Intim koncert med Seebach

Da jeg lå indlagt for et stykke tid siden, stak en af sygeplejerskerne hovedet ind på stuen og spurgte mig, om der ikke var noget med, at jeg havde nogle børn – for så havde hun nogle billetter til Rasmus Seebach intimkoncert for børn der har kræft tæt inde på livet.
Jeg mindes faktisk, at jeg blev rørt/ked af det. Der midt i hospitalskludene – lå jeg – langt væk fra mine børn. Sygdommen var så tæt på og det hele blev sat endnu mere i perspektiv. Mine unger har kræft tæt inde på livet – den store specielt, hun forstår så meget og bekymrer sig selvfølgelig også.
Jeg blev rørt over, at der er nogen, der vil give vores børn – midt i deres egen sygdom eller forældrenes – en god oplevelse.
Vi var afsted til den lille intime koncert i går. Ida, Marie og jeg sad på gulvet og ventede spændt på at selveste Rasmus skulle stå mindre end 2 meter fra os. Marie var ikke til at skyde igennem.
Jeg blev rørt igen – mine to piger – sad der og sang med på hans sange og var helt opslugt i stemning, musik og idol-dyrkelse. 
Det var en helt speciel stund. Jeg bliver så ked af at se, at der er så mange børn, der enten lever med den forbandede sygdom – eller har forældre der er syge. Marie sad ved siden af en pige, som med sin umiddelbarhed tog teten og spurgte Marie ud. “Hvem har kræft hos dig?” – “Det har min mor”. “Hvor har hun kræft?” – “I halsen”. “Er det farligt?” – Tavshed.. “Min far har kræft i hjernen”.

Der græd jeg og kyssede Ida i håret og smilede til Marie. Vi er heldige – især fordi vi har hinanden og at det vil forblive sådan i forhåbenligt mange år frem.
Den koncert var en oplevelse på mange planer. Børnene havde en samhørighed og det gav i hvertfald Marie en fornemmelse af, at hun ikke er alene med tankerne om kræft.
Rasmus Seebach fik sparket benene væk under lille Mulle-Mor – så hun rødmede og har nu en autograf med hjerte hængende over sengen. Ida går rundt og synger “du min engle (stavefejlen er med vilje). 
Det er fedt, at han gav sig tiden både til sang, autografer og forevigelse med børnene – det har været en kæmpe oplevelse!
Jeg selv? – denne dag har sat sit aftryk, det er helt sikkert.

28 thoughts on “Intim koncert med Seebach

  1. Puha… Der trak tårer. Sikke heldig du er med dine piger. Ked af at kræften påvirker børn så meget og voldsomt, håber at de finder en guide igennem alt det der, og slipper uden for mange mén.

  2. sikke dog et rørende indlæg… starter dagen med tårer i øjnene.

    Du skriver bare så fantastisk og forstår virkelig at få mig helt ind under huden… (altså på den gode måde)

    Jeg tænker ofte på dig.

    Kærligst

    Louise

  3. Hej Christina…

    Du er ikke mindre end fantastisk… Den måde du skriver dine indlæg, – sidder ganske enkelt hver gang med tårer i øjnene og gåsehud på kroppen.. tusind tak fordi du deler dine tanker – dit liv på godt og ondt…. Du vinder den kamp,, der er ingen tvivl.. mange varme tanker til dig og din familie…

    Vh Rikke

  4. Så stort – sikke en oplevelse – når nu det skal være 😉
    Rasmus har bare en helt særlig virkning – her sætter mine unger på knapt 2 og 3 et halvt ham ofte på anlægget og den lille sanser og synger med mens den store ofte bare lytter :-)
    Tak for dine skønne ord, du kommer ud på den anden side – det ved jeg bare 😉
    Kh Karina

  5. Hvornår det have været en fantastisk oplevelse. Har gåsehud og tårerne presser sig på. Du formår at skrive om noget så svært på en rørende måde. Jeg krydser finger for dig og din familie.

  6. Tårerne vælter bare ud… her også.
    Børn SKAL ikke tumle med sådanne tunge tanker og disse småpiger som sad dér har intet valg. Det giver ingen mening.
    Det må virkelig have været en særlig oplevelse. Han har et godt hjerte ham Rasser tror jeg.

  7. Kender dig ikke personligt, følger bare din blog i ny og næ,men sidder alligevel og hyler over dit indlæg. Alt held og lykke i fremtiden til dig og dine.
    Kærligst
    Lisbeth Andersen, Odense

  8. Hold Nu op altså….ikke dig, men du ved sådan i tale måde, som når man møder nogen og man ikke helt ved hvad man skal sige. Jeg blev meget berørt af at læse dagens blog post og tårerne fylder stadig i øjenkrogen. Smukt og rørende og tusind tak fordi du delte denne oplevelse med os andre. Knus til dig og dine og må lykken stå jer alle bi.

  9. Altså ham Rasmus er helt speciel! Sikke et hjerte og sikke en forskel at gøre i andres liv!
    Marie den store pige! Og samtidig lille og skrøbelig!

  10. Puha du har altså et eller andet med ord…
    Nu er jeg selv mega Rasmus fan så dit billede fangede min opmærksomhed, men dine ord ramte mit hjerte <3 Jeg kan slet ikke forholde mig til hvor svær og turbulent en tid det må være for jer. Men åbenhed og ærlighed tror jeg på er vejen frem. Så et stort skulder klap for at du er så opmærksom på dine børns behov i en svær tid..
    Kh
    Mille

  11. Åhhhh altså; så sidder jeg her med lege-politi-motorcykel-sirener og fodboldkamp-i-fjernsynet-lyd i baggrunden, mens tårerne løber ned af mine kinder, fordi jeg uden problemer kan se hele scenariet for mig.
    Den søde Rasmus, har heldigvis viet en del af sit liv til at forsøde det for dem, der har sygdom inde på livet. Og det glæder mig, at du og dine piger har fået lov at opleve dette – når nu omstændighederne er som de er.

    Knus Carina

  12. Jeg røres, – fordi min veninde ikke er mere, men det er hendes skønne børn.
    Hjertevarmende med en sådan koncert og tankerne bag…
    KH Tante T

  13. Hvor er det dejligt og rørende du deler dette med os!! Varme tanker til dig og din familie! Jeg ønsker Jer al den kærlighed, lykke og viljestyrke, der skal til at overvinde dette!

  14. Fantastisk !!! Følger med i din kamp og i hvor modig du er at dele. Jeg synes du er kæmpe sej (mystisk udtryk, men jeg mener det) og en KÆMPE inspiration for os alle.
    Ville ønske jeg selv var så modig og sej!!!!
    Jeg sender dig og dine kære mange tanker dagligt!!!
    Knus

  15. Uha Christina! Du er virkelig sej – og jeg beundrer dit mod og din måde at være mor på (selvom tankerne flyver andre steder). Ikke at det overhovedet kan sammenlignes, så har jeg selv haft kræft tæt inde på livet da min mor blev syg for mange år siden. Og selvom jeg er voksen (ifølge min dåbsattest) så følte jeg mig SÅ lille og som et barn igen. Så det, at du kæmper en kamp og samtidig formår at være mor for dine børn til trods for, at DU måske ind imellem har brug for at være barn er simpelthen fantastisk. Intet mindre!

  16. Rørende! Og ja tænk engang hvor meget børn egentlig pludselig forstår..
    Du er godt nok sej – hatten af for dig, din vilje og dit mod!

    Og sikke da en køn pige du har der, og sikke hun stråler med ham den skønne Rasmus – sød tanke af sygeplejersken, og dejligt minde for jer :)

    Masser af knus og tanker herfra <3

  17. Kjæreste Christina. Mine øyner er store og våde, dels for at du deler denne søte opplevelsen du har hatt med dine kønne piger….men mest for at jeg fikk sjokk over at du er blitt syg…alvorlig syg. Jeg er bekymret for deg, men sitter her med en god mage følelse om at du snart er rask igjen.
    Vil gjerne høre nærmere om dette , hvis du har overskudd til at skrive på private meldinger.
    Mange varme og healende tanker,samt et stort knus til dig fra tante Inger, som har deg i hjertet og tenker på deg hele tiden <3 <3 <3

  18. Rasmus er bare en ener.
    Han kan fange en som ingen andre
    kan. Har selv mødt ham en del gange
    og herhjemme er både mor og unger
    storfan❤️
    Knus til jer og god bedring

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *