Det store spring

Ida skal starte i børnehave om små 14 dage. Puha det er ikke sjovt, at den lille pludselig er stor og skal til at stå på egne ben. For det er sådan jeg ser det, når vores små pus skal starte i børnehaverne. 
Jeg var nede i institutionen for at booke tid til et besøg med Ida. Jeg fik en stor klump i halsen – hold da op et forum. Mange børn, meget larm, tempo og ganske få voksne.
Alt det her komme ikke bag på mig.
Men lille Ida. Som for et år siden knap nok kunne klare legestuen uden af klistre sammen med vores dagpleje mor. Hvordan skulle hun klare sig i den nye situation? Ville de kunne rumme hende, hvis hun nu bliver utryg?
Vi har været på besøg. Ida ville ikke med hjem igen. Hun kendte 3-4 på stuen og klatrede rundt på væggen. Jeg tror ikke, at jeg skal bekymre mig. (selvom at det er svært at lade være).

Vores dagpleje mor er verdens bedste. Hun elsker vores børn, hun rummer dem alle og de har deres dage hos hende i trygge omgivelser. Alt det kommer vi til at savne. Ida kommer til at savne hende! Rigtig meget.. 
Heldigvis har Alfred fået hendes plads. Men det bliver jo ikke helt det samme for Ida.
Men måske det er sådan det er? Børnene bliver ældre og skal videre? Ida er sikkert klar. Er jeg?

16 thoughts on “Det store spring

  1. I september stod jeg i samme dilemma som dig, var Silje virkelig blevet så stor? Børnehave er en stor ting, mange børn, nye ting der skal læres osv osv.

    Bekymringere var der ikke behov for, for mit vedkommende, for Silje vil aldrig med hjem: “Mor, vi leger altså lige…” Og nå, ja så har hun lært at moone af Mathilde på 4…

  2. Pyha ved (nogenlunde) hvordan du har det lige nu, for min store dreng på 2 skal til at i vuggestue! Om 14 dage.. Bider negle af bekymring… Held og lykke med det – det skal nok gå! (Siger jeg, men tror jeg selv på det hihi)… 😉

  3. Skønt at hun er blevet så stor at det nu er hendes tur til børnehaven. Kan godt selv huske det dengang mine skulle starte i børnehave. To af mine piger fik lov at gå i børnehave et halvt år sammen og på samme stue . Det var trygt.
    At din Alfred får Idas plads er da bare så skønt. Både for jer og for dagplejemoren. I kender hende jo i forvejen. Det er også trygt og jeg er helt sikker på at det nok skal smitte af på Alfred.

  4. Uha jeg kan sagtens forstå alle dine tanker.. heldigvis er der et helt år til vi skal tænke på det her, men det går bare så hurtigt lige nu! Jeg håber da, at JEG når at blive klar – for selvom jeg er sikker på min dreng vil savne sin dagplejemor, så er jeg også mindst lige så sikker på, at børnehaven vil være en fest for ham :-)

  5. Åhja, husker det så godt! Det næste chok kommer, når de skal starte i skole, og man opdager at dørhåndtagene sidder i normal højde, og at hele skolen ikke er rammet ind med hegn 😉

    Det går så stærkt med dem, at et moderhjerte umuligt kan følge med 😉

  6. Ååååh jeg kan følge dig i ALT du skriver! Kalle startede i børnehave i onsdags, og jeg har være ved at hyle over det hver dag i flere måneder. Jeg synes det er SÅ grænseoverskridende! Det går heldigvis rigtig godt, han synes det er spændende og har også virkelig brug for de nye udfordringer osv. osv. Det ændrer bare ikke rigtig på at jeg har helt ondt i maven over alt den hårde hud min lille følsomme dreng skal til at udvikle, for at kunne være en del af det sociale regelsæt i sådan en børner.
    Men, nu har jeg jo været med i børnehaven et par dage, og det har været en stor oplevelse at se ham gå til opgaven med krum hals, og stålsikker selvtillid. han kan jo meget mere end vi tror! Jeg er bare fuld af imponade og stolthed over ham. Og også lidt fuld af klump i halsen;-)

    Nå det blev lidt langt, ville egentlig bare sige at jeg ved præcist hvad du mener:-)

  7. Suuuuk – jeg føler med dig og moderhjertet. Øglen skal nemlig også begynde i børnehave om 14 dage, og jeg tænker nøjagtigt det samme som dig. For lige så ballademager-agtig den lille Øgle kan være derhjemme, ligeså følsom og tryghedssøgende kan hun være, og jeg kan slet ikke bære tanken om, at det måske ikke bliver opdaget i børnehaven, hvor der er færre voksne, hvor børnene er større og hvor tempoet er markant anderledes end i hendes trygge, rolige vuggestue.

    Jeg forsøger at mane mig selv til besindighed, og allerinderst inde ved jeg jo godt, at det er godt for hende at komme af sted og over til nogle børn, der kan udfordre hende mere end de små i vuggestuen kan. Og hun er klar! Men som du også skriver; er JEG?! 😉

    Held og lykke med opstarten, i øvrigt. Og bliver det alt for slemt, kan du så ikke smide den smukke smukke Ida (shit, nogle gode billeder!) i Øglens børnehave? Så kan du og jeg mødes og sidde og bide negle og drikke kaffe, mens vores unger drøner rundt og har en fest? :-)

  8. Selvfølgelig klarer du og hun det ;0)
    Kan bestemt godt huske det… tænk vores ældste flytter måske hjemmefra om et års tid – kan slet ikke holde ud til at tænke på det … ;0)
    Super lækre billeder – smukt lys og kær tøs ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *