Ord der ikke spiller

Jeg synes, at det er tid til en statusopdatering her på bloggen. Jeg skylder jer nemlig alt mulig tak. De sidste 3 uger har jeg fået kommentarer, mails, sms og blomster, som har givet mine dage farve og god energi.

Ugerne har været så surrealistiske for mig – og min familie. Der er sket så mange ting, vi har gjort os så mange overvejelser – og der er ting, som giver så meget mere mening i vores liv. Men som samtidigt også tager pusten fra os.

Jeg skrev i forrige indlæg, at der var blevet fundet cancer i min skjoldbugskirtel og at jeg skulle igennem endnu en operation, for at få fjernet den sidstes stump kirtel, der sad tilbage. Forrige fredag blev jeg opereret – det var en sej omgang – det tog lang tid og jeg har kæmpet mig igennem dagene efter – både fordi at det har gjort så ondt – men samtidigt har det psykiske i, at jeg igen ikke har kunnet være der for de mindste børn, også smertet mig. Alfred har igen kun søgt sin far. Jeg har i over en uge – svigtet ham – igen. Det kan man altså godt mærke på de små. De reagerer promte.

Men når det er nævnt, skal jeg heller ikke sejle mere rundt i den sø, for det er ingenting, at være fraværende for mine børn en lille uge eller 14 dage, vel?

Jeg har været bange. Jeg har grædt ugen op til den sidste operation. Jeg er normalt typen, der gemmer tingene væk, skøjter igennem uden de store følelsesmæssige udsving. Det har jeg lært fra barnsben, at det er godt at være stærk. Men denne her situation har været så rædselsfuld. Uvisheden, de tusinde tanker om børn, familie, moderløshed, sygdomsforløb og alt muligt rædselsfuldt – kører rundt i en pærevælling.

Cancer og familie.

Det er to ord, der bare slet ikke spiller.  Det er to ord, som burde være forbudt at koble sammen. Her hos os er det blevet tvunget ned over hovedet på os – og vi prøver at få hverdagen til at fungere med lyden af disse stavelser.

Fredag d. 13.
I fredags fik jeg svar på prøverne fra sidste operation. De har nu fjernet resten af skjoldbugskirtlen og en lymfekirtel, der sad i samme område. Begge er der fundet cancer i.
Min kæreste og jeg sad på OUH og talte med en læge, der gav sig tiden. Vi gik derfra i tåge – jeg med en mappe under armen; “jeg har fået kræft, hvad kan jeg selv gøre”. 
Jeg skal nu igennem et større behandlingsforløb – har dog ikke styr på alle detaljer endnu.

I fredags hvor min kusine kom ud for at hjælpe mig med Alfred – inden vi skulle på OUH – jokede vi faktisk lidt om datoen for dagen. Et eller andet sted skulle jeg nok have afvist, at vi kunne komme til samtale lige der. Men mon det have gjort en forskel, at vi tog derud i dag?
Fredag d. 13. vil nok fremover være en dag, hvor vi ikke tager de store beslutninger herhjemme!

Hvordan har jeg det så? Jo – jeg hænger sammen. Jeg er nød til at være til stede herhjemme – min børn behøver mig, min kæreste behøver mig – vores hverdag skal fungere, trods den her sygdom. Mine unger skal have en mor, der hænger sammen og det synes jeg at mestre lige nu. Jeg tror ikke helt, at det er gået op for mig, hvad der er sket, men lige nu klarer jeg det.

Marie har her i weekenden fået at vide, hvordan det ser ud. Kræft er bare et grimt ord, som kan sætte alverdens ting i gang – især i en pige på 9. Vi fik snakket lidt – “mor, kræft er noget man kan dø af”. Ja, det kunne jeg jo kun bekræfte hende i, men fik også forklaret at der er forskel på kræfttyper og at jeg selvfølgelig bliver rask. For det gør jeg! Det er fundet tidligt og chancerne for helbredelse er store!
Marie har ikke nævnt sygdommen efterfølgende, men vi har åbnet op for snakken, så hun kan få sat ord på tankerne – det værste vi kan gøre er at holde det hemmeligt, – hun ved udemærket godt, hvad der sker omkring hende.

Nu og her – ungerne er afsted – kæresten er på job – hverdagen går videre. Jeg selv sidder her og spytter i min kaffe, smager på ord – fravælger og sorterer. Jeg skal vende mig til tanken om, at jeg alligevel ikke skal tilbage på arbejde lige om lidt.

Der er meget jeg skal vende mig til.

145 thoughts on “Ord der ikke spiller

  1. Kære kære Christina
    Jeg har ikke rigtig ord… Jeg kan ikke få sat dem rigtigt sammen.
    Jeg tænker på dig og må lige nu også fælde en tåre for dig. Det er forfærdeligt det du går igennem…
    Alverdens kærlige knus herfra

  2. Kære Christina. Jeg er så ked af det på dine og jeres vegne. Hvor er det bare uretfærdigt at det skal ramme nogen. Jeg ved jeg intet kan gøre blot ved at skrive her, men du skal vide, at jeg tænker og har tænkt meget på dig siden dit sidste indlæg.
    Jeg ønsker kun alt godt for dig og din familie. Og jeg ved at du bliver rask!
    En masse tanker og knus, Dorthe

  3. Kære Christina, fyr for pokker! Jeg har overset dit sidste indlæg, og sikke dog urimeligheder du og din familier gennemgår lige nu – man tænker simpelthen bare at det ikke kan være rigtigt! Hvor må hele din verden bare være så surrealistisk at leve lige nu…
    Jeg håber og tror alt det bedste mht. til din væmmelige sygdom – du er en fighter, der nok skal overvinde sådan noget skidt – det er er jeg slet ikke i tvivl om!

    De kærligst tanker
    Mai

  4. Jeg kan heller ikke finder ord Christina. Har tænkt så meget på dig – for helvede hvor er det uretfærdigt at du skal igennem alt dette…

    Stort knus og tanker

    Mette

  5. ååååh Christina,
    der er ikke rigtig ord -men jeg har lige haft det helvedes sygdom meget tæt på! min far, han var så stærk, så det positive i det hele, jeg ved ikke hvordan han gjorde det, jeg har ikke svaret, men jeg tror man kan være stærk når man skal!!
    kæmpe knus og mange tanker fra mig

  6. Christina, jeg sidder her med en klump i halsen og tænker at det er så uretfærdigt at du skal opleve det! Og at din familie også skal.
    Der er ikke så meget at sige andet end at jeg ønsker for dig at alt går som det skal, at I kommer igennem det og får snakket og snakket med hinanden, så I kan klare jer gennem sammen.
    Endnu engang mindes vi om hvor vigtigt det er at nyde hver eneste dag for det gode den bringer med sig. Det vil jeg gå ud at gøre lige nu, mens jeg tænker på dig og sender en masse gode tanker.

    Klem fra
    mette b

  7. Åh Christina hvor er jeg bare SÅ ked af det på dine vegne og du har ret i at cancer og familie bestemt ikke hænger sammen!
    Men jeg tror virkeligt at man kommer langt ved at tale om det HELE TIDEN. At fortælle om alt det der gør ondt, alt det der er uretfærdigt – for det er sku uretfærdigt, at nogle rammes af så hård en sygdom og det er sku uretfærdigt at man ikke kan være der for sine børn.
    MEN det er også stort at kunne lærer sine børn at det er ok at være svag og bede familie og netværk om hjælp. Og at mor har behov for at passe på sig selv for at kunne være der for dem senere.

    Jeg håber og tror på at du har været nok igennem til at du kan klare dette – sammen med dit netværk – ingen kan kæmpe den kamp alene og du behøver jo heller ikke.

    KÆMPE knus og varme tanker herfra!

  8. Kære Christina

    Dit forrige indlæg er gået min næse forbi, så dette var da noget af et slag i ansigtet. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg tænker på dig – og ikke mindst din familie. Jeg mistede selv min far til kræften, så du har så evig ret i at kræft og familie ikke er to ord, der passer sammen – overhovedet!

    Jeg er glad for at høre, at det er fundet på et tidligt stadie, og at du har alle gode chancer for at blive rask. Grib dem og fokuser på at være til – for dig selv og for din familie.

    Mange tanker
    Mette

  9. Kæreste Christina…

    Du slår benene væk under mig! Hvor er det en forfærdelig situation du og din familie pludseligt står i..!
    Jeg er rigtigt ked af på jeres alles vegne, at I er nødt til at forholde jer til den slags lige pludseligt..
    Mange mange tanker herfra!
    KRAM..

  10. Kære Christina. Du har været i mine tanker de sidste uger og din update var absolut ikke hvad jeg havde håbet på..! Kræft og familie… vist vores alles frygt og du skriver det så præcist. Jeg sender dig længe mange helbredende tanker og knus, når du end har brug for dem.. Kh Ditte

  11. Kære Christina. Du har været i mine tanker de sidste uger og din update var absolut ikke hvad jeg havde håbet på..! Kræft og familie… vist vores alles frygt og du skriver det så præcist. Jeg sender dig længe mange helbredende tanker og knus, når du end har brug for dem.. Kh Ditte

  12. Kære Christina. Du har været i mine tanker de sidste uger og din update var absolut ikke hvad jeg havde håbet på..! Kræft og familie… vist vores alles frygt og du skriver det så præcist. Jeg sender dig længe mange helbredende tanker og knus, når du end har brug for dem.. Kh Ditte

  13. Kæreste Christina. Ord er svære at sætte på så rædselsfuld en situation, som du og din lille familie er havnet i. Da jeg fik fjernet mærker med hudkræft to gange i det forgangne år var jeg igennem noget af tankerækken, men kunne berolige angsten med at det var godartet. Det er dit ikke, og jeg tør næsten ikke tænke på hvor svært det må være. Mine bedste tanker til dig og dine. Maiken

  14. Der er ingen ord der kan beskrive hvad man tænker om det lort. For det er hvad der er – noget forbandet lort! Jeg har desvære selv lige mistet en nært familiemedlem til en ond omgang kræft og det bedste råd jeg kan give jer i processen er at få snakket om det hele råbe og skrige, græde og grine. Både dig, din mand og børnene skal bare have det hele ud.

    Når det så er sagt håber jeg på det bedste for dig og familien! Det kan bekæmpes og er sikker på at du nok skal vinde den kamp – du er en stærk kvinde der har et liv der er værd at kæmpe for. Og det skal sådan nogle lorte celler godt nok ikke have lov til at tage fra dig! Held og lykke og god kamp! Selvom den måske vinder de små slag nu, med børne forsømmelse, dårlige nyheder osv, så skal du nok vinde “krigen”…

  15. Kære Christina. Det gør mig ondt at høre, at du nu har fået den triste besked, at du har cancer. Der må køre millioner af tanker gennem dig disse dage, og som du selv skriver, så harmonerer cancer bare slet ikke med familie. Nu skal du hurtigt i behandling, så du kan bekæmpe canceren og blive rask igen.

    Mange positive tanker,
    Karen

  16. Kæreste Christina
    Dine indlæg går altid helt ind under huden på mig, men dét her…det fik mig til at trille et par tårer. Selvfølgelig er det hårdt og du skal give dig selv lov til at være ked af det, føle vrede og afmagt og alle mulige andre følelser du måtte have midt i alt det her. Samtidig er det rart at høre at du trods alt kan finde lidt styrke frem til at kæmpe imod med. Det er dejligt, at det er blevet opdaget på et tidligt stadie og at du har gode chancer for helbredelse! Også dét her kommer I igennem sammen – styrket!
    Kh. Malene

  17. Jeg tænker på dig! Rigtig meget! Du siger bare til når du er klar og har lyst og overskud til at komme lidt væk og tænke på noget andet. Kram fra Mette

  18. Mange tanker fra en tro læser! Det må være helt surrealistisk og samtidig skræmmende at stå i sådan en situation..? Jeg kan ikke engang sige, at jeg kan sætte mig ind i det, men kan kun have en snert af idé om hvordan det må være. Især som mor… Go’ karma sendes til dig og din krop, så du hurtigt kan komme ovenpå igen.. for det skal du nok komme!!

    Mvh Kia

  19. Kjære du

    Jeg kjenner deg kun gjennom å ha fulgt bloggen din. Jeg ramlet innom her fordi jeg prøver å lære meg å sy og med din hjelp har jeg lært mye. Tusen takk. Men så begynte jeg å lese bloggen din og du grep meg med livet ditt og språket ditt. Jeg har tenkt så mye på deg de siste ukene og sjekket bloggen din hver dag og håpet på en annen oppdatering enn denne. Dette går bra, vet du.
    En klem fra kalde Norge fra en mor til en annen.

  20. Kære Christina
    Dine ord får mig til at græde. Du rammer mig lige der, hvor det går aller mest ondt. Lige dér hvor min største frygt sidder.
    Jeg har tænkt meget på dig den sidste tid og været indenom bloggen flere gange. Tak for at du har lyst, og modet, til at dele. Også dette.
    Jeg sender dig alt det bedste jeg har, og tror på, at du nok skal klare dig godt igennem.
    Du og din smukke familie – pas rigtig godt på hinanden.
    Kærligst Louise

  21. Åh Christina. Det gør mig så inderligt ondt.
    Jeg har ikke lige fået fulgt med på bloggen det sidste stk tid, da jeg selv er nede. Med voldsom stress :/ Så jeg er noget rystet over at læse dette indlæg!
    Shit hvor jeg Håber det aller-bedste for dig. Virkeligt!!
    Mega kram, god karma og tanker;
    T

  22. Kære Christina.
    Har fulgt din blog men kender dig jo ikke “rigtigt”. Du har så ret i at de to ord ikke spiller sammen.
    Det er altid skønt når vores liv lykkes,børnene trives og alt går op i en højere enhed. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Sygdom kan ramme og uforudsigelige ulykker kan ske. (Har selv fået vendt hele livet pga en arbejdsskade). Der er så meget som ikke kan forudsiges og dog skal livet leves. Som du selv skriver, hænger du sammen. Dagene skal begynde – også når de kan virke grå.
    De bedste hilsener Sine

  23. Kære Christina
    Nu har jeg læst dit indlæg igen og igen… Der findes vist ingen ord, som kan trøste i din situation. Det er forfærdeligt, uretfærdigt og nej ord som cancer og familie, burde aldrig blive sat sammen!!
    Kæmp alt hvad du kan, godt du har en dejlig familie der kan kæmpe sammen med dig, du skal nok klare den!
    Tusind tanker fra Pernille

  24. Kjære Christina.
    Jeg har fulgt bloggen din i flere år – og nå er det på tide å legge igjen en hilsen. Jeg er sykepleier, jobber på ØNH-avdeling, og har mange som deg innom i min hverdag, mennesker med kreft i skjoldbruskjertelen. Ordet kreft er et ord folk helst ikke vil bruke, for kreft – det er skummelt. Men man må huske på at kreft er så mye forskjellig – kreft i skjoldbrukskjertelen er av de “snillere” kreftformene. Det er allikevel tøft, man kjenner på frykten, og på redselen – og man rammes og blir “naken” i livet. Dagene blir grå, og man må gjennom behandling, oppturer og kanskje noen nedturer. Dette skal gå bra Christina! Du skal bli frisk! – og jeg, jeg skal tenke på deg!
    Klem fra Norge.

  25. Pis også! Har sådan tænkt på dig, og håbet på det bedste. Træls og hård udmelding at få, og jeg kan kun ønske dig og dine alt det bedste. Verden er bare skide uretfærdig nogle gange, og det er okay at blive vred. Og sundt at få det ud! Jeg hæfter mig ved at det er en mild form, og véd du kommer godt igennem. Mange barme kram

  26. Åh Hvor har jeg dog tænkt på dig…. SIkke en møgbesked at få – det fortjener du ikke, men med sådan en lortesygdom er der ingen retfærdighed til!
    De bedste ønkser og mange tanker til dig og dine!

  27. Kære søde Christina, åh jeg får helt ondt helt inden-i….
    For sidder tilbage her og tænker på hvad det er der gør at det ikke er én selv der rammes?(!)
    Men Christina du er sej og stærk, tænk de gode tanker og læs af herinde til alle os der læser med. Knus

  28. Kære Christina. Hvor er jeg ked af at læse at dit indlæg. Mange tanker herfra – for du har helt ret cancer og familie passer ikke sammen! Jeg håber canceren bliver slået hjem hurtigst muligt! Jeg ønsker det bedste for dig og din familie. Kh. Pia

  29. Det gør mig så ondt så ondt så ondt….. Prøver at sætte mig lidt ind i dine tanker, men det er svært.

    Jeg forsøger derfor “bare” at sende de positive jeg har, over mod dig, og håber de når frem.

    Kærligst Louise

  30. Kære Christina,
    sender dig – og ikke mindst Jer – alle de bedste tanker, i en svær tid.
    Uvisheden er slem – men det bliver bedre med tiden.

    Kærligst Sandra

  31. Jeg har svært ved at sætte ord på din situation, af samme årsag valgte jeg også at undlade en kommentar i dit forrige indlæg.

    Din historie kommer helt ind under huden på mig, giver mig kuldegysninger og flash backs til min egen barndom.

    Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste, omend ventetiden er uendelig.
    Knus Michelle

  32. Kære christina..

    Hver dag har jeg slået ind på din blog i håbet om godt nyt…. Jeg er ked af jeres situation, barsk for jer og for en på ni….jeg håber at tiden der kommer vil føre noget godt med sig, og at du må samle kræfter til at stå igennem…alt det bedste for dig og dine….

  33. Jeg læser dine ord og synes du er en sej kvinde. Du er så stærk i din sårbarhed og det er godt du kan græde. Og endnu bedre at I kan tale om det hele. Og nej, kræft er IKKE lig med en dødsdom.
    Jeg sender dig knus :-)

  34. Hej Christina

    Har selv for år tilbage været igennem sådan et forløb med min mor, så kan godt sætte mig ind i dine tanker og frygt, men det er kun et at gøre, og det er at forblive positiv. Som du selv sagde, du bliver rask for de har opdaget det tidligt og der er fantastiske behandlingsmuligheder – de er virkelig blevet dygtige nu til dags.
    Så hæng i og vær positiv.
    Kram

  35. Jeg blev opereret for kræft sidste år og klarede heldigvis frisag og det er bare så hårdt alt omkring det og især at skulle slå til som du beskriver og jeg føler fanme med dig. Det er jo forfærdeligt og skide uretfærdigt. Heldigvis kan der ind imellem følge nogle gode ting med i kølvandet på sådan noget. Bedre sammenhold, venner der viser nye gode sider, en evne til at være stærk osv. Heldigvis da, for der skal jo noget til for at være stærk. jeg skal nok huske dig i min indre taknemmelighedsdagbog, for der er ikke andet for end at huske sig sig på de gode ting hele tiden. Det gør dig så meget stærkere! jeg sender dig 1000 helbredende tanker, Christina. Kram fra mig

  36. Åh Christina for satan. Sikke mange tanker der fylder det lille nøgne ord – Cancer -. Hvem har ikke været der, enten selv eller i den tætteste familie (min mor, moster etc.). Det er bare så … Ja intet kan beskrive det. Jeg har hver dag på det sidste kigget indenfor i dit blogland og været så bange og spændt på hvordan det stod på/står til med dig. (Jeg skulle da bare have sendt dig en mail:)). Men igen, sender et hav af de allerbedste tanker. Kæmpe kram Ulla

  37. Du er en gæv pige Christina og selvfølgelig kommer du også videre i det her forløb og bliver erklæret for sund og rask på et tidspunkt, det er jeg overbevist om.
    Når det så er sagt er du nødt til at tænke på dig selv, det værste din krop har brug for lige nu er negativ reflekteren over dit fravær derhjemme, at rende rundt med dårlig samvittighed samtidig med et sygdomsforløb spiller ikke særligt godt sammen, alle gode positive kræfter skal samles om dit immunforsvar i situationen og din familie kan bedre undvære dig på den korte bane end den lange, så tænk på dig selv og kun på dig selv i den nærmeste tid, du er en fighter Christina, hvilket du har bevist før og den evne skal nok komme dig til gode igen, hvis du giver dig selv tid og ro og glemmer alt om burde og skulle.
    I kærlige tanker, god bedring.

  38. Kære Christina
    Sidder helt med en kæmpe elefant klump i halsen og prøver at holde tårene inde. Ej det gør meget ondt at høre og sender dig et KÆMPE knus herfra.
    Tænker på dig!

  39. Kære Christina

    Sikke en turbulent tid i har været igennem og stadig er! Kan sagtens følge dig i dine tanker, da jeg selv på sensommeren også var i en vanskelig situation og er nu ved at være ovenpå igen. Jeg håber og ønsker dig og dine det allerbedste i tiden der nu kommer..

    Mange kram fra Maria

  40. Du har fået og får stadig en masse medfølende tanker fra mig. Jeg synes det er rigtig flot du kan skrive om det og sikker på det vil hjælpe dig. Jeg ved du kommer igennem det og vil heppe på dig hele vejen. Knus

  41. Jeg ville ønske jeg kunne gøre andet og bedre… men det eneste jeg kan er at sende dig mine allerbedste ønsker om god og forhåbentlig hurtig bedring!
    Og så i øvrigt fortælle dig, at jeg som småbarnsmor sætter stor pris på din blog, her finder jeg både ærlighed, opmuntring og inspiration.
    Bettina

  42. Kære Christina
    Det er jeg fandme ked af, jeg kan næsten ikke udtrykke mig bedre, jeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige.
    Du skal kæmpe og det er jeg ikke i tvivl om at du vil gøre.
    Jeg føler med dig og jeg syntes du er sej! Det er så sejt at du fortæller os det her og endda så velskrevet. Jeg har aldrig mødt dig, men du har været en del af mit liv længe, jeg har fulgt dit liv og familie på godt og ondt.
    Jeg sender dig alle mine bedste tanker.
    Kærlige hilsner Line

  43. Kæreste Christina,
    Jeg kom til at læse dit indlæg på arbejdet i dag. Det sku jeg ik ha gjort. Jeg måtte lade en tåre trille. En tåre for dig, dit mod til at skrive så åbenhjertigt omkring din sygdom, en tåre for det I nu skal stå igennem (for selvfølgelig kommer I igennem , for det SKAL i bare!), en tåre for at verden og skæbnen nogle gange er meget uretfærdig.
    Jeg vil sende alle mine kærlige og gode karma tanker din og jeres vej.
    Mange kram fra Malene

  44. Kære Chistina. Det er simpelthen en forpulet lortesygdom! Hvor vover den at komme her og gøre dig så bange og rystet. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.
    Mange tanker, Cecilie

  45. Jeg får bare så ondt i maven af at læse dit indlæg. Ondt i maven over, at du og din familie skal igennem det her. HADER den forbandede sygdom, som er så ligeglad med, hvilke alder man har.
    Men godt de har fundet det på et tidligt stadie!
    Og selvfølgelig bliver du rask. Det SKAL du!
    Jeg sender dig en masse varme tanker og håber du kommer styrket ud på den anden side:-)

  46. Ord kan ikke beskrive hvordan jeg har det efter at have læst dine to sidste indlæg (dette og det før) – jeg ved ikke hvordan det har gået mig forbi da jeg faktisk besøger din blog rigtig tit.
    Alt i alt vil jeg bare ønske dig alt muligt held og lykke, for det fortjener du virkelig.

    God bedring.

    Kh Julie

  47. Kæreste Christina
    Det er grufuldt, at der med ét kan vendes op og ned på det liv, man ellers synes man havde nogenlunde styr på. Livet viser sig lige nu fra sin hårdeste og absolut værste side. Det skal laves om. Jeg er blevet meget berørt af at læse dit indlæg og håber alt det bedste for dig.

    KH Karina

  48. Mange, mange tanker og håb og hilsner til dig.
    Kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må være. Jeg håber og ønsker det bedste for dig, og håber, du kan finde nogle af de kræfter, der nu kræves af dig fra alle dem der tænker på dig.

  49. Kæreste Christina! Hvor er det bare hårdt og uretfærdigt. Jeg har tænkt sådan på dig og din familie siden dit sidste indlæg. Dengang og nu med en klump i halsen og røde øjne. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med behandlingen og håber du hurtigt kommer ud på den anden side af dette mareridt.

    Sender dig alt den styrke jeg kan samle og varme tanker.

    Kærligst Trine.

  50. Puhh, føler med dig …. Dit indlæg rammer dybt i mit moderhjerte.
    Find dagenes lyspunkter i dine børns øjne og kærestens arme…. Jeg ønsker dig styrke ti svær tid. F… det er svært at finde de “rigtige” ord….
    Mange varme tanker
    Gitte

  51. Ord kan være så fattige. Og det er de lige nu for mig og det, som jeg føler efter at have læst dit indlæg. Det er så frygteligt. Kræft er modbydeligt. Også selvom man bliver rask. For selvfølgelig bliver du rask. Men også rejsen igennem er modbydelig. For dig og for resten af din familie.
    Mange tanker
    Katrine

  52. Kære Christina.
    Som ny læser herinde kender jeg dig ikke så godt som nogle af de andre piger.
    Men puha og øv og møg og lort over din konstaterede sygdom. Alle mine tanker går til dig og til din familie.
    Og ja du kommer da igennem det, gu gør du så. Ud med den skide sygdom…sådan.

    Mange kærlige varme tanker
    Karina

  53. Kære Christina,
    Jeg følger helt anonymt, på den anden side af skærmen, med i bla dit blogliv. Har kun bandeord tilovers for din sygdom. Min smukke 9-årige niece blev i april måned erklæret cancer-fri. De sidste to år jeg har oplevet både smerte og vrede, men størst var urimeligheden over at netop vi skulle igennem det. Ingen ved hvilket forløb du og din familie får, jeg håber det blir kort. Men lige meget hvad, skal du glæde dig til den dag du får samme prognose som min smukke Karoline.
    ‘Lige så dybt det er falde, lige så højt er det at flyve’ – idag ærgrer jeg mig lidt over at jeg ikke prøvede at springe fra 3., jeg er nemlig ikke ét sekund i tvivl om at jeg kunne.

    Venligst Line

  54. For fanden da også… tænker på dig og alle dine kære, og ønsker det bedste for dig og dine… du bliver rask, det gør du… det skal du…

  55. Livet byder nogle gange én noget lort. Det er frygtelig hårdt og næsten ikke til at rumme, men på uforklarlige måder kommer vi igennem det alligevel. Jeg ønsker dig al mulig godt til din bedring. Det bliver hårdt, for der er så meget psykisk, der skal bearbejdes, men I kan også komme ud på den anden side stærkere end nogensinde før. Jeg synes, du lyder stærk, sej, fattet, moden, ulykkelig, men med troen på at alt nok skal blive godt- og det er jeg også helt sikker på at det bliver. Du BLIVER rask. Du ER rask nu. Min mor holdte det hemmeligt for mig, da jeg var 11, og jeg har haft så svært ved at tilgive mig selv mine barne tantrums, hvor jeg var vred over, at jeg ikke måtte få en hest osv osv. Jeg anede ikke hun var syg. Ingen havde fortalt os noget. Og det har ramt mig lige siden. Det jeg vil frem til er: Jeg synes, I har gjort det rigtige ved at fortælle Marie det. Min mor lever i øvrigt endnu… og hedder også Marie :) Alt bliver godt- jeg ved det.
    Kærligst Katrine

  56. kære du,

    har har læst med på din blog det sidste års tid og holder meget af dine hverdagsberetninger.

    cancer er noget lort, men du skal nok klare det.

    jeg ønsker dig og din familie alt det bedste og håber at de mange tanker fra blogland kan hjælpe bare en smule.. i er i hvert fald i manges tanker.

    mia

  57. Bam! Så sidder man der. Midt i livet.

    Min hals snørrer sig sammen og mine øjne flyder over, mens jeg læser dit indlæg Christina.
    Jeg ved I er gode til at bede om hjælp til at få hele familien igennem det her.
    Og du svigter ikke Christina. Du har et sundt, stærkt forhold til dine børn.

    Jeg kan kun forestille mig hvordan det føles med den frygt du nu bærer i brystet.
    Tak fordi du deler og lader os andre hjælpe med at bære lidt med.

    Al min kærlighed,
    Synne

  58. Kæreste Christina
    Du skal vide, at jeg tænker uendelig meget på dig og din lille familie. Jeg krydser mine fingre og håber, det hele snart ser lysere ud.
    De kærligste tanker og ønsker for jer i fremtiden.
    Sandra

  59. Du og din famile har været så meget i mine tanker og vil fortsat være det!
    Jeg er helt tom for ord, men fyldt med en masse håb og tro på dig.
    De bedste og varmeste tanker fra Tina

  60. Kære Christina. Jeg kan ikke finde ord, jeg er helt rystet og sidder med en kæmpe kvalmende klump i halsen. Lortesygdom, den er så skide uretfærdig. Jeg ønsker, håber og tror på alt det bedste for dig og din familie.

    De varmeste tanker fra Maria

  61. Kære Christina

    Må man godt bande i denne kommentar? Det gør jeg…
    For helvede, er der ingen retfærdighed til, at sådan en sygdom skal ramme en ung kvinde, mor & kone!
    Sidder også med en klump i halsen,… vil følge dig og selvfølgelig besejrer du den sygdom :)

    Også de varmeste tanker herfra til dig & din familie…

  62. D. 13. januar sidste år fik jeg selv konstateret kræft. Kræft i livmoderhalsen. Den dato vil for altid også sidde brændt ind i min hukommelse. Nu er der gået et år, jeg har fået fjernet livmoderen, været igennem kemo og stråler og jeg er rask. Det stikker rigtig dybt i mig at læse om endnu en familie der skal igennem det. Ja, kræft er noget man kan dø af, men heldigvis er det også noget man kan komme igennem, og det er jeg sikker på du gør. Rigtig mange tanker herfra, det gør mig ondt for jer.

  63. Kære du..
    I morges landede jeg, lidt tilfældigt på din blog, læste de sidste par indlæg du har skrevet, og endte op med at sidde med tårevædede øjne.
    Din/Jeres situation pt. har fulgt mig i tankerne hele formiddagen. Nu er jeg her så igen, for lige at læse det hele en gang til, ja og så for at give dig en lille hilsen.
    Jeg føler virkelig med dig, som mor,som kvinde og desværre også som en med cancer tæt inde på livet, af flere gange…

    Sidste år på denne tid stod vi midt i “det”, min mand fik konstateret malignt melanom (modermærkekræft) med spredning til lymferne. Ja, så sandt som det er sagt!

    Og du har helt ret; det passer overhovedet ikke ind i familie med 4 børn, hus, have og hverdag, men det klarer man også!

    Hverdagen er så småt vendt tilbage, og livet leves, men aldrig som før, altid lidt til låns, og med en frygt der nu bliver sat ord på, og her kommer mit lille beskedne råd, som jeg fornemmer I (kæresten og du) allerede efterlever:
    Tal om Jeres situation, sæt ord på det I frygter, dette er jeres virkelighed lige nu, det er ok, måske ligefrem nødvendigt også at være sortseer, MEN husk så også håbet og troen på, at du bliver rask igen :) SELVFØLGELIG gør du det!

    Mange tanker fra Ditte

  64. Kjære deg! Jeg får helt vondt i hjertet av å lese innlegget ditt. Jeg sender deg varme tanker på veien. Nå skal jeg like gå å bestille en time til celleprøve hos min lege, som jeg har utsatt så lenge. Alt godt til deg og dine. Hilsen Tina

  65. Åh, kjære Christina,
    Dette rystet grunnen for meg. Dette er det vi alle er redde for, helt innerst inne. Dette er det vi ikke ønsker for noen.

    Selv om jeg bare kjenner deg via bloggen, kjennes det som jeg kjenner deg litt, som du er en venninne jeg bare ikke har møtt ennå. Jeg ønsker deg alt godt, og håper, ber og tror at du finner styrke i tiden som kommer.

    Mange varme hilsener til deg og din fine familie! :)
    Klem fra Guro

  66. Kære Christina.
    Jeg er glad for at høre, at du er hjemme igen. Har tænkt meget på dig.
    Kender godt til det, at gemmer følelserne væk…. men så rammer man noget forfærdeligt og så skal de bare ikke gemmes… de skal ud! For der skal være plads til håbet, der ikke må drukne i sorte og triste tanker. Skrøbelig og stærk på samme tid. Det er dig.
    For du bliver rask igen og i bliver endnu stærkere som familie.
    De varmeste tanker fra mig.
    Knus Rikke

    • Kære Christina!

      Hvor gør det mig bare ondt for dig og din familie! Jeg sender dig de varmeste tanker. Har slet ikke ord for hvor ondt det gør mig! Sender dig styrke, mod og varme.

      Kærlig hilsen Lisbeth

  67. Christina, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal udtrykke mig. Det gør mig så ubeskriveligt ondt. Jeg sender dig og dine de varmeste tanker. Jeg tror på dig!!

    Kram, kram, kram
    Trine

  68. Hej Christina

    Siden den 30.dec har jeg tænkt så meget på dig og din familie. Dagligt har jeg været inde og tjekke for at se om der var noget nyt, noget positivt i det skrækkelige scenarie. Igår fik jeg opdateringen, ikke som forventet – jeg blev så ked. Ked på jeres vegne, for som barn af en mor med kræft, kender jeg den tunge fornemmelse og skyen der bare ikke vil drive væk, i hvert fald ikke permanent – den er der altid et eller andet sted. Heldigvis skinner solen også, på trods af skyen og måske endda pga. skyen, vælger solen at skinne på dig og dine, og give en lykkefølelse som er værd at huske og gemme i hjertet. Selvfølgelig bliver du rask – det skal du da :-) Det er opdaget tidligt, du er ung og i “god” tilstand og det betyder ALT. Jeg tænker på dig og sender al mulig varme til jer alle.

    Stort kram Lotte (mig med de små fødder og duckfeet’ene)

  69. Kære Christina,
    Jeg tænker på dig og din familie og er sikker på der er nogen der holder hånden over jer, for du har båret på nok i dit liv tror jeg.
    Kærlige hilsner og tanker Mette

  70. Hej Christina.

    Jeg har lige fundet din blog og netop læst om dit møde med kræften.
    Det gør mig ubeskriveligt ondt at høre!
    Jeg har selv haft kræften tæt, tæt ind på livet, fordi en af mine allernærmeste fik konstateret sygdommen for nogle år siden. Det er modbydeligt!
    Men det glæder mig at høre, at det er fundet på et tidligt stadie hos dig, og at du nok skal blive rask. Selvfølgelig bliver det ulideligt hårdt med al den behandling, du nu skal gennemgå, men du bliver rask, for du vil kæmpe for det! Det kan jeg mærke ud fra dit indlæg.

    Jeg sender dig og din familie de allervarmeste tanker og hilsner.
    Nyd hinanden!

  71. Hej Christina, Sender en masser tanker til dig og din familie, man får det helt dårligt når man læser sådan noget. Alt godt frem over herfra..

  72. Kære Christina! Uendeligt mange og håbefulde tanker til dig og din familie! Hvor er det godt, at det blev fundet tidligt!

    Kh. Jenny

  73. Kære Christina. Der er mange der tænker på dig og det gør jeg også. Øv altså. Jeg sender dig et stort varmt knus med ønsket om et godt behandlingsforløb, hvor der stadig er masser af plads og overskud til at være en skøn mor og hustru. -Christina

  74. Via Lullaby og la la, kom jeg på besøk til deg og jeg må bare få uttrykke min medfølelse for deg og din familie. Trur ikke jeg helt jeg kan forestille meg hvor tøft du og dere har det nå. Men jeg vil gjerne ønske deg god bedring og styrke til å gjøre det du må. En god innstilling og vilje til kamp er mye verdt i helbredelsesprosessen! Alle gode ønsker for deg!
    Mvh Elisabeth

  75. Hej…
    Jeg kigger ind imellem fordi din blok. I dag blev det med tårer i øjnene og en klump i halsen. De store følelser der kommer i spil når man bliver mor (er selv mor til 3) bliver her for alvor sat i “svingninger”. Man har ikke kun sit eget liv at kæmpe for, men også sine 3 børns liv. Jeg håber du finder styrken til at kæmpe, modet til at være i det og støtten når det er for svært. Vil lige sige, at kræftens bekæmpelse har børnegrupper, der kan være en hjælp til børn. Kender du bogen “hvad børn ikke ved, har de ondt af”…? måske den kan være en hjælp. Synes det er utrolig godt, I har fortalt din datter det. Børns fantasier/frygt gør endnu mere ondt end virkeligheden, også selvom den er barsk. Ja kræft kan man dø af, og nej…selvfølgelig skal du ikke dø. I skal være stærke i troen. Jeg ber for dig, ber for din familie og sender tanker til jer. Og en sygdomsperiode, hvor man som mor er fraværende er ikke noget ud af et barns liv. Du kæmper netop for dem også. Kærlig hilsen Sofie

  76. Puha!! Jeg vidste det ikke søde Christina og kan ikke andet end at sende dig de allerkærligste kram. Jeg mistede for et par år siden en veninde der var mor til fire børn og det var svært. Hendes udsigter var dog elendige fra starten og det er dine jo heldigvis ikke. DU kommer endnu stærkere igennem, om det er jeg ikke i tvivl.

    Det er rigtigt godt at fortælle sine børn hvad der er galt. Børn vil allerhelst kæmpe sammen med en og hun får det helt sikkert bedre hvis hun føler at hun kan hjælpe dig, på den måde GØR hun noget og så æder det onde ikke en nær så meget. Lad hende lege lidt mere med de små og komme med blomster og tegninger. Det er dejligt både for hende og for dig.

    KRAM

  77. Puha! Som mor til en lille dreng sidder jeg helt og tuder på dine vegne!
    Jeg føler med dig og forstår alle dine tanker!
    Du er heldig! Det er opdaget i tide og du har gode chancer! Du må spise kræften væk ligesom Chris McDonells far?
    Jeg kender heldigvis mange der har haft kræft og nu er kræftfri!
    God bedring og Masser af varme tanker og god energi herfra!

  78. Kære Christina,
    Jeg har lige læst dit indlæg og sidder nu med tårer i øjnene. Hvor er det bare uretfærdigt – for både dig og din familie. Som så mange af de fine kommentarer siger, er du en stærk kvinde, så jeg er sikker på, at du nok skal komme igennem dette og stå endnu stærkere på den anden side. Men det gør det jo ikke mindre hårdt undervejs. Sender de varmeste tanker med masser af positiv energi til dig og din familie.
    Kærlig hilsen
    Bodil

  79. Kære Christina
    Vi kender ikke hinanden, men jeg sender dig kærlige tanker og healing.
    Du er SÅ meget større end de syge celler – glem aldrig det.
    Kærlig hilsen
    Mette

  80. Kære Christina
    Sproget er fattigt, når man vil udtrykke sin dybeste medfølelse og største sorg. Jeg sender mine kærligste og varmeste tanker til dig. Tankerne til kræften er fyldt med eder og forbandelser.
    Stort knus og kærlig hilsen – også fra Mikkel

  81. Kære Christina.
    Ord bliver så fattige, men jeg er meget enig i, at cancer og familie slet ikke passer sammen. Cancer burde afskaffes.
    Jeg har tænkt på dig og jer hver eneste dag siden dit sidste indlæg. Sender jer de varmeste tanker og den bedste energi.
    Kærlig hilsen Louise.

  82. Kære Christina.Jeg læser med her på din dejlige blog.
    Glad blev jeg da jeg var inde og se på “Kræft i skjoldbruskkirtlen” Det betegnes som en fredsommelig form,som så godt som alle (faktisk alle) kan heldbredes for.Hvor er det dejlig læsning.Jeg vidste slet ikke at det er den mest almindelige form for kræft hos unge kvinder,troede det var brystkræft.Men der skrives ikke så meget om skjoldbruskkræft,fordi alle bliver raske…også dig.
    Hold ud,du vil gå styrket ud af denne rædsomme oplevelse.Tro mig,er selv helbredt for en cancer,hvor oddsene var meget dårlige.Det er 12 år siden og jeg lever mit liv intenst og lykkeligt i dag.Mange kærlige tanker til dig fra een der ved hvor slemt du har det nu.

  83. wauuu, jeg kan ikke finde ord. Det jeg er allermest bange for skal ske for mig, er sket for dig, og du kan allivel beskrive det så flot. Jeg tror at I gør helt rigtig i at fortælle den store det, hun kan mærke at der er noget der ikke er som det skal være.
    Jeg håber alt det bedst for dig og din familie.

    Stine

  84. Kære christina

    Har tænkt meget på dig, og nu er det flere dage siden jeg læste dit indlæg første gang…. Har ikke kunnet slippe det, så nu må jeg kommentere det.

    Jeg er så ked af at høre at der er fundet maligne celler, ved ikke hvor meget du har i vente af behandling osv, men jeg håber at det er mildt og du vil slippe for alt for mange bivirknnger.
    Nu er du sat på et tog, om du vil det eller ej. Og det kører uden at stoppe…. Det er hårdt og nogen gange rigtig svært at leve med at man aldrig ved hvor endestationen er.
    Heldigvis er der dage hvor solen vil skinne ind i kupeen og du vil føle dig lykkelig. Andre dage vil det hoppe og gynge, du vi få kvalme og håbe at toget bare ville køre af skinnerne.

    Jeg håber din og jeres tur bliver med så mange solskinsdage som muligt. Og at vi mødes på den rigtige station.

    Jeg og min familie er nemlig også på samme tog. Min lille dreng elias på 2,5 fik konstateret leukæmi da han var 14 måneder. Så vi har været på den transsibiriske gange jeg ved ikke hvor meget! Det er hårdt… Men samtidig har vi også lært at sætte pris på hinanden på en helt ny måde. Elias får stadig kemo, og har over et år til med kemo tilbage før han kan erklæres rask.

    Det jeg især har tænkt over de sidste dage er dog forskellen på frygten for at miste sit barn, og det at ens barn/ børn skulle miste en.

    At et barn dør er dybt urimeligt og uden mening, men barnet har fået fred. Et barn der mister sin mor er ligeså urimeligt og uden mening, men barnet skal leve med sin sorg.

    Jeg håber ikke at det er for hårdt at skrive det, nogen gange er de tungeste ord, dem der aldrig bliver sagt.

    Jeg ønsker jer al held og lykke.
    Jeg håber vi mødes på en solrig station, hvor vi er blevet klogere på livet.

    Mange tanker til dig og familien

    Kathrine

  85. Hei kjære deg! Kom inn på bloggen din via Lullaby, jeg har vært så vidt inne her før, men nå i formiddag ble jeg sittende å bla meg tilbake i arkivet og kose meg med mange flotte innlegg. Så trist det er å lese at du har blitt syk. Jeg kommer til å følge deg videre her, og jeg ønsker deg alt godt fremover. Det ser ut som du har en flott familie rundt deg, og jeg håper de passer godt på deg.
    Det er vanskelig å sette seg inn situasjonen din, men jeg kan forestille meg hvor hardt det er å få en sånn beskjed, kanskje særlig når du er så ung og har små barn. Mange gode tanker til deg og din familie.
    Klem fra Ellen

  86. Åh hvor er det bare uretfærdigt! Ønsker for jer I snart er ude på den anden side, hvor alt er godt igen.

    Mange tanker fra Tine

  87. Kæreste Christina.
    DU fantastiske, modige, åbne, ærlige, kærlige, omsorgsfulde og helt igennem smukke kvinde.
    Jeg sender lys og mod til dig. Gør dig stærk for din egen skyld.
    De kærligste tanker
    Rikke.

  88. Puh…Der er ikke mange ord, som er så grimme som cancer..
    Jeg har ingen skjoldbruskkirtel..Har ikke haft en i mange år..Jeg kom også godt igennem, men man har lov at være bange, ked af det, og bande det hele af h…… til..

    Jeg er sikker på, at du nok skal klare den store udfordring, fordi du har så meget at kæmpe for. Og jeg er sikker på, at du kommer godt igennem..Af og til klarer man mere, end man tror man kan..

    Jeg vil ønske dig alt det bedste, og gode og sunde tanker fra mig, som fik sæbe i pose – for længe siden..
    Mange tanker fra Birthe

  89. Puh…Der er ikke mange ord, som er så grimme som cancer..
    Jeg har ingen skjoldbruskkirtel..Har ikke haft en i mange år..Jeg kom også godt igennem, men man har lov at være bange, ked af det, og bande det hele af h…… til..

    Jeg er sikker på, at du nok skal klare den store udfordring, fordi du har så meget at kæmpe for. Og jeg er sikker på, at du kommer godt igennem..Af og til klarer man mere, end man tror man kan..

    Jeg vil ønske dig alt det bedste, og gode og sunde tanker fra mig, som fik sæbe i pose – for længe siden..
    Mange tanker fra Birthe

  90. Kære Christina,
    Ord kan ikke beskrive, hvor frygteligt jeg synes, at dette er for jer. Det er som at råbe under vand, ikk? Man vil bare væk, glemme, slå en streg over, stille tiden tilbage – før. Ingen kan forstå, hvordan det er, hvordan det føles. Det er bare om at hænge i, forsøge at huske at få det bedste ud af hvert eneste øjeblik. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du kommer igennem dette.
    1000 tanker Didde-Louise

  91. Kære Christina. Hvor er jeg ked af at høre at det skulle vise sig at være cancer. Det er godt nok en barsk omgang. Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.
    De varmeste tanker fra mig.
    Marie-Louise

  92. Hej med dig. Har fulgt din blog i rigtig lang tid, og vil bare sige at du fortjener al mulig held og lykke, for ja…cancer og familie hører ikke sammen.

  93. Kære kære Christina

    Øv, hvor uretfærdigt! Altså, det er ikke til at bære, at du skal igennem det. MEN jeg er ikke i tvivl om, at du klarer det, og at du bliver helt rask! TAK fordi du er så åben og er så god til at sætte ord på smerten. Det får os andre til at vågne op.
    De varmeste tanker
    Signe

  94. Hold fanen højt! Tag en dag ad gangen, nyd dit liv, dine børn, din mand, ja – count your blessings Christina. Nemt at skrive, alt det her, når man ikke er i dine sko, men ønsker dig SÅ meget GOD BEDRING!
    Kh Marianne

  95. Kære Christina.

    Jeg er en af de mange som følger med i din blog og er ofte blevet inspireret af dine fantastiske syprojekter. Jeg ville bare ønske dig rigtig meget held og lykke, for selvom jeg ikke kender dig så kender jeg følelsen af, at blive bange for ikke at kunne være til stede for mine børn. Så igen-held og lykke, og jeg ønsker dig og din familie alt det bedste.

    Mvh. Ragnhildur

  96. Kære Christina
    Jeg sender dig de allerbedste healende tanker og lys!
    Det gør mig meget ondt at høre om det, du og din familie skal igennem.
    Tak fordi du deler så hudløst. Du er et smukt menneske, og du skal nok blive helt rask igen!
    Kh Rebecca

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *