Ord der smager

Når jeg sidder hjemme foran pejsen med stearinlys, hyacinternes duft og puderne velplaceret i sofaen – kan jeg godt brække mig over den perfektionisme, der lyser ud fra rammen om det “perfekte liv”.
Vi er ikke perfekte – overhovedet. Selvom at det er dét, vi gerne vil fremstå som. Her er jeg – jeg er overskuds-mor, får bagt til madpakkerne, handlet stort ind, lavet madplaner, leget med ungerne, lavet lektier, strikket strømper, syet bukser og samtidigt har et kæmpe rum energi til at være super sexy mama for kæreste.
Tror du på det?
Jeg bruger i øjeblikket mine sidste halve timer på at læse i bogen “genvej til gladere børn”  som er en af de bøger, jeg har fået tilsendt til anmeldelse fra Rosinante. Bogen i sig selv er ret god. Meget af det skrevne finder jeg naturligt, i og med at jeg har læst mig til meget af det via min uddannelse og som Mor med erfaringer. 
Dog er jeg glad for, at jeg kan blive mindet om måden at være positivt sammen på – da det hele ind i mellem drukner herhjemme i travlhed, vasketøj, fritidsinteresser, gylp, bleer og lange putte seancer.
Det hele handler om måden vi er sammen på. Det komme ikke bag på os vel? Lad vasketøj, støv på hylden og beskidt service ligge og vær sammen! Bare vi er sammen. Og ordenligt, ikke sandt?
I bogen bliver der i et afsnit skrevet om kontakten mellem mennesker. Et afsnit som jeg har funderet over i et par dage. Jeg har smagt på ordet kontakt. Det smager godt – men min eftersmag har været lidt bitter.
Kontakt mellem mennesker kan opstå ved at tale med hinanden eller ved at gøre noget sammen. Enig.
Man kan også snakke sammen og være sammen om noget – UDEN at der er etableret kontakt. Enig. Kontakt er vigtig for os alle. Især vores børn. Enig.
Men hvordan går det så lige her? 
Vi er ikke perfekte overhovedet! Glem alt om indlæg som oser af overskud og krea. Det er noget jeg bliver nødt til at poste – for at give mig selv en fornemmelse af, at det ser godt ud.
Puha – 3 børn, ingen søvn, fritidsinteresser, en 3 årig i selvstændighedsfasen, en præ-teen med Justin Bieber på hjernen, et hjem der sejler? Hvordan er vores kontakt?
Den er ikke skide god – altid
Jeg forsøger virkelig! Ud over at være træt – så forsøger jeg (se allerede der en undskyldning for ikke at være perfekt) på at være i kontakt med børnene hele tiden. Men ind i mellem har jeg sgu ikke overskud. Jeg er for træt. “mor jeg vil ha´!, mor kan du ikke lige? Wrææælllll!!! Insisterende Alfred, mælk der løber til, kartofler der koger over – ud over det vasketøj der ligger på køkkenbordet? Nullermænd der angriber alt der kravler omkring… Jeg magter sgu ikke altid at være nærværende og tilstede. 
Er jeg så en dårlig mor? Nej – jeg forsøger at være der. Gør mit bedste.. at jeg taber mit hoved ind i mellem…undskyld undskyld… er jeg den eneste der kan finde på det? 
Der er da en grund til at Ida som 1,5 årig kunne sige for hevede (helvede).
Nuvel – nu skal I ikke få det indtryk af, at den bog bringer noget dårligt med sig. Rent faktisk har det været godt at se tingene lidt udefra. Som I kan se, så har det bragt mange tanker med sig, at læse den bog. Kan varmt anbefalde den!
Jeg har lige været til svømning med Alfred. Han elsker det. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg ser hans glæde med vand sprøjtene omkring sig. Vi har været i så god kontakt i dag. Om lidt skal jeg være i så god kontakt med Marie, der kommer tidligt hjem fra skole! Ida henter vi efter lur i dagplejen – uha kontakten kommer på prøve – men den vil være der. Det har jeg besluttet!
Min samlever? Ømmm – gad vide om han ikke kommer i tvivl ind i mellem – om der er kontakt? Hvis han har betænkligheder – vil de været berettiget. Jeg har stemplet ud til den tid han kommer hjem fra job – der er jeg træt og flad. Der har jeg aller mest lyst til pause. 
Gud fri mig vel at blive mødt af et menneske, som er fysisk til stede, men psykisk gået i seng. “Beklager Skat – hvis du læser dette her” .

Jeg glæder mig til at få den gode smag i munden igen. Jeg er sikker på, at bitterheden forsvinder og sødmen kommer igen! Kontakt? Vi kan ikke være perfekt hele tiden. Og det er ok… tror jeg!
(Selverkendelse? Nej jeg har haft en fantastisk weekend med mine bedste veninder på Popop´s fantastiske marked – det er et boost der vil noget!)

23 thoughts on “Ord der smager

  1. billeder og ord er så nemme at manipoler med …

    perfekt !!! hvad er det ?

    en god mor … det ved man først når ens børn er blevet voksne ..

    som mor til 5 børn har mit overskud i mange år været på 0 og jeg er glad for at min mand har kunne holde mig ud i 10 år ,det er sku flot for jeg har ikke være der for ham altid … at fordele min tid ud på de 5 er en kunst og tit har jeg bare lyst til at løbe langt væk ,men nu har jeg jo fået dem ,så smutter jeg ikke :)
    min søn på snart 25 år ,er et godt menneske og i en god udvikling ,så jeg ved ,jeg har gjort det godt der ,så jeg xxx finger for de næste og håber :)

    jeg har fulgt din blog længe og synes du klare det godt :)

  2. Åh hvor jeg kender alle de tanker og følelser dér. Det er sgu befriende med en blogger som tør sætte ord på alle besværlige tanker der som jeg tror vi alle sammen kender og ja herude fra den anden side af skærmen ser det helt perfekt ud hjemme hos dig og nærmere det perfekte end at gøre det allerbedste man kan, det kommer man vist aldrig (:

  3. Kontakten har helt sikkert været bedre herhjemme. Jeg tror på at den kommer igen og håber at alle herhjemme “overlever” indtil da. Mit køkkenbord ligner dit, men det er helt sikkert ryddet op inden du kommer (sådan skal det bare være. Skørt eller ej).

  4. Hvor er det befriende at der engang imellem bliver brudt ud af denne perfektionsboble. Jeg har det selv på samme måde og undre mig også tit over, hvor den trang til at ose af overskud kommer fra. Jeg tro det er så vigtigt at man er ærlig.. for ellers er det da noget af et pres man kan ligge på sine omgivelser – og hvor kan vi hurtigt udnævne os selv til fiasko, hvis ikke brødet er hjemmelavet,økoaftensmad, de “rigtige” adventsgaver er købt osvosv…
    Jeg har to piger på 2 og en dreng på 5 og hold nu op hvor kan det være hårdt.
    Måske skulle man lave nogle tilståelser som bestemt ikke er politiske korrekte.
    Jeg indrømmer: Jeg tager nogle gange en lur inden jeg henter mine børn….
    Tak for indlægget
    //Lisa

  5. Min sundhedsplejerske, der kom hos mig for godt 20 år siden, hun sagde nogle kloge ord, som jeg huskede på, når huset lignede et bombekrater, ungerne skreg og mine øjne løb over af træthed.

    Hun sagde: ” Vis mig dit hjem og jeg skal sige dig, om du er en god mor!”
    De ord har reddet mig fra et nervesammenbrud mere end een gang!!

    Det vigtigste vi kan give vores børn, er vinger. Når de bliver voksne, ser vi om de kan bære!!

    Nyd livet, dine lækre unger og din mand, så bliver alting meget lettere!!

    Lotte :O)

  6. Har lyst til at skrive tusinde ting om alting, C – det ved du.
    Men mest af alt er jeg stolt og taknemmelig over din ærlighed og din sårbarhed.
    Og med FARE for at begå overdreven hybris siger jeg nu dét som klinger allerværst; jeg Tror (tror,tror,tror,tror!) det er en fase.
    There. I said it. Skyd mig nu!

    Fordi du har små børn i rap (thø hø), fordi du ikke har fået sovet nok alt for længe, fordi du er hudløs i dit eget helbredsliv og fordi du er stærk for så mange, at du mærker skrøbeligheden ligge på lur lige under huden.
    Det går over. Også dette .Det lover jeg dig.
    Jeg tror udfordringen ligger i at finde måder at være tilstede i det, på en måde som er acceptabel. Og det tænker jeg til gengæld du er skide god til – uden at dét behøver være en fase!

  7. Hej Lotte – din sundhedsplejerske har fuldstændigt ret.. men hvorfor er det så, at vi idag tilstræber os perfektionisme? Prøv at overvej hvordan vores forældre – tidligere – der gik hjemme, hvor travlt de havde? Der så altid fint ud…

    Trine – det ER en fase… men den her fase har varet ALT ALT for lang tid nu.. jeg er skide træt af det.. træt af at glemme konstant hvad jeg har gang i… den her osteklokke er ikke sjov at brække sig i… og det ender med, at jeg bliver kvalt i lortet.. FASE FASE FASE…

    Tak – du er skøn du!

  8. Takk for at du skriver så ærlig om småbarnslivet, det er godt å lese. Jeg har selv to små og kjenner meg igjen i det du skriver. Dette er en fantastisk livsfase men også trøttende, utmattende og enerverende. Og jeg kommer helt sikkert til å savne det når det er over 😉

  9. Hvor er det dejligt befriende at læse at jeg ikke er den eneste i baljen….for pyyh hvor jeg også syns det trækker tænder ud engang imellem!! Og den dårlige samvittighed hamrer mig oftere og oftere oven i knolden, fordi min lunte og tålmodighed er kortere overfor mine 2 gumbasser pga. et eller andet lorte-stress-niveau jeg kører i på jobbet….men hey – vi er kun mennesker og det må man acceptere, selvom man er MOR og tror at man bare kan det hele på den halve tid! Så længe man gør det så godt man kan og ens unger ved at de er elsket…så kan det ik være helt skidt:-)
    KNUS til dig og TAK for at lade os se ind bag alt det “perfekte”….det er sundt for alle engang imellem:-)

  10. Hvor er det dog befriende at læse, at du også blot er et menneske:-) Det er jo faktisk rart at kunne kaste håndklædet i ringen nogle gange og bare sige: Sådan er jeg altså også og jeg vil gerne alt – både kontakten og det ryddelige hjem, men det kan jeg altså ikke samtidigt.
    Her vokser nullermændene hurtigere end jeg kan nå at fjerne dem og rodet vokser generelt hurtigere end jeg kan nå at rydde det op.
    Det er sørme svært at give plads til manden, når jeg egentlig helst vil til bunds i rodet – for SÅ har jeg tid til kontakt. Hmmm…. Jeg ved jeg lyver for mig selv.
    Tak for anmeldelsen af bogen – måske jeg burde læse den…. når jeg får tid:-)

  11. Vi har rengøringshjælp, spiser mou suppe og bruger 14 dage på at samle møbler, så perfektionen hersker ikke her! 😉 Men med mælkeigle og manglende nattesøvn er vi bare nødt til at skære nogle hjørner indimellem og bande over vi ikke er kommet længere med de f****** (fantastiske) møbler. Suk. Og var vores computer ikke brændt sammen med virus så var jeg sgu nok også nødt til at poste et glansbillede indlæg for bare at overbevise mig selv, haha!

    Pøj pøj med kontakten.:)

  12. Åh, med et hjem med 3 børn under 5 år på 92 kvm, så kan tingene bare ikke være perfekt. Og inderst inde piner det mit ordensmenneske, at jeg ikke kan ha’ et pænt, rent og ryddet hjem. Men samtidig har det vist også gjort mig til et mere afslappet menneske.
    At der er nullermænd i hjørnerne, vasketøj i halvdelen af stuen, støvler i hele entreen, madrester på voksdugen osv viser bare, at vi har et hus, der er fuld af liv.
    Men med en lille frøken på 4 mdr. der pt mener, at det er ok, at skulle ha’ mad døgnet rundt og to raske drenge med krudt i, er jeg også træt! Og bølgerne går indimellem højt, manden er forsømt og lunten er letantændelig.
    Så her i huset er kontakten heller ikke optimal. Hverken ift børn eller mand, men det er en FASE:-)
    Tak for din ærlighed:-)

  13. Jeg mærker dig, kontakten er der! Kontakt i form af genkendelighed, jeg forstår hvad du skriver om i dette indlæg.

    Her sejler det også, men nogle gange er der brug for tid/ kontakt med mand og barn, der er brug for mig tid foran symaskinen og ja så er rengøring måske ikke altid så vigtig, man skal også huske at leve livet- kontakt – det vil jeg huske.
    Tak for dine tanker:-)

  14. Det er så befriende at læse om andre, der også har udfordringer med at få timerne i døgnet til at slå til og hvor forventningerne til egne evner som perfekt og nærværende mor, kæreste, veninde med styr på alt også kan være nærmest kvælende. Tak for din ærlighed – I luv it! Skønt billede af dig og sønnike i maskinrummet:-)
    Kh Kristine

  15. Hej Christina
    Hvor kan jeg godt huske den følelse der, af total mangel på overskud i forhold til børn og især mand/kæreste.
    Men i stedet for at dvæle ved det, vil jeg sige, at man jo kommer ud på den anden side. Mine drenge er nu 7 og 10, og det giver bare en enorm frihed. Selvfølgelig kan jeg også have dage, hvor jeg mærker, at kontakten slet ikke er god, men andre dage er jeg “dejlige mor” og får store smækkys midt på munden.
    Alt blir godt:)
    Knus Puk

  16. Her nogle ord der smager..lidt af sandhed, synes jeg :)

    LIFE is what happens to you while you’re busy making other plans.
    (John Lennon)

    Vi vil det hele – helst – og lidt til. Det er du bestemt ikke ene om :) Vi spejler os i andre, det vi læser, det vi hører, det vi ser… og vores børn, de spejler sig i os! Det er noget jeg tænker meget over.. hvad det er man giver videre. Og det der med kontakten, den er ihvertfald værd at have på agendaen. Jeg tror ikke der er en ‘genvej’ til gladere børn, inderst inde ved man jo godt hvad der skal til – hvis nu man turde skrue lidt ned for egne forventninger og turde være lidt mere ‘original’, så behøvede man måske slet ikke lede efter svarene i en bog. Jeg ØVER mig hver dag på ikke, at skulle nå det hele på den halve tid.. det går rigtig godt i perioder, nogle gange går det slet ikke.

  17. Jeg tror på at samle på og glæde sig over de gode stunder og acceptere dem man er mindre tilfreds med.
    Og ikke mindst prioritere sine valg og erkende at alt ikke kan være som man synes det burde være. Man må finde en balance, – ikke mindst når man får børn :) Klart nemmere sagt end gjort. Vi vil jo så gerne 😉

  18. Du har ramt plet, lige midt i den knude mange af os har i maven….den fornemmelse af aldrig at slå helt til på alle punkter….måske skulle man lave sine egne temauger, så man måske nåede hele vejen rundt..denne uge fokus på ældstebarnet….næste uge mellemste osv.
    Tænk sig hvis man kunne ønske sig overskud og overblik i julegave ;O)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *