Tanker om kaerlighed

I sidste uge sad jeg i et venteværelse med et “Alt for damerne” i hånden. Et af de ældre magasiner, som jeg flygtigt sad og bladrede igennem. En artikel med Søs Egelind fangede mig – hun havde været ramt af 2 forskellige kræftsygdomme indenfor relativt kort tid. Det der sprang mig i øjnene var sætningen:

Alvorlig eller livstruende sygdom ender meget tit med, at man går fra hinanden. For den, der har været syg, rykker sig, og det gør den anden altså også. Det er bare ikke sikkert, det er den samme vej.

Umiddelbart tænkte jeg – nå da, det var da ikke så godt. Tænk at hun midt i sit livs sygdomskrise også skal bearbejde en parforholdskrise. Sikke en omgang.

Det har altså naget mig siden. Tænk, hvis det sker for os? Der er ingen tvivl om, at det rykker i et menneske at blive ramt af en livstruende sygdom. Det er et kæmpe chok og det fylder ALT i en lang periode. Det har det også gjort for os!

Det gør mig bare så bange. Seriøst, så løber det mig koldt ned af ryggen ved tanken om, at vi skulle bevæge os væk fra hinanden herhjemme pga den her lortesygdom. Vi har hver især gået parallelt ved siden af hinanden – jeg med sygdommen truende over mig som en tordensky – Henrik med fokus på overblik og unger. Det har været så drænende for os begge på hver vores måde – og det vil nok være en stor del af vores hverdag en god sum tid endnu.

Jeg tænker bare – for f… vi har i 3 år kæmpet med børn der ikke sov om natten, vi har været trætte – nu kom der pludselig endnu en faktor ind i vores liv, som tager pusten fra os. Det kan da ikke blive ved på den måde. Vi har da hver især brug for luft og tid til at pleje kærligheden. Uanset hvad, så har planter brug for gødning eller frisk jord for at skyde små blomster i ny og næ. Vi skal ikke have flere blomster i vores liv, men derfor har vi brug for den tid til hinanden og den der ubekymrethed, som kan gå ind og erstatte ny jord eller gødning i vores plante.

Jeg prøver at beskrive et billede her, jeg ved ikke om det lykkedes. Men jeg tænker; hvor lang tid kan en plante egentlig klare strid modvind og uvejr?

Jeg er i gang med at lave en billedvæg nede i stuen. Tidligere har jeg ikke været så meget for at have en masse familiebilleder hængende fremme af børnene. Men den seneste tid har det været vigtig for mig, at lave en samling gode stunder af vores børn. Det er de små skud. De er et tegn på vores kærlighed. Vores plantes blomster.
Når jeg kigger på billederne genopliver jeg år med dejlige oplevelser, særlige minder og stunder, som får smilet frem. Enkelte rammer er ikke fyldt ud endnu – det er plads til ny forevigelser. Forhåbenligt bliver billedevæggen endnu større?

Jeg kan bare ikke ryste det ubehag af mig, at muligheden foreligger, at man slider hinanden op midt i sygdom og elendighed. Jeg tror dog ikke helt på, at det sker for os. Men hvor gør det mig usikker, at det sker for enkelte. Jeg håber i den grad, at vores plante vil udvikle sig til et træ med et kæmpe rodnet. Jeg tror på, at vi bliver stærkere sammen!

Henrik er mit liv. Min kærlighed. Den her stride modvind skal ikke få lov til at ødelægge noget så smukt.

30 thoughts on “Tanker om kaerlighed

  1. Jeg elsker din billedevæg.

    Nu til det mere alvorelige. Sygdom og modgang gør Jer stærkere sammen, det er min kæreste og Jeg i hvert fald enige om. Vi VED vi kan “overleve” alt nu (min far døde af cancer som 47-arig, er i behandling for barnløshed og er igang med en totalrenovering for 2. gang).

    Hallo vi bliver stærkere sammen og modgang gør en fandens stærk. Det er jeg også sikker på du kan genkende lidt af måske?

    • Jeg er sikker på, at du har ret… Jeg tror i hvertfald, at man kommer langt, hvis man står sammen.. jeg har godt læst hos dig, at I også har noget at se til… Det er dejligt at høre, at I er vokset sammen..! Jo jeg kan genkende, alligevel tænker man jo lidt, ikke? Kh C

  2. Kære Christina

    Ja, den historie har man desværre hørt alt for mange gange. Men jeg er sikker på, at bevidstheden om at det kan ske gør, at det ikke sker. Så længe man sørger for at vande og gøde planterne :-) Og det er jeg sikker på, at du er rigtig god til!!

    Kh. Mette

  3. Åh søde, sikke store tanker du går rundt med – men hold op hvor jeg forstår din frygt – jeg har det selv nøjagtig ligesådan, jeg har rykket mig HELT vildt ved at blive mor, og hopper nu ud i ny uddannelse, og under sidste uddannelse, oplevede jeg hvordan mine medstuderende blev skilt på stribe, fordi de udviklede på sig selv.

    Men helt ærlig – så tror jeg også som Mette, at bevidstheden om at det kan ske, får det til ikke at ske – jeg vil i hvert fald gøre alt hvad jeg kan for at gøde og vande på forholdet, også midt i min EGO-studie-verden – og jeg tror at det samme kan lade sig gøre for jer – hold det bevidst at du/I vil hinanden og elsker hinanden, så er jeg sikker på at I vokser sammen – og blomster kan klare megen blæst og modvind – de bliver ofte bare stærkere i stænglen for ikke at vælte 😉

    Og så lige til det sjove – er VILD med din billedvæg – hvor store er rammerne – har selv overvejet en billedvæg, men orker ikke 20 små rammer, og af en eller anden årsag har jeg slet ikke overvejet at bruge store rammer i stedet – det ser hamrende godt ud :)

    Kh Karina

  4. Æv jeg kunne ikke få lov til at svare på min første indlæg. Vil bare lige sige at jeg tænker på dig i en svær tid. Selvfølgelig er tankerne på højtryk, det ville være mærkeligt andet. Det er det uvisse og det vi ikke kan kontrolere som er pisse svært. Kram til dig

  5. Er det ikke noget med, at så længe der er lys og håb et eller andet sted, så kan man kæmpe videre? Jeg oplever i alt fald, at det først er, når man ikke kan se lys overhovedet, at der opstår “flugttanker” og trang til at give op.
    Tak for en skøn, charmerende og ærlig blog – jeg sender masser af lys og håb til både dig og din mand:-)

  6. Artiklen rørte også mig meget. Jeg har ikke selv været syg, men været tæt pårørende til flere alvorligt syge, der bevægede sig langt væk, og lukkede af, så man ikke kunne trænge ind, hvilket er alt for svært for et parforhold at overleve.-Men hvad jeg kan læse af din blog og dine tidligere indlæg, så virker det som om, I også formår at lukke ind og stå sammen, og jeg tror der, hvor den skiller, er om man kan dele og rumme, og stadig dyrke nærhed midt i sygdom og børnehurlumhej? Ikke nødvendigvis parweekender(ikke fordi det ikke er godt, det er det sikkert også), men huske hinanden i hverdagen, for man kan jo sagtens udvikle sig i forskellige retninger og på forskellige niveauer i et forhold, hvis nærheden og forståelsen er der? Jeg synes du er super sej, tak fordi du deler.

  7. Jeg læser dit indlæg og tænker på min bror som døde d. 8 marts af kræft. Han kæmpede igennem 2,5 år med sygdommen og havde sin kone ved sin side HELE vejen igennem. Vi som hans familie var også med og nu bagefter er vi der for min svigerinde og 4 børn. Dette er ikke for at male den sorte sky frem, men er for at fortælle om hvorfor vi alle sammen fulgtes ad og stod sammen. Igennem hele forløbet har vi og især min bror hans kone, delt sorger og bekymringer. Der har været plads til det sværeste og dybeste dem imellem og DERFOR fulgtes de ad hele vejen. Jeg tror, at hvis man bevæger sig fra hinanden, så er det fordi man ikke går igennem det sammen og man går ikke igennem det sammen, hvis man ikke deler alt med hinanden. Jeg ved hvor forfærdelig en sygdom det er og hvor meget det kan tære på håbet, men jeg lover dig, at sandheden er bedre end at feje tingene under gulvtæppet. Selv efter hans død er det svært og børnene kan stille meget svære spørgsmål, men det er nemmere at besvare når man ved, at man kan være ærlig og ikke behøver at skjule noget.
    Jeg tænker på dig og din familie og beder for jer.

    Mvh Anne

  8. Du sammenligner jeres kærlighed som en plante. Planter kan tåle ufattelig meget!! Prøv at gå en tur ind gennem en gammel parkeringsplads eller en skolegård.
    Asfalteret, så bilerne kan holde og ungerne har noget at lege på. (Som om de tager skade af at lege på den bare jord evt. en græsplæne)Men læg mærke til sprækkerne i asfalten!! Der kigger ofte en mælkebøtte eller en anden grøn vækst op!!
    Kærligheden / planterne klarer sig selv under de mest vanskelige forhold!!
    Og jeg er sikker på, at I klarer jer lige så godt!!

    Virtuelle kram til dig!

    Lotte :O)

  9. Jeg kender alt for godt til de tanker du går med. Det gør jeg kun fordi vi hjemme hos os står i lidt den samme situation. Her er sygdom også blevet en del af hverdagen, det er ikke kræft, men en livslang invaliderende sygdom. Det er mig der er syg. Jeg har tilsvarende gjort mig de tanker du giver udtryk for i indlægget. Jeg har spekuleret rigtig meget over om vi kunne klare det sammen. Efter et år med sygdommen er jeg nået frem til, at det kan vi. Det kan vi fordi jeg har valgt at inddrage ham, at betro mine inderste tanker til ham og at læne mig op ad hans brede skuldre. Jeg tror det går galt i et parforhold når den ene eller den anden lukker af, når man af misforstået godhed eller mangel på overskud bider tænderne sammen og forsøger at komme igennem alene. Parforholdet kommer til at stå sin prøve, men jeg synes faktisk at det kan komme styrket ud af sådan en prøvelse. Selv om vi er på vej ud på den anden side, så er det alligevel rart at vide, at man ikke er den eneste med tanker om kærlighed og parforhold, når man bliver ramt som familie, så tusind tak for dit indlæg.

    Kh Shina

  10. Jeg har ikke selv været i den situation. Men som Mette også siger, så tænker jeg at bevidstheden om det, og at man tænker på at holde hinanden i hånden undervejs. Får snakket tingene igennem og giver sig tid til kram og latter imellem alt det andet. Det må gøre en enorm forskel. Er sikker på at I nok skal klare det. Han lyder som en ret fantastisk mand!!

    Kram Anne

  11. Det er tanker der mange gange styrer vores liv ikke mindst tanker udsprunget fra det vi bliver påvirket af i vores omgivelser, lad ikke din opmærksomhed dvæle ved den historie selvom den har visse lighedspunkter Christina, det du giver din opmærksomhed tiltrækker du bare mere af, brug og tænk i stedet for den sidste sætning i dit indlæg, Henrik er mit liv, min kærlighed,så vil du tiltrække mere af det.
    God Torsdag aften.

  12. Kære Christina
    I storm og modvind er det jo lige netop rødderne der holder planterne og træerne fast. Rødderne er jo det trygge, de nærmeste, det stærkeste af dit netværk. Rødderne er jeres kærlighed og jeres forhold. Selvfølgelig holder det, hvis det er det i har besluttet jer for – at komme igennem det her sammen!
    Alle gode tanker til dig og hele din skønne familie.
    Kram fra Malene

  13. Jeg tror også, at det er godt i er opmærksomme på det, og sørger for at pleje forholdet. At i husker kæreste tiden trods alt det triste der også sker. Jeg er sikker på at i holder sammen. Sådan som jeg læser det på bloggen, virker i til at i er en rigtig gid støtte til hinanden og at det er en god mand du har fundet dig:) tanker herfra Haderslev

  14. Bare fordi det sker for andre, betyder det ikke, at det sker for jer. Ligesom alt andet. Ringe trøst vel, men bare det, at du – og I – er opmærksom på, at denne her møgsygdom vil ændre noget ting, giver jer fordelen. Og bolden på jeres banehalvdel. 😉 Og hey – I har overlevet 3 år med massiv manglende søvn. Se dét kan tage pusten og gnisten fra enhver. Så I skal nok klare den….
    Du er en tuff cookie!

  15. Jeg tror, at dét, der gør forskellen, er, at man er opmærksom på, at det kan ske (for nogen). Du er opmærksom, og allerede dét gør, at du er rigtig godt på vej.

  16. Kan godt følge dig og sin bekymring. Jeg er også “kræftoverlever” (ved faktisk ikke hvad jeg skal mene om det ord). Min mand og jeg kæmpede også en del, men heldigvis har det gjort os stærkere sammen. Det er en meget lang og kompliceret men bestemt ikke kedelig historie. Men fakta er, at hvis man vil hinanden, så skal der altså meget mere til… Jeg tror faktisk at dem som får kræft ind på livet og så ender med at bryde op – de var brudt op alligevel, men måske bare med en anden undskyldning… Men det er rigtigt – vi har alle brug for gødning og helst lidt hver dag ;0)
    Fortsat god bedring
    Virtuelt knus
    Eline (cancerfri i snart 5 år)

  17. Et stort kram herfra! Håber at Ida har fået det godt igen og at vi snart ses, så vi kan få snakket om de store tanker!! Pas rigtig godt på jer!!
    Inger Lise

    Og jeg er altså også vild med din billedvæg!! Den er så fin!

  18. Jeg har mistet både min far og søster til kræften og for fire- fem år siden fik min mand prostatacancer (medium agressiv). Heldigvis har vi hele tiden kunnet tale åbent om sygdommen og vores følelser. Det har i den grad styrket vores forhold og jeg tror at det vigtigste er at turde tale sammen og sætte ord på sine følelser. Og så skal man ikke undervurdere håb og latter, det kan bringe uvurderlig energi og helse! De kærligste hilsner og knus til jer alle fra

    fru Jensen
    Gudhjem

  19. Kære Christina.

    Jeg ville bare fortælle dig, at jeg følger flittigt med i din blog og er så glad for at få lov til at ”følge med” i dit/jeres liv.
    Det bringer mig en masse tanker og inspiration og jeg får altid en masse at tænke over når jeg har været herinde.
    Du virker som en utrolig stærk person og jeg ønsker alt det bedste for dig og din familie.
    For resten er jeg helt vild med det du har gjort med den gamle carlsberg kasse og bøgerne! Den anden dag gik jeg forbi en antikbutik hvor de solgte dem og tænkte straks på dig :-)

    Anyway, jeg ville bare sige tak fordi du skriver så meget godt og keep on fighting!

    Kærligst, Ida.
    København.
    http://www.idarenouard.blogspot.com – hvis du skulle få lyst til at kigge 😉

  20. Christina, jeg ved slet ikke, om du er til “den slags”, men jeg har bedt for dig, efter jeg læste om din sygdom. Og nu vil jeg også bede for dig og Henrik, for selvfølgelig er det hårdt for dig, for ham og for JER. Jeg ønsker jer alt godt! Og der er også masser eksempler på, at par kommer gennem en svær tid og klarer den SAMMEN, selvom man nogle gange bare føler, man går parallelt imens, fordi man har hver sin vinkel på det hele. Glædelig påske til hele familien!

  21. Jeg er sikker på at I bliver stærkere sammen, – i stedet for at vokse hver jeres vej. Det er fint at man kan falde over den slags interview – og på den måde øge opmærksomheden på parforholdet… Og have fokus på det med at få noget tid til hinanden. Jeg er sikker på at I nok skal gå i samme retning. <3 kh Tina

  22. ’s thank you for the comment. Not everybody has a excellent experience with every product, and I’m awarе not to cеnsoг ѵirtually аny negative views.
    For mе, indiviԁuаllу, I haven’t experienced any of the items you mention over my Green Smoke cigarettes batteries are still going robust after repeated use. My partner and i urge other commenters to weigh in with their own experiences with Green Smoke cigarettes.

    Here is my weblog; http://www.thelovestore.com/index.php?option=com_blog&view=comments&pid=33961&Itemid=0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *