Beslutninger

Det handler om at vælge, ikke?

Min absolutte yndlings hjemmestrikkede gave

Mit sidste spir fylder snart 1 år

Alfred har været hjemme i dag og vi har nydt det gode lune vejr. Uanset hvad, så gør solen virkelig en forskel på sindet. Jeg har følt mig så let og frejdig/glad og ubekymret – solen og foråret har altså en vis indflydelse.

Jeg har de sidste dage tænkt og tænkt. Og taget beslutninger. Det blev ligesom perspektivgjort mens Alfa og jeg gik en lang tur.

Jeg bliver nød til at gøre mig fri. Jeg har siden årsskiftet været så tynget mentalt pga den pudselige sygdom + et behandlingsforløb, som har perspektiver i hvertfald minimum et halvt år frem. Jeg har besluttet mig for, at jeg sætter mig selv fri på den måde, at jeg bliver nød til at slippe det her sygdom og leve mit liv videre. Efter at have gået rundt med skyerne hængende over mig, ser jeg umiddelbart ud over horisonten i stunden her og pludselig går det op for mig, at de sidste 3 måneder er fløjet afsted uden at jeg reelt har set den udvikling f.eks. Alfred er igennem nu. Det hele er ligesom foregået i tåge. Det skal være slut nu.

Jeg slipper ikke fri for sygdommen lige nu og her, men bliver nød til at leve med den en sum tid og det skal ikke bremse lykkefølelsen på de områder; familie, kærlighed, indre ligevægt etc. Det har været kæmpe hårdt – men at få taget en beslutning om, at nu skal jeg videre; – så småt begynde på job, komme igang med det jeg holder af (kreativiteten), nyde ungerne og finde overskuddet hjem igen, gør mig lidt mere let i kroppen (sindet).

Billederne herover er et udpluk af 57 billeder jeg fik taget på en 2 timers lang tur. Det har været helt fantastisk at nyde de små spir, Alfreds snorken i barnevognen, fuglenes fløjten og solens stråler gennem de nøgne træer. Jeg føler mig i en eller anden forstand også mentalt-nøgen, som træerne. Klar til at klæde mig lidt lettere på til det nye/gamle liv. Igen.

Forstår mit volapyk?

God weekend til jer derude.

31 thoughts on “Beslutninger

  1. Jeg forstår dit volapyk, har flere gange været nød til at stoppe op og løsne tøjler der var blevet for stramme og når det er gjort er det igen lettere at trække vejret og være tilstede i nuet.
    God tur tilbage og jeg glæder mig til at se hvad kreativiteten bringer.

    Nanette

  2. Du er sej! Det er med den dybeste respekt jeg læser dine indlæg. Det er ikke bare lige at ta den beslutning du har taget om at lade noget af livet komme tilbage. Det kan være så svært at se sig igennem sygdommen. Du er til stor inspiration for andre der kæmper!

  3. Kære Marie – tak! Ind i mellem skal man ned i sølet for sådan rigtig at få rejst sig op igen. De sidste 14 dage har virkelig gjort sit for at jeg fik sparket mig tilbage! Jeg ved ikke om jeg er til inspiration.. jeg prøver virkelig bare på at overleve mentalt.. 😉

    • Jeg kæmper selv med en sygdom hvor jeg danner en masse knuder inde i kroppen. Omend de er godartede skaber det en masse revanche i mit liv. Den sidste måned har jeg været meget syg og blevet opereret to gange. Så jeg ved du er til stor inspiration! Et indlæg som du laver i dag, hjælper også mig på vej :-)

    • Puha – selvom det ikke er ondartet, så skaber det uden tvivl tanker, som vender op og ned på mange ting. Jeg er glas (så), hvis jeg kan inspirere. Om ikke andet, så kan ens tanker skabe nye hos andre. Og dét kan godt gøre mig glad. Rigtig god weekend kære Marie.

  4. Jeg synes godt nok også du er sej, og sikke en centrifuge du må have været igennem. Dejlige billeder og edderfed strik, den klæ’r dig godt. Rigtig god weekend, og held og lykke med din beslutning.

    • Hej Vibstjert – det har været en sej omgang med ruscheture, osteklokke og uoverskueligt tankespind.. Jeg er vild med den strik.. farverne er så pang 😉 God weekend til dig også!

  5. Godt for dig…!
    Det er netop sådan nogle beslutninger, som jeg er overbevist om, er med til, at man kommer hel ud på den anden side :o)

    Go weekend,
    Lisbeth

  6. at leve livet – lige nu… jeg sidder her og har skide ondt af mig selv i dag pga. forskellige – måske – uvigtige ting, og så kommer du lige der og viser hvor vejen er :) skal lige ha løftet røven og bevæge mig i samme retning, tak :)

    • Christina – er det ikke normalt at man ind i mellem falder ind i sit eget navlepilleri? Den vil jeg uden tvivl selv gøre igen. Men ind i mellem er det godt at blive rusket igennem. Selvom at det i mit tilfælde er en dum situation at havne i. Kram C

  7. Sej beslutning – tror på at du med den beslutning er langt over halvvejs mod helbredelsen 😉

    Min ene onkel var for år tilbage ramt af lymfecancer, og lægerne gav ham ikke mange chancer for overlevelse, men han valgte selv livet her og nu, og det vendte alt – et ½ år efter var han rask og er det stadig den dag i dag mere end 10 år senere – så, op med hovedet og nyd livet 😉

    Er vild med den strik – helt fantastiske farver og mønster (er det et der er muligt at få fat i? – min svigermor har nemlig besluttet at strikke mig en trøje, hvis jeg selv finder et mønster :))

    Kh Karina

  8. Det lyder som en rigtig sund og god beslutning. Sygdom af den slags er noget rigtig møg, så det er flot at du kan og tør se fremad og nyde nuet.

    Dejlige billeder.

    Kh Karina

  9. Jeg synes uden tvivl, det er en helt fantastisk beslutning…
    Alt det du har været igennem, og det der stadig venter forude, kan kun ha’ gavn af din dejlige beslutning.

    Dejlige billeder du har skudt.

    Må du og din familie ha’ en helt igennem dejlige weekend.

    Kram C

  10. Jeg forstår SÅ meget godt hvad du mener.. Du er et sejt og dejligt menneske Christina, jeg tror din person sætter et lille fint spor på de mennesker du kommer i kontakt med i dit liv, en lille stjerne måske..

  11. Nu skriver jeg noget som jeg håber du ikke misforstår Christina. Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg “Jamen det er jo derfor den satans sygdom har hægtet sig fast på netop dig”. Fordi du formår at gøre som du gør. Løsrive dig, kæmpe imod, finde hverdagens lyspunkter, pulsen og livets finurligheder frem og ikke lade dig stå i skyggen af det som måtte forsøge at skræmme dig fra sans og samling. Du finder lykken i ulykken. Det er beundringsværdigt. Det kræver en person af en ganske særlig støbning…
    Jeg tænker utrolig ofte på dig, følger altid med på din blog. Får ikke altid kommenteret ,men dine ord går stærkt ind.
    Alverdens lykke til dig og din skønne familie…
    Kærlige forårshilsner herfra Camilla

    • Kære Camilla – du skal ikke overhovedet tænke tanken om at du rammer mig – jeg vil bare sige dig, at jeg selv har tænkt tanken. Hvorfor mig igen? Jeg har faktisk et indlæg liggende om samme tankestrøm. Ved ikke om det bliver postet. Men du har ramt hovedet på sømmet. Knus c

  12. Kære Christina

    Dit indlæg berører mig dybt og jeg sidder og græder mens jeg læser det… anna kigger på og spørger “hvorfor er du ked af det mor…”?
    Jeg er glad for du har taget en beslutning om at komme videre og nyde.. det glemmer vi alt for ofte og bruger tiden på dumme ting som perfektionisme og dårlig samvittighed! Pas på dig søde:-))

    Varme hilsner til brumme og dig – og ungerne:-))

    Lene P

  13. Dine innlegg berører – modig av deg å skrive og sterkt å lese. Jeg ønsker deg alt godt i den tøffe tiden du har i vente!

    (det blir jo banalt i denne sammenhengen – men ble fullstendig forelsket i genseren din, og klarte å spore opp både mønster og garn i min lille by i Norge. Nå skal det strikkes!).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *