til blogland

Billedet lånt her

Jeg har gået frem og tilbage til computeren de sidste timer og været helt tom for ord. Siden igår aftes, hvor jeg kom hjem fra KBH, har jeg med taknemmelighed i hjertet forsøgt at sætte ord på de følelser jeg fik, da jeg pakkede den gave ud fra jer i Blogland.

Jeg har så svært ved at give udtryk for min overraskelse og glæde. Det kludrer rundt for mig lige nu. Så bær over med mig, hvis det ikke alt sammen giver mening.

Egentlig vidste jeg godt, at Britta havde været forbi vores hus her i weekenden med en lille gave. Jeg forsøgte faktisk at få Henrik overtalt til at pakke gaven ud, hvilket han selvfølgelig nægtede. Typisk mg og min nysgerrighed.

Men hvordan får jeg sagt tak til jer?

Jeg har sådan en vag fornemmelse af, at mine ord er utilstrækkelige – uanset hvad jeg skriver til jer.
Jeg  er så beæret og glad over, hvor hjertelig og betænksom blogland er.
Det I har gjort – bare ved at gøre jer tanker om at give en gave, rammer mig i solar plexus. I en tid som denne, hvor jeg ofte føler mig helt tom inden i og ikke har overskud til at bevæge mig ret meget omkring socialt – så betyder det så vanvittig meget for mig, at jeg f.eks. får en besked ind på telefonen, en mail i indbakken eller et lille besøg.
Jeres gave har stort set væltet mig af pinden. Her i alt det “overskyggende” i mit liv lige nu, er der mennesker, jeg ikke havde forestillet mig, skulle gøre mig så stor en forskel.

Forstår I mine ord?

Jeg har fået et gavekort, som jeg vil bruge til at udfylde min tid på sygehuset sidst i februar, hvor jeg skal være en uge i isolation.
Jeres gavekort til at få lettet nogle af hjemmets byrder faldt meget Henrik i god jord. Det letter vores nærmeste tid betydeligt – vi kan i stedet bruge stunderne til hinanden i stedet for at tænke på rengøringen. De gaver giver giver mening hos os. Det er gaver, der sletter en masse bekymringer. Og giver familie og kærlighed fri spil.

Billedet med ordene “you never know how strong you are until being strong is the only choice you have”, har jeg sat op lige her ved mit hjørne, hvor jeg sidder nu. Jeg tror, at jeg bliver nød til at købe halskæden, som hænger med i rammen. Med den om halsen vil jeg ALTID blive mindet om, den forskel I lige nu har gjort mig.

I har rørt mig dybt. Tak!

29 thoughts on “til blogland

  1. Jeg er så glad for, at du er glad for, det vi har gjort. Det er jo altid et sats,om hvorvidt modtageren føler det som en påtrængen af privatlivet. Men jeg var sikker på, at du ville blive glad.
    Jeg forstår til fulde, hvad du mener, og tomheden til hverdag kender jeg også. Det er netop derfor, at alle vores tanker og hjælp til jer gerne skal give plads til andre tanker. Om ikke andet end for en stund!
    Selv om det fysisk er din kamp, så er der rigtig mange der har dig i tankerne. Og også mennesker du ikke kender andet end via nettet.
    Jeg er simpelthen selv så rørt over, hvor mange der har deltaget. Og også over de søde kommentarer og den vilje om, at du skal have noget lys i den mørke hverdag lige nu.
    De kærligste hilsner
    Onkel A

    • Det er jo netop det Anne – jeg er så fyldt op af overraskelsen og den følelse af at være rørt helt ind i hjertekullen… Jeg håber blot, at jeg har haft ordene med mig, for intet er stort nok til at beskrive det I har gjort! Tak!

  2. Kære C
    Det var dejligt at høre. Jeg er bare glad for at have kunnet være med til at hjælpe og bringe en smule lys her midt i mørket:) Sender fortsat masser af god energi og varme tanker i din retning!
    Kh. Malene

  3. Søde Christina-pige

    Jeg er ikke den mest faste læser her i blogland, og derfor får jeg ikke altid skrevet inde hos dig heller… Men der hersker INGEN tvivl om at din situation rører os alle, og man vil hjælpe hvor man kan… Gaven er vel egentlig også på en lille erkendtlighed der skal vise dig, at vi er her for dig – står på spring til at hjælpe med hvadsomhelst… Hvis du rækker hånden ud lover jeg dig at vi er mange, der gerne tager imod!!!

    Jeg håber den lige kan give dig ekstra styrke og gåpåmod til at få rystet chokket af dig og kæmpe med alt den energi du har i dig (og fra os andre)…

    Mange søde klem
    Louise

    • Kære Louise – det er noget så rørende. Der er bloggere jeg kender ret tæt, der er bekendte, som jeg har mødt kort og der er enkelte, som jeg stort set ikke har snakket ret meget med. Tak er en meget sparsomt ord.. jeg er blot så beæret over, at blive “grebet” på denne her måde..

  4. jeg har været fast læser af dig i ja snart 1,5 år. og jeg skal lige ind hver dag og se hvad der er sket hos dig. egentlig er dit liv helt anderledes fra mit da jeg er en pige på 22 uden børn osv. men alligevel er jeg afhænnig af din blog. jeg har ikke skrevet efter du er blevet syg da jeg simpelhen ikke har kunne finde ord. jeg har tænkt på dig og din familie hver dag. og har endda måtte bruge min familie til at snakke med det om. jeg har selv en bedstefar som jeg en årgang har boet hos som har leukemi og har haft det i 10 år. igennem ham har jeg set at vilje og gåpåmod virkelig kan gøre meget. har flere gange været med ham hos lægen på rigshospitalet og han er overrasket hvad han kan af ting og hvordan han klare sig igennem. ja jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil sige med det her andet end jeg ved med din styrke skal alt nok blive godt.
    mange tanker fra Natasja

    • Kære Natasja. Det rører mig dybt, at du følger min blog. At jeg kan fange en pige som dig, overrasker mig, men giver mig også et mod på at blive ved. Jeg er glad for din kommentar, skal du vide.. med den her blog, så har jeg bestemt mod på at bruge min råstyrke, for den bliver fodret af de mennesker der følger med :-)

  5. Jeg tror ikke, at du skal bekymre dig om, hvorvidt dine ord rækker eller ej – jeg tror ikke, at der er nogen der forventer lange takketaler, nejen eller bukken i støvet 😉

    Lige så rart det er at modtage, lige så rart er det at give. Selvom de færreste af os, kan sætte os ind i de tanker og følelser, som du er – og skal – igennem, så vil vi gerne vise vores omsorg….nogen gange er det bare så svært, at gøre med ord. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

    Rigtig mange tanker herfra <3

  6. @Natasja det er simpelthen noget af den mest rørende besked jeg har læst længe. Hvor er du sød, og jeg er sikker på, at netop din kommentar giver Christina noget særligt.

  7. Kære søde du

    Du er skøn, smuk, stærk og meget meget vigtig for mange mennesker, er sikker på alle ved at ord er svære at sætte på lige præcis dine følelser og tanker.

    Men hvor er det fantastisk med sådan en uventet gave. Skønne skønne kvinder det har gjort det for dig.

    Alt det bedste fra mig

  8. Det er en ære at få lov til at gøre dig glad. Når man selv har været i nærheden af det sted du er, så giver det dobbelt-op på glæden ved at kunne gi’. Det lover jeg dig.

    Kæmpe tankekram, fyldt med alle de bedste vibes <3

  9. hej igen. jeg ved du har masser af mod og har en masse at kæmpe for.
    kræft er virkelig noget lort men bestemt ikke en dødsdom. rigtig rigtig mange mennesker har det og kommer over det.
    er sikker på at det giver dig noget godt i livet når det hele er overstået. du vil kunne bruge det positivt og blive mere glad for livet.

    og tak onkel anne. jeg har faktisk været lidt skræmt af blogland fordi folk har været meget “perfekte” i mine øjne og følte ikke helt der var plads til mig. det kan være jeg skal genoptage min blog som bare har passet sig selv i ja over 1 år.

    knus Natasja

  10. Kære søde Christina. Jeg nyder at følge dine glade stunder og bliver rørt og ked af det i dine hårde og jeg sender hvad jeg kan af varme og positive vipes, for det er hvad der skal til i sådan en svær tid. Lidt lys og så er det SÅ dejligt at der er nogen der formår at sende glæde til dig og ramme rigtigt som jeg læser at de gør. Det er en stor glæde at glæde andre og især når man kan mærke at glæden gør en forskel. Der er ikke noget større end kærlighed og især næstekærlighed <3

  11. Christina

    Jeg er så rørt over dig og din situasjon. Jeg titter innom her på blggen hver dag og tenker ofte på deg så rart det er siden vi ikke kjenner hverandre. Dine tanker og ditt språk viser en klok og sterk kvinne. Du opplever det alle frykter ,og da er det så godt Så fint å se at du er omringet av kjærlighet. <3

  12. Hi there from The R House Couture. Thank you for your sweet post (although we are sure Google translate doesn’t so it complete justice). We love that our jewelry has brought you comfort and peace during a difficult time. We are inspired by you. Thank you for your post. It has inspired us to change our shipping option to include Denmark. Loves and hugs from the US.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *