Et glimt af advent – et skridt nærmere jul. Vi har lavet vores advents dekoration. Det var i år ikke et kæmpe projekt. Et af vores brænde stykker er inddraget.
Jeg havde ellers købt grankrans og har også et fad, jeg normalt bruger og oceaner af gran i haven – men jeg havde i år mere lyst til at lave den lidt mere rå og naturlig.
Jeg har udover brugt kævlen: 4 bloklys, 4 søm og 4 snemænd med tal fra Medusa.
Der er noget med denne her dag! Denne her tid!
Det triste vejr udenfor – regnen på ruden – duggen på vinduet, stearinlys, julehjerter, ild i pejsen, ungernes latter – den smittende glæde. Der er noget særligt med denne her tid.
Jeg elsker julen – det gør jeg altså… Jeg har småsunget hele eftermiddagen, klippet, klistret og pyntet vores hjem med hjemmelavede røde hjerter, flagranker og dimser og dutter. Henrik har leet af mig og rynket brynene.. hvad er der med mænd og julepynt?
Hvad han ikke ved er, at han i år SKAL lege julemand… (den der ler sidst ler bedst!)
Flot adventskrans! Og ja, det er en skøn tid vi er på vej ind i – lysene, forventningerne, hyggen, familiesamværet, duftene, musikken etc. Det er altså noget helt særligt :-))))
Årh hvor ser det bare mega hyggeligt ud! Er vild med Idas udtryk.
KRAM
Det ER en dejlig tid 🙂
Kan rigtig godt li’ din advents dekoration! Og er helt enig i det er en dejlig tid 🙂
Håber juletiden bliver endnu skønnere, når du ser at du har vundet en give away hos mig:-). Tillykke med det – Du mailer mig bare din adresse. Kh. Louise
Den ser super ud, din adventskrans. Rustik og hyggelig. Super idé. Og ja, hvad sker der for mændene og juleriet? Jeg tænker, om det mon er fordi det starter tidligt, og de synes, at der er laaaang tid til the real thing. Ved det ikke. Men synes lissom godt, at de kunne lade som om…. ik’?