Jeg kan godt

Jeg har lige gået en lang tur i min barndomsby. Solen skinner og jeg har for første gang længe kun være i klædt en striktrøje – den fornemmelse af, at solens stråler varmer mig op, giver en helt særlig fornemmelse i kroppen. Solen bringer glæde med sig. En glæde som jeg virkelig klamrer mig til i disse dage.

Jeg er netop blevet udskrevet fra sygehuset – vel og mærket er jeg hjemme hos min far – og ikke hos min familie. Det har været de hårdeste dage længe. For det første har isolationen være en udfordring – jeg har siddet på et 9 kvadratmeter værelse med en anden patient – fjernsynet har kørt fra 8-22 på kanal 3+ – og jeg som sjælden ser tv, får virkelig pip af selviscenesættende mennesker – som i Paradise Hotel. Hver sin smag, jeg ved det. Pigen var ti år yngre end jeg, så hun er undskyldt.

Selve behandlingen har kostet mig tårer. Egentlig siges der, at der sjældent er bivirkninger ved radioaktivt jod – jeg er dog en af de få, som fik lov til at smage på hævelser og smerter i halsregionen. Jeg er stadig med hævelse, men heldigvis foruden det der gør ondt.

Som jeg gik her i dag og nød friheden og solens stråler flakkede mine tanker i øst og vest. Jeg er glad for, at jeg har fulgt min diæt til fulde, jeg er glad for, at jeg har taget giften til mig – det betyder jo, at det arbejder der hvor det skal.
Jeg er dog så hammer træt af ordet “livstruende sygdom” – jeg skal nok vise det cancer, at jeg er stærkere. Det kom dog noget bag på mig, at der oftest gives 2-4 behandlinger med jod. Jeg havde fået at vide, at 2 var nok – åbenbart for de heldige. Måske er det fordi jeg står her midt i den første behandling – men hvor skal jeg holde modet oppe ved tanken om, at det kan tage lang tid at komme ud på den anden side, hvor jeg kan skrive på min egen tshirt – I can do hard things! – I can beat this shit!


Lige nu – i skrivende stund – er det som sagt solen, der giver mig et lille skub i den positive retning. Jeg savner min familie, så det skærer mig dybt i hjertet.
Da jeg gik ude på marken og så solen danse over bakkerne, så jeg lille Ida danse foran mig til Aura´s “geronimo”. Hun får mig impulsivt til at le i stunden og sætte et vådt aftryk i øjenkrogen – det lille hyper aktive menneske, som tager pusten for selv den hurtigste, gør mig helt skæv i ansigtet af grin, bare ved tanken om hende. Alfred som lige nu sidder ved ørelægen med sin far og venter på at få lagt dræn. Det lille pjok har ikke været på toppen i et par måneder – men taget sygdom til sig konstant – netop pga et par ører som driller mere end det er drengen værdig. Min store følsomme pige, som ønsker sin mor på tilskuerpladserne ved den første opvisning på søndag.

Det er så svært for mig ikke at være der for dem. Jeg savner dem ubeskrivelig meget – det kan ikke forklares hvor svært det egentlig er.

Som jeg gik derudad med mit tankespind i solens stråler – varmede jeg mig ved, at jeg netop skal udholde den her ensomhed, det medfører at have kræft – og dermed fraværelse fra hjemmet og de små.
Så jeg kan komme stærk hjem igen.

I will beat this shit!

55 thoughts on “Jeg kan godt

  1. Puha, det er svært at sætte sig helt ind i hvordan du har det, når man ikke selv har stået det igennem. Jeg er af den overbevisning at ens egen indstilling har stor betydning for både forløb og resultat! Derfor har jeg stor beundring for din måde at vende den hårde isolation fra familien til noget du faktisk gør for dig og dem!!!
    Og glæder mig til at se den t-shirt :-)
    Håber solen kan give dig lidt mere glæde de kommende dage!

  2. Hvor er det godt du er igennem første gang. Det er ikke let at være isoleret fra sin familie, når man er indlagt, ensomheden er stor. Nyd disse dage med sol og varme og strikketøj.
    Klem

  3. Ensomheden kender jeg og det der med at være ensom fordi, man er alene med fornemmelsen og tankerne kender jeg. Det er pisse træls, men det er helt vildt fedt, at du kan se alle de gode ting også. Tage imod solen, det er sku ikke alle der kan det, for det kræven en smule overskud og vilje til at det skal lykkedes. If you are going through hell keep walking er mit ynglings citat lige nu, for det er på sin vis meget rigtigt. Tænk på alle de små ting der lykkedes og så er du da helt klart på rette vej. Yes we can, Christina!!!

  4. Det handler om indstilling, indstilling, indstilling!!!
    Og du har den helt rigtige – er ikke et øjeblik i tvivl!!!
    Du har modet, lysten og viljen til livet – og det er et kæmpe skridt i den rigtige retning!
    Der kommer gode tanker herfra!

  5. Åh Christina … Jeg sender dig mange mange varme tanker og knus..!
    Jeg kan ikke sætte mig ind i hvor svært det må være at gennemgå det du gør, og at undvære sin familie, men tanken om at jeg skulle kapere det samme, er næsten ikke til at udholde for mig.. Det er vel nærmest det tætteste jeg kommer på at forstå hvad det er du kæmper for og imod..!
    Du er en sej kvinde, og selvfølgeligt kommer du ud på den anden side, stærkere og sammen med din familie… <3

  6. Du er så sej!!!!!!
    Jeg sender dig mine allerbedste tanker og håber du må få en god dag, HVER DAG, hver evig og eneste dag..
    Knus Charlotte

  7. Åh for fanden Christina det gør ondt det indlæg!!!! -men dog også godt, for du formår virkelig at håndtere situationen flot!
    Mange mange mange varme tanker herfra, og ønsket om at du kommer ud på den anden side med en mand i hånden og en fed t-shirt!!!!!

  8. Jeg mangler så mange ord, når jeg læser dine indlæg. Men tårer har jeg masser af. Det er et dejligt livsbekræftende indlæg og alt det bedste her fra med resten af behandlingen.

    Og så også et kæmpe til lykke med frieriet – det har været helt fantastisk at få lov at følge med i dine tanker og hemmeligheder :-)

    Kh. Mette

  9. You can beat this shit!!

    Dit indlæg går lige i hjertet. Tænk at du kan være så stærk og inspirerende på trods af, at du gennemgår dit mareridt. Jeg sender dig en masse tanker og gid solens stråler må følge dig på din vej.

  10. Jeg får en knugende fornemmelse i maven bare ved tanken om, hvor ubærligt det må være at være ramt af kræft, når man har små børn.

    Jeg istemmer flere af de andre kommentarer – du har den rette indstilling, fighter indstillingen, og troen på, at det her er noget du vinder over!

    Jeg kender ikke til detaljerne omkring din sygdom, eller den diæt du beskriver. men jeg husker, at jeg så et meget inspirerende og rørende program om coach og træner Chris MacDonald, der via kostomlægning kæmpede for at forlænge sin fars liv.
    Se bl.a.: http://www.bt.dk/debat/www.bt.dk/sundhed/alternativ-behandling/chris-macdonalds-kraeftkur
    Og: http://www.vitaviva-info.com/da/content/view/full/2890
    Selv synes jeg det er tankevækkende.

    Jeg ser din t-shirt for mig og sender masser af positive tanker din vej.

    Knus Pernille

  11. Åh, Christina. Hvor må det være forfærdeligt hårdt :( jeg føler virkelig med dig og sende dig dagligt mange tanker. Du er sej, du skal nok vinde – men jeg ville hellere have du ikke skulle kæmpe den her kamp overhovedet.. knus Ditte

  12. Åh, Christina. Hvor må det være forfærdeligt hårdt :( jeg føler virkelig med dig og sende dig dagligt mange tanker. Du er sej, du skal nok vinde – men jeg ville hellere have du ikke skulle kæmpe den her kamp overhovedet.. knus Ditte

  13. Åh, Christina. Hvor må det være forfærdeligt hårdt :( jeg føler virkelig med dig og sende dig dagligt mange tanker. Du er sej, du skal nok vinde – men jeg ville hellere have du ikke skulle kæmpe den her kamp overhovedet.. knus Ditte

  14. Respekt, det er hvad jeg har for dig -meget stor respekt. Du kan skrive hvad du føler og tænker så tårene triller ned af mine kinder. Du minder mig om at, jeg skal være taknemmelig for det jeg har. Du er så livbekræftende her midt i din livs krise.
    Hvor ville jeg ønske der var noget jeg kunne gøre for dig.
    Mange tanker sender jeg afsted til dig, håber du får en god weekend med flere varme sol stråler.
    Kh Line

  15. Åh, Christina… Jeg bliver så rørt af dine indlæg, mine øjne svømmer over – og jeg kan slet ikke finde ordene til en kommentar, der bare er i nærheden af, hvad jeg egentlig gerne ville skrive…
    Så jeg vil bare sige…. YES! YOU WILL!!!!

    Mange mange varme tanker
    Betine

  16. Christina, det stikker mig så dybt i hjertet at du skal gennemgå dette og ikke mindst undvære din familie imens du undergår behandling. Men jeg er sikker på at du can do hard things – you can beat this!
    Mange varme tanker og knus
    M

  17. Selvfølgelig kan du det!! Sender alle gode tanker i din retning :)

    Jeg har sendt dig et brev/pakke for nogle dage siden, mon det er nået frem? Det ved du måske ikke, hvis du ikke har været derhjemme, hmm… Nå, men så er der bare endnu en ting at glæde sig til at komme hjem til :)

    Kram Mia

  18. Du er super sej og jeg forstår så helt ind i marven, hvad du mener mht. børnene (og manden). Det er en hæslig situation, men hvor er det stærkt at du kan skrive om det og rekflektere. Og godt at den første behandling er overstået. Jeg hepper på dig Christina!

  19. Du kan klare det! Du leder efter de positive vinkler i situation, og det er det, du skal. Der er altid et valg, midt i det umulige.
    Bliv ved med at kæmpe og tro på at du kan.
    Jeg tror på det.

  20. Du er en bemærkelsesværdig stærk og viljefuld kvinde, Christina. Det er tydeligt for alle os der ser til fra sidelinjen. Og den her lortesygdom har mødt sin overmand!!!

    Mange tanker til dig og din familie.

  21. Søde Christina,

    Jeg fandt først din blog i går aftes, og endte med at sidde og læse de sidste 3-4 mdr bagud – der blevet knebet mange tårer undervejs – hold k… hvor er du sej, at gå alt det her møj igennem og så alligevel formå at skrive herinde på bloggen, hatten af for det :)

    Dit overskud lyser ud af din blog, på trods af livstruende sygdom, smerter og afsavn – jeg kan ikke sætte mig fuldt ind i hvordan du har det lige nu, men jeg har selv 2 helt små børn, og tanken om at skulle være væk fra dem og min elskede mand, gør så ondt at jeg næsten ikke kan trække vejret – puh ha, den er hård – jeg føler med dig og din familie.

    Jeg hepper på dig og er sikker på du nok skal klare dig igennem, du er STÆRK, og komme rask ud på den anden side – det SKAL du!!!! For din og din dejlige families skyld 😉

    De kærligste hilsner og tanker
    Karina

  22. Du er for sej Christina, en meget beundringsværdig kvinde og mor – og selvfølgelig klarer du skærerne! Hang in there! Snart er du hjemme hos dine børn og mand igen (sejt med frieriet i øvrigt!). Mange tanker fra Laura

  23. JA DU KAN!
    Jeg hepper som alle andre på dig, og krydser fingre for at du “kun” skal igennem et par omgange som denne. Det er barske løjer at læse dine beretninger, og det sætter mange ting i perspektiv, og rusker op i tanker vi gik med år tilbage. Min mand har været hvor du er nu (testiklekræft 25 år gammel), han kom ud på den anden side, stærkere og klogere på sig selv, det sætter sine spor resten af livet, men det kan være sundt. At huske ikke at tage livet forgivet, og værdsætte selv små ting.
    Du kan vinde denne kamp.
    – hils hjemme på vejen!!

    Knus Trine

  24. Puha, hvor lyder det bare hårdt.
    Jeg sender dig nogle gode tanker og håber du snart kan være sammen med din familie igen:)

  25. Jeg kan ikke lade være at blive berørt af din situation, selvom jeg kun kender til dig fra bloggen… Dine skriverier kommer ind under huden…
    Tanker herfra
    /Ditte

    Ps. Ja, tillykke med frieriet :)

  26. Kære Christina
    Du har været hele følelsesregisteret igennem på meget kort tid og jeg beundrer styrken – viljen – modet & kærligheden der lyser ud af dine indlæg – du rører virkelig nået i mig og jeg har indtryk af at jeg ikke er den eneste- jeg ønsker dig en rigtig god bedring !

  27. Kære Christina! Det er lang tid siden jeg har haft min runde i blogland, og hold fast hvor fik jeg da et chok over alt det der er sket/sker i dit liv lige for tiden! Du er en kæmpe inspiration for mig, på trods af at jeg kun “kender” dig fra cyberspace. Synes simpelthen du håndterer situationen ubeskriveligt flot. Bliver så rørt over at læse om alle dine tanker og følelser i forhold til det at være indehaver af en livstruende sygdom. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at du, om nogen, har styrken til at bekæmpe det!
    Og by the way – tillykke med frieriet! Det er da for sejt! 😀 Fedt at involvere børnene i det!
    Tænker rigtig meget på dig, og ønsker dig rigtig rigtig meget god bedring og god kamp!
    Mange Kærlige Hilsner Julia

  28. Du er utrolig stærk Christina, jeg er sikker på at du kommer styrket ud af dette, dit store overskud til at tænke på din familie alt imens at du selv gennemgår et svært sygdomsforløb aftvinger i den grad respekt her hos mig, mine tanker er ved dig i denne svære tid.
    I kærlige tanker, god Søndag aften.

  29. Jeg føler så inderligt med dig!
    Det er ufatteligt hårdt og fuldstændig ubegribeligt, det du gennemgår lige nu.
    Men hvor er du heldig, at du har sådan en vidunderlig familie at savne, og hvor er du heldig, at du er sådan en nuanceret, velformuleret og stærk person.
    1000 tanker fra Trine.

  30. Hej Christina, jeg kender dig ikke, men så et indlæg om dig på din søsters side og efter at have læst dit indlæg vil jeg bare sige dig tak! Din historie er, i mit liv, en reminder om at være og vise taknemmelighed overfor de mennesker, jeg holder af. Så tak, Christina :-)

    Kærligst Karina

  31. Kære Christina,
    Du er en af de bloggere der inspirere mig i daglig dagen og nu fik du ram på mig… Hold da op… Jeg kan kun forstille mig, hvor svært det hele er for dig og dine kære. Jeg er fyldt med tåre og tør for ord, men hold fast i din fighter inderst inde og bliv ved med at være den stærke kvinde du er.
    varme solstråle tanker og knus

  32. Du er bare så stærk og sej. Helt ind under huden går dit indlæg. I mit hjerte og sætter tårer på min kind. Der går ikke en dag, uden jeg tænker på dig.
    Jeg er helt sikker på, du kommer stærkere ud på den anden side.
    Kærlig hilsen Louise.

  33. Jeg sidder her med kuldegys og tårer i øjenene. Du er så stærk og modig som ingen. Jeg ved jeg ikke kender dig, men alligevel sender jeg dig mine tankerog et kæmpe knus. Naturligvis vinder du.

  34. Å Christina. Så smukt du kan skrive. Jeg mærker både din store smerte og dit stærke håb og mens det første gør mig ondt glæder det mig meget at du er så stærk. Alle de kloge siger at et mod og en styrke som din er det allerbedste våben mod sygdommen og at du virkelig selv gør en stor forskeld ved at ville livet så stærkt!

    Jeg sender min store beundring og masser af kærlige kram.

  35. Jeg vil bare sige jer alle tusinde tak for jeres kommentarer her hos mig. Med jeres opbakning – for det er virkelig en god støtte! – er min vej op af bakke fyldt med pusterum, hvis jeg får mod til den videre rejsning.. tak ..

  36. Jeg gæst på din blog for første gang. Så jeg kender dig ikke. Men jeg vil sende dig en masse positive tanker. Spark den møg-sygdom ud af dit liv!

  37. Åh Christina !! Mit hjerte græder sammen med tårerne på mine kinder! Den måde du skriver på og deler dine følelser med os andre – der er ikke ord for det !!

    Tænker på dig!
    Kærlig hilsen Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *