nøjes hun med futter og overtræksfutter. :)

    • Jeg købte skoene til Alfred, da jeg vidste at han ofte var med i klapvognen, når han var på tur med dagplejen. Jeg var bange for, at han fik kolde tæer. De har været godt brugt og bliver sjove at gemme. 😉

  4. Store dygtige dreng! Herhjemme kravler Eva stadig rundt, men hun var også 1 år før hun rigtig lærte at kravle, så hun er nok bare ikke lige den hurtigste til sådan noget. Godt det ikke er ens 1. barn, så tager man de ting lidt mere cool. Men glæder mig da til, at hun kommer rigtigt op at gå så man bl.a. slipper for de der sko, der bliver slidt oppefra 😉 Alfred ligner i hvert fald også sin storesøster på udseendet. Nogle af de billeder du ligger op kan man næsten være helt i tvivl om hvem det er, når man bare ser dem på miniaturen i blogroll’en.

    • Heldigvis at man bliver afslappet med tiden.. Dog må jeg erkende, at jeg bliver mere blød om hjertet med tiden også. Jeg kan blive så frygtelig rørt. Alfred ligner Ida, men der er også noget andet i ham, som jeg ikke helt kan placere.. tror det er mig 😉

  5. Hei! Så artig med en gående liten venn! Skal du ha nye sko kan jeg anbefale det svenske merket Kavat, deres Ecologic serie med sko til barn og voksne er flott!!! Har endel sko derfra til mine barn, 1 og 3 år. Mykt deilig skinn!

  6. Ja, de første skridt er noget af det man bare husker! Stoltheden, glæden, usikkerheden osv der bare lyser ud af de små poder, når de behersker en ny ting, glæder een helt ind i de små celler.

    • Jep Stine.. det er bare så fedt at se.. men hold kæft det bliver også farligt når han smider tingene ned på gulvet.. han kan jo få fat i alt muligt nu!

  7. Det er så skønt at følge alle de ting der gør en stor forskel i børns verden :) Kan også huske da mine to unger tog deres første skridt. Tænk at de allerede er 4 og 8 år.

    Er helt vild med billede af Alfed med det skønne smil :)

    Rigtig god weekend

    • Hej Tulle tut – ja billedet af han er rigtig kært :-) Han smiler så dejligt lige der.

      Jeg kan også godt blive bekymret for at tiden går stærkt.. Puha – jeg må overtale Henrik til at få flere børn.

  8. Yah, min Bodil rejste sig også op i går og gik… Sjovt som de stavrer fremad som en zombie…
    Tillykke med den seje freng, som nu oplever verden på 2 ben.
    God weekend
    Eline

  9. Det er bare så utroligt at iagttage, hvordan de selvtræner. Ihærdigt og utrætteligt. Tillykke med hans selvstændighed på to ben. Det skal nok blive spændende.
    Og kære Christina – du tager de mest fantastiske og udtryksfulde fotografier. Det er ikke kun billeder. Mon ikke du skulle have været fotograf? 😉
    Kh Katrine

    • Tak Katrine. Jeg bliver helt rørt, når du siger det om billederne. Jeg elsker at tage billeder og føler mig heldig, når jeg får taget et billede, som jeg virkelig bliver ramt af. Der er så meget lort på min computer, der bare bør slettes 😉 Nej jeg tror ikke, at jeg er god nok til at blive prof. ansat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *