Navlerpilleri i det lille hjem. Det er ok, ikke? Bare ungerne hygger sig!

Nu starter de fede tider for ungerne. De begynder at få mere og mere ud af hinanden og det rører mig dybt, når jeg kan fornemme på Alfred, at hans hjerte springer over, når han hører lyden af begge sine søstre. Han kan ikke sidde stille, vender og drejer sig for at høre, hvor lyden kommer fra.

Specielt de to små får rigtig meget ud af hinanden.
Ida og Alfred var i bad sammen forleden og det var hylende morsomt at sidde udenfor og kigge med. Der er noget særligt, når man oplever sine unger sådan. Nu hvor Alfred kan kravle og komme op at sidde undervejs – hans verden er blevet kæmpestor – så er han blevet meget mere interesseret i Ida. Her er de i bad sammen for første gang, hvor Alfred ikke behøver en hånd i nakken. De skraldgriner og krammer konstant.

Dagene herhjemme er lidt trælse i øjeblikket – hvis jeg skal skue fra min egen lille navle. Jeg er stort set ikke sammen med Alfred – jo hvis jeg smider mig på gulvet med ham, hvilket jeg ikke gør ret længe af gangen, da han kravler over mig, begraver hovedet mod min hals og små-river med sine små fingre. Det gør ondt og hiver i mere end blot mit operationsar. Jeg hader det. Jeg er glad for at det går den rigtige vej, men jeg kan fornemme på lille manden, at han efterhånden godt ved, hvor han skal rette henvendelse, når han har brug for en voksen. Jeg bliver nød til ind i mellem at vende mig om, gå ud af rummet eller lige trække vejret dybt for at hente “forståelse” ind i mit sind.

Heldigvis får jeg hentet lidt kærlighed ind med pigerne – Ida kom ind i morges og ville lige putte lidt inden hun skulle i børnehave. Hun faldt i søvn med sin hånd i min…. Suk.. nu er hun hjemme – vi droppede børnehaven og nu skal hun og jeg bare tulle rundt mens de andre 3 er inde i byen.

Rigtig god dag til jer alle derude.

16 thoughts on “Navlerpilleri i det lille hjem. Det er ok, ikke? Bare ungerne hygger sig!

  1. Hvilke fuldstændig vidunderlige billeder af bror og søster! Flere af disse øjeblikke tak! Så kan hverdagens byrder bare springe på..
    Jeg har ikke været ret aktiv i blogland den seneste tid så anede ikke at du er blevet opereret. Hvad har der været los? Rigtig god bedring og rigtig glædelig jul til dig og din skønne familie!

  2. Hej Camilla – jeg er blevet opereret i min skjoldbugskirtel. Jeg er en af de heldige der får knuder sådanne steder, som vokser ved hormonelle forandringer.. ikke noget alvorligt, men stadig en temmelig dum operation.. Og tak ven – rigtig god jul til jer også.. ps… dine billeder – de er så smukke!

  3. Av for den da! Så har den stået på is og kolde drikke en tid? Håber den er iorden til flæskesteg eller and juleaften!!
    Tak skal du have mht. billederne. Er jo bare tosset med at knipse – ligesom du selv!
    Har lige et spørgsmål. Hvordan laver du de der underkategorier øverst på din blog… Jeg kan ikke rigtig hitte ud af at lave dem!

  4. Dejlige børn altså! Kender godt senariet herhjemme fra. Silje kan få sin lillesøster til at smile og lyse op i øjnene som ingen af os andre kan, og det er FANTASTISK.

    Dejligt du er i bedring, omend det er svært ikke at kunne lade Alfred tumle og trykke sig mod dig som før.

  5. Nogle lækker muser du har der.
    Du skriver Oftes så rammende Godt – det er befriende at læse dine indlæg når man sommetider selv ikke ved hvilke ord man skal sætte på!
    Håber snart at du kan voldmuller Alfred igen – for sådan er det nu bedst!

  6. Åh. hvor se de dejlige ud! Jeg længes lidt mod de tider, da ungerne var så små. Nu slås de, kan en hulens masse bandeord og ser skøre videoer på youtube. Og hvis de går i bad sammen, handler det hele om røv og diller! Ja ja, to drenge…
    Rigtig god jul, Christina:)

  7. Det er nogle dejlige billeder af dine to små i bad. Det er (var) altid en stund fuld af ro og tid til at betragte, når de små sad i baljen, alene eller sammen med en masse mærkelige badeting; en grydeske, en plastikbøtte o.l. Man kan sidde sådan helt tæt på og i stilhed følge deres leg og glæde.
    Og lige om lidt er du klar igen. Til at bære og nusse og mase med Alfred. :-)

  8. Nåååå – hvor skønne, skønne billeder… ja, de bliver så dejligt store, på den gode måde, at de pludseligt kan have noget ud af hinanden 😉 så smukke og dejlige børn I har…

  9. Tusind tak for den skønne, skønne pakke jeg netop har modtaget fra dig! Lige i øjet var den! Og hvor er jeg glad for at høre, at hjertet også faldt i god jord hos dig :-)

    Og slap så sgu da lige fuldstændig af, nogle fantastiske billeder! Hvor er dine unger bare dejlige!
    Jeg håber at denne frustrerende tid, hvor du ikke kan gøre alt det, du gerne vil, snart ophører. Jeg har selv prøvet noget lignende, så jeg ved nogenlunde, hvordan det er, og kort sagt, så er det sgu noget pis!
    Rigtig god bedring til dig :-)

  10. Nøj hvor er de kære, når jeg ser sådan noget så kan jeg slet ikke vente til Anker skal være storebror- engang! For han skal lige nydes lidt mere inden den næste;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *