Weekenden hos Line har været helt fantastisk. Vi har stort set brugt hver en time med at nørde med det som vi elsker aller mest. Jeg fik lavet et par chinos med lommer og læg, efter Line´s eget snit – og sat en flæsekant på, som lidt fed pynt. Jeg elsker at få fingrene i nogle nye udfordringer – dvs. at jeg har lavet bukser med gylp og hele “svineriet”. De er blevet vildt lækre og seje, når jeg nu også ved, at jeg selv har lavet detaljerne lækre. Det er ikke sidste gang, jeg skal lave bukser med gylp og lynlås. Det gør det færdige resultat fedt.

Jeg har påbegyndt den sejeste sorte jakke med runde hjørner og flæser ved ærmerne. Jeg havde et billede i mit hoved, som jeg gerne ville have lavet, det blev et mix af Line´s jakke/vest mønstre. Jeg glæder mig meget til at vise den frem!

Det var med en smule vemod, jeg drog hjem i søndags. Der går alt for længe mellem vores hyggestunder. Heldigvis er det som var det igår, når vi ses – og vi er enige om, at der ikke er langt mellem Odense og Vesterbro. Det er en særlig stund for mig, når vi ses.

Jeg ville gerne afsted igen snart. Dagene i KBH har givet mig mod på at kaste mig over det kreative igen – jeg har været så tom for idéer den sidste tid. Det gør en kæmpe forskel for mig at drømme mig hen ved lyden af maskinerne. Lige nu har jeg 1000 idéer til projekter, jeg vil kaste mig over den næste tid. Det tror jeg er ganske sundt.

Mangler jeg et boost igen, så ved jeg, at Line holder workshop i 10-11 marts. 

7 thoughts on “

  1. Hej Christina
    Jeg har fulgt din blog i et stykke tid, og selvom jeg ikke kender dig har det berørt mig en del når du har skrevet om helbredet, men når det så er sagt så var glæden også stor ved at se at du igen har givet dig tid til at sy og husere på den kreative front. Det er nogen super fine ting du laver og jeg bliver så inspireret af at få lov til at kigge med, så mange tak…
    Nanette

    • Hej Nanette – jeg er selv meget glad for, at jeg er kommet i gang igen. Der er gået alt for lang tid mellem de stunder. Så det har været helt fantastisk at være sammen med Line, hvor jeg for alvor kan blive inspireret. Nu skal jeg bare i gang. I dag står den på udklædningstøj 😉

  2. Kære Christina.
    JEg har ikke rigtig meldt mig under kommentarfanerne i et stykke tid, men følger naturligvis med i dine indlæg. Måske er det bare så stort og urimeligt, at jeg ikke rigtig kan greje, hvordan jeg skal forholde mig til din virkelighed, når blogland på samme tid for mig repræsenterer en verden fuld af skønhed, lykke og lækkerhed. Det betyder ikke, at jeg ikke synes det er helt okay at du skriver om dine kampe og overvejer og jeg har endda smidt ufatteligt mange tanker afsted til dig – hvilket jo egentlig goså er ret så mærkeligt, når jeg jo i grunden ikke kender dig. Men det føler jeg altså på en måde at jeg alligevel gør, ligesom med en masse andre bloggere, som jeg følger fast og dagligt.

    Jeg vil egentlig bare sige til dig, at jeg tror på det bedste for dig, at jeg synes du er sej og at jeg synes det er SÅ dejligt, at du igen finder ind til kernen og får noget energi fra det kreative. Det er nu engang det postive fokus, der får os længst, når kampene kræver lidt ekstra.

    Så altså, rigtig mange varme tanker herfra, kærligst Dorte

    PS. Jeg fantaserer dagligt om din læder/Liberty-halsedisse. Måske du skulle sætte dem i produktion, så man kunne investere i en til sig selv? :-)

    • Kære Dorte
      Blogland er et finurligt sted og på en eller anden mærkelig måde kommer man ganske nemt ind under huden på hinanden. Jeg er så lettet over hvor fedt det er at få det kreative mellem fingrene igen. Det giver mig et godt boost.

      Jeg burde klart overveje at få lavet de halsedisser. Lige nu kan jeg bare ikke overskue det. Hvis læder er hot igen næste år, så gør jeg det nok gerne der.
      Tak for dine ord Dorte!
      Kærligst C

  3. Kære Christina
    Dejligt at se du har fundet tilbage til din symaskine, tror det er den bedste terapi for lige netop dig.
    Det er sgu mærkeligt som som blogbekendtskaber kommer ind under huden på en, som du også skriver lige overfor.
    Jeg tænker meget på dig og ønsker dig og din familie alt det bedste.
    Knus Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *