silent sunday

Weekenden har budt på rigtig mange indtryk og jeg sidder her med fødderne i vindueskarmen og fordøjer mine indtryk. Jeg lytter til stille musik og er ved at afslutte lidt strik til Alfred. Mit hoved summer med oceaner af tanker.

Mine sidste tre dage har givet mig en kæmpe følelse af taknemmelighed – og en fornemmelse af, at mine sidste måneder har været sværere at komme igennem, end jeg umiddelbart har mærket.
Det er blevet forstærket i samværet med en masse forskellige mennesker. Jeg kan ikke forklare tydeligt – det er blot som om, at jeg har gemt mig selv lidt væk. Buret mig inde og forholdt mig til ganske lidt.

Her i weekenden har jeg nydt at snakke, at lytte især! Det har været befriende.

Karen, Tanterne, Wenche og jeg har længe snakket om at det var tid til at hækle/strikke dag på Fyn. Nu er der blevet sat en dato og booket lokaler, så allerede nu skal du sætte kryds i kalenderen søndag d. 11. marts. Jeg håber vi ses.


(min deltagelse afhænger lidt af min behandling sidst i februar. At jeg ikke er farlig for mine omgivelser – Men sådan en hygge dag kunne være så skøn).

9 thoughts on “silent sunday

  1. Jeg håber, du har en dejlig stille og rolig søndag, og at din kamp mod sygdommen går fremad, og at du kan se lys forude.

    De varmeste tanker fra mig til dig.

  2. Jeg læste engang en tekst som hjalp mig i en svær tid. Du får den lige her:

    Everything is gonna be alright
    Maybe not today – but eventually.

    Synes du er er sej! Jeg kunne godt fristes af sådan en hækledag. Ved du hvor det bliver og hvor mange er der plads til?

    • Hej Katrine – det kunne da være fedt hvis du orkede at tage til fyn. Det bliver fra kl. 11-16 ca.. jeg håber virkelig at jeg kan være med.. jeg er med i planlægningen, men ved ikke om min behandling lige falder oveni det her arrangement.. det kunne være hyggeligt at hilse på dig.. :-)

  3. Ph det ville jeg gerne, men er tilmeldt fiberfest den 10. marts og hele weekenden bliver for meget.

    Hvorfor skal du vente så længe på behandling – er der ikke behandlingsgaranti, så du kan komme igennem hurtigere et andet sted?

    Kærlig hilsen
    Susanne K

  4. Åhh, hvor ville jeg gerne med til sådan en strikke/hækle dag, men det er lige dagen efter min 40-års fødselsdag, så mon ikke det er urealistisk at tro jeg kan klare det;o).

  5. Jeg har læst lidt med på sidelinjen og beundrer dit mod til at fortælle din historie. Mennesker er jo så forskellige, og ikke alle har den åbenhed omkring deres sygdom. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, og håber snart at du får den behandling du efterspørger. God ide med sådan en krea-dag…også for tankerne. En god aften til dig og dine..knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *