..

Kender I den tid, hvor det hele går for stærkt og man fylder i hovedet af alt for meget, så man er ved at sprænges?
December er lige netop den tid, hvor man får forspist sig.
Jeg har også forspist mig – og er ved at revne. Det er ikke chokoladen i weekenden, der er årsag til mit overforbrug – selvom at jeg fik indtaget alt for meget.  Det er mere alt det omkring vores december, der kører for stærkt, så jeg ikke kan følge med.

Jeg vågnede op i morges med en følelse af at have forspist mig og på vej til en jule-udpumpning. Jeg kan vitterlig ikke følge med. Der er momenter, som jeg bliver nød til at lette, inden jeg koger helt over.

Ida er startet i børnehave – tøsen klarer sig så godt, men i dag bristede bægeret for hende. Propper mig lige med ømhed, kedafdethed over at sige farvel til et grædende barn. Et opkald lettede lidt – hun var i gang med legen igen. Og så kan hun komme hjem til middag. Den æder vi gerne – det er en periode.

Alfred har sovet røv og nøgler i nat. Snot, amme-stop og uro har plaget ham i den grad, så jeg ikke har haft chancen for at gøre ham nogenlunde tilpas. Den desperate følelse i maven voksede med at timerne gik – så jeg måtte vække H. inden jeg i desperation fik lyst til at kaste Alfred ud af vinduet. (Fatter ikke hvordan man holder ud og vinder over kolik i en familie). Jeg tænker og propper mig som en Foie Gras gås med dårlig samvittighed.  Slår mig selv i hovedet over, hvorfor jeg ikke havde det overskud på de sene timer, så jeg ikke fik den følelse i mig. Den er rædselsfuld – dét at man bare ønsker at ungen skal holde KÆFT ellers!?
Alfred sover nu – han er glad igen.. Det er bare så satans træls, at jeg ikke har mulighed for at give ham det han ønsker.

Jeg er ved at trappe ud med amningen, da jeg skal ind og opereres d. 15. december. Det er ikke alvorlig i den forstand – jeg er blot en af de heldige, hvis skjoldbugskirtel flipper ud ved påvirkningen af graviditetshormoner. Jeg skal have fjernet hele kirtlen, da der sidder to knuder, der er ved at overtage pladsen, så mit stoftskifte går agurk. Det betyder et par dage indlagt – væk fra børnene. Ingen løft i en sum tid og måske et dræn fra halsen. Så går det jo ikke med Alfred liggende ved brystet.
Det gør ham lige nu ulykkelig om natten — for nu er der snart ikke mere mælk tilbage. Han bliver rasende, når han ikke kan falde i søvn med den pose langt nede i svælget – og når der så heller ikke bliver tanket godt op, så mugger han. Han skal til at lære at falde i søvn selv nu. Av…

Det er dyreplageri at tvangsfodre dyr. (Måske det er sådan at være mor med overflod af følelser).

Hvad med store sylfide Marie? Selvhjulpen, dygtig og sej? Hun er der jo også med sit ikke?!

Det hele kommer også bare oveni hinanden lige nu. Juletid, gaver, børnehave start, ammestop, sygdomsforløb – altså – jeg har ikke tid til det. Jeg vil ti gange hellere koncentrere mig om hyggen, gruppekram, glade børn, det ønskede overskud og alt muligt andet fedt jeg hellere ville tilføje listen.

Hvorfor er det lige, at  jeg sidder og små-gylper ud på bloggen?
Det er nok lidt vigtigt at blive minde om, at der ind i mellem skal prioriteres. Ikke en af mine spidskompetencer.
Den her følelse af, at være fyldt til randen er ikke ideel. Mange af irritationsmomenterne bliver visket ud efterhånden; Ida bliver glad i børnehaven, Alfred vender sig til ikke at være så tæt spundet sammen med mig om natten, sidst i december er jeg på benene igen, der bliver tid til alt det sjove. Men det er vigtigt at jeg lige stopper op og får sorteret det fra, der er nødvendigt, for at komme over hullerne i vejen. Der skal prioriteres og sorteres, så jeg kan trække vejret igen.

Der bliver nok inden længe en periode på bloggen, hvor her er lidt stille. Måske starter jeg op på en frisk med en helt anden tilgang til Rappedikke. Lige nu vil jeg drosle ned og springe over udfordringerne og nyde den søde juletid, så prioriteringsfixeret som jeg nu kan være.

God dag derude

8 thoughts on “..

  1. Søde Christina… jeg har sagt det før, og nu RÅBER jeg det lige igen ! PAS nu på dig selv !! Du er det vigtigste du og din familie har!

    Træk vejret dybt ind og sæt dig ned og luk øjnene imens Alfred sover. En dag af gangen og så skal det hele nok gå – det skal det jo!

    Du er i mine tanker!
    Kram fra Mia

  2. Pyha – bliver helt forpustet….
    Hvorfor sætter vi så høje forventninger op for os selv? Hvad er det for et (juleglans)billede, vi skal leve op til?
    Vil til enhver tid anbefale Eckardt Tolle´s “Nuets Kraft” – så falder skuldrene bare HELT ned!
    Vær i det! Nuet!
    Et ordentligt decemberknus herfra :-)

  3. Søde rare Christina..
    Jeg kan kun tilslutte mig Mia´s ord!
    Skidt med om julen bliver helt perfekt, det vigtigste i din verden er dig og din familie alt det andet når man nok, og hvis ikke.. er det p**** lige meget!
    Man kan trøste sig med at alting nok skal gå.. det kan man bare ikke bruge til ret meget lige nu!

    Pas på dig selv og dine, giv dine smukke børn en krammer.. og din mand også.. og lad alt det andet flyde..

    Kram fra Berit

  4. Efter mine to fødsler fik jeg også opereret skjoldbusk-kirtlen. (Fik fjernet den ene side af skjoldbrusk-kirtlen).
    Så hvis det er til nogen opmuntring, må jeg lige fortælle at jeg havde en god oplevelse på OUH. Jeg har det fineste ar, som ingen lægger mærke til – og jeg skænker det heller ikke en tanke.
    Hvis der er noget du har lyst til at spørge om, skriver eller ringer du bare.
    Hilsner fra Helle.

  5. Kan kun tilslutte mig alle de andres kloge ord. For satan hvor er det også bare en hård situation, du/I står i lige nu, og jeg forstår alle dine frustrationer!
    Selvom om det sikkert ikke hjælper en disse, sender jeg dig en masse tanker!
    KH Dorthe

  6. Jeg ved det godt – jeg slapper af 😉
    Det er bare så svært at følge med til tider…

    Helle – jeg har faktisk været operationen igennem før, så jeg ved godt, hvad der skal ske.. det er bare sådan en dum tid… heldigvis – jeg glæder mig til at kunne sove ud ude på sygehuset… (so very nice)

  7. Jer er overbevist om at du ikke er den eneste der føler sådan Christina, langt fra, alt det du gerne ville indeholde i dette øjeblik på dette sted føler du at du mangler, fordi dit overskud langsomt men sikkert er spist op i den pressede situation du er i lige nu og dårlig samvittighed er det værste du kan fylde dig selv med.

    Som du rigtigt nok slutter med at skrive, du er nødt til at tage hensyn til dig selv, være bevist om dine egne behov og efterleve dem, ingen i din familie incl. Dig selv har glæde af dårlig samvittighed, det får dig bare til at følge dig mindre betydningsfuld, hvilket bestemt ikke er tilfældet, tværtimod du har allerede præsteret meget og kun ved at lytte til dine egne følelser og efterleve dem finder du overskuet igen.

    Dejligt at læse at du fokusere på resultatet sidst i dit indlæg.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

  8. Uha jeg ved hvordan du har det, vi var igennem natteroderiet med barn nr. 2 og jeg var ved at blive vanvittig. Min søde sundhedsplejerske opfordrede mig til at sende ungen på ferie i et par dage, så jeg kunne få sovet så jeg blev klar til “kamp”. Jeg følte mig som en total fiasko, der ikke kunne klare at passe mit eget barn, men jeg valgte alligevel den løsning og det blev et vendepunkt for os. Det er ikke sikkert at du kan bruge det til noget, men jeg håber det for dig ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *