Under den smukke puddersne

For ikke så længe siden vandrede jeg ned af en snedækket gade i Kødbyen. Mine tanker greb krampagtigt ud efter følelserne, jeg var fyldt op af.

Lad mig beholde den tilfredsstillelse, glæde og ro som jeg rummer lige nu.

Jeg er på vej hjem til min familie efter en weekend sammen med en kær veninde. Den tid jeg har fået -væk fra sygdom, lægebesøg, ventetid og en evig påmindelse om, at jeg er syg – har givet mig en fornemmelse af, at være befriet for den lidt håbløse situation jeg står i.

Jeg blev først mindet om “min verden” da jeg vandrede gennem sneen på vej mod hovedbaneen.

Det er som om, at puddersneen har dækket over mere end de beskidte gader.

Til tider kan det være svært at holde modet oppe, være positiv og bekymringsfri. I dagligdagens virvar har jeg ikke tid til at fornemme, hvor meget det her reelt går mig på.

Egentlig tror jeg at det er en overlevelses mekanisme, der tager over, både for min egen skyld, men også for ungernes, jeg kan ikke holde ud, hvis jeg slipper tøjlerne og lader angsten slippe løs.

Her sidder jeg i toget. Der er stadig sne udenfor mit vindue. Jo længere jeg kommer hen over landet – jo tættere jeg kommer hjem, des tykkere bliver den smukke sne.

Heldigvis holder frosten landet smukt en stund endnu.

Heldigvis for mig har det været den bedste weekend længe, som i lang tid vil være med til at holde mit indre snevejr smukt.

8 thoughts on “Under den smukke puddersne

  1. Jeg sender de reneste sneflokke til dig, og ved, at vi næste vinter ikke behøver gemme vores følelser, frygt og hverdag under sneen! For næste vinter er alt det du lige nu er igennem, et lukket kapitel i en bog fuld af nye oplevelser!

  2. Åh, hvor ville jeg gerne være rendt ind i dig, så jeg kunne give dig et kram. Du har nemlig været på “min” gade hele weekenden, kan jeg høre. Dejligt at høre, at du har haft en god weekend, hvor du har kunne fokusere på andre ting.
    Stort kram herfra.

  3. Åh jeg ville ønske jeg kunne sige noget rigtig rigtig godt til dig… Øv hvor er livet bare uretfærdigt men vil i stedet sende dig det største hurtigste varmeste blødeste stærkeste kærligste vinterkram herfra!!!!
    Du er i mine tanker selvom vi ikke kender hinanden.
    Igen kram herfra:0)

  4. Kæreste Christina

    Der går ikke mange dage mellem jeg tænker på dig… Sådan ca. ligeså langt imellem som sneen der daler ned fra den vinterhvide himmel.
    Der er koldt, koldere end jeg husker vinteren, men jeg sender dig alverdens varme tanker og håber på al alt det tunge vil vende til noget let og lyst – ligesom den bløde tykke snedyne.

    Kram – et af de store!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *