Man skal huske hvor det hele begyndte

Kender du det, at det pludselig går op for dig, hvordan det hele sejler afsted og du sidder som tilskuer til dit hverdag og ser en scene, som du slet ikke kan forholde dig til?

Forleden dag, hvor der bare var travlt og pulsen var i vejret, fik jeg stort set ikke taget mig selv alvorligt – men i stedet kæmpede med Alfred, som af en eller anden mærkelig grund bare græd og græd. Han sov i mine arme, vågnede hvis jeg lagde ham fra mig – endte med at klynge ham op i hjørnet af lænestolen i stuen, hvor han endelig faldt i søvn for en times tid. I mellemtiden kunne jeg lige nå at få samlet vasketøj sammen, hænge nyt op, overveje om jeg gad lave madplan – alt der lige lå foran mig, som en sort sky.

Vi sidder midt i den aller hårdeste små-børns tid. Vi har Marie – heldigvis selvhjulpen og dygtig, men med en smule præ-teen tendenser, 2 små børn, som virkelig kræver hver sit.

3 børn. 

Smag lige på det! Jeg elsker mine børn, tvivl ikke på det! Men jeg kan love jer for, at det går stærkt. Jeg er fra en familie, hvor vi var to søskende. Med 10 års mellemrum. Så jeg elsker, at her er børn, at der er plads og det er vores prioritet, at vi kan kalde os storbørns familie. Men der er f.. knald på!

Da jeg sidst på aftenen forleden dag fik kigget mig i spejlet, så jeg en kone.. Normalt ville jeg betegne mig selv som en pige; har stadig et barnligt ydre, er lille og frisk. Jeg var slet ikke frisk at se på. Jeg havde sorte rander under øjnene, krøllerne sat i en løs knold, pasta/kødsovs pletter ned af blusen, mascara klat i øjenkrogen og iført slidte joggingbukser på. FOR F… det var slet ikke mig. Lige netop dér så jeg mig selv udefra!

Det er ikke altid fedt at være tilskuer til sit eget liv!

Jeg har tænkt over det tidligere. Det her er ikke kommet som et chok for mig! I sidste uge tog jeg mig lidt sammen. Gjorde lidt ud af mig selv – tog mig ud, som jeg siger.. Jeg havde det fantastisk – havde overskud – tror desværre bare ikke at Manden så det. Det er jo dét, der er essensen.

Det er ikke kun mig, der har travlt. Det er vores liv lige nu. Arbejde, barsel, to små børn, fritidsaktiviteter, sygdom, vasketøj, nullermænd, madplaner og indkøb og tra la la.
Manden er mindst lige så smadret som jeg!
Igår gik det på for mig, at jeg havde gået en hel dag rundt med hvide skjolder på min sorte t-shirt. Jeg havde ikke opdaget, at mælken havde lækket og skabt sorte hulahop-ringe om mine boobs. Ikke særligt indbydende! Men en del af hverdagen!

Vi kører derudad – samler ind til næste dag – og videre derfra. Vi ser stort set ikke hinanden, vi når ikke at vende andre ting end den førnævnte remse. Familie livet er knald hårdt, det er sjovt, det presser tårer ud, det får taget til at lette, uden tvivl. Vi savner hinanden – tiden, hvor der lige er 10 minutter til et kys.

Ind i mellem skal man lige minde sig selv om, hvad det startede med!
(Og minde sig selv om, at den tid kommer igen).

16 thoughts on “Man skal huske hvor det hele begyndte

  1. Hæng bare i, Christina. Du er ikke alene…og man kan bare ikke være lykkelig og overskudsagtig hver dag, men i små øjeblikke kan man godt, hvis bare man husker at være i nuet og nyde det, når det er der. KH Hanne

  2. Hvor er det bare dejligt at høre at man ikke er den eneste mor der render rundt med mørke render under øjnene og hår der ligner l**t og alt det. Jeg har selv 3 børn, den ene på 5 og 2 små på 15 og 3 måneder. Så der er også stress på herhjemme. Og hvor jeg også bare savner at sidde og kysse med min kæreste i stedet for at vi skal sidde i sofaen og falde i søvn til fjernsynet, inden klokken er blevet 9 om aftenen. Det er hårdt, men jeg ved at på et tidspunkt, der kommer kærestetiden tilbage, og alt det hårde arbejde med ungerne, det giver tifoldigt tilbage. Det erfarer jeg heldigvis med min søn på 5år. 😀

    *Lærke

  3. Kan så godt følge dig og føler virkelig med dig. Fordi fuck hvor er det bare hårdt, selvom det også er skønt. Jeg har kun et barn, og jeg synes det er kæmpe hårdt til tider. Lige nu kæmper vi med eftervirkningerne fra 5 måneders vaccinationen, som betyder næsten ingen søvn i løbet af dagen, mig der vandrer rundt i grå joggingbukser med hængerøv og trænger til at komme i bad, hår der klasker osv.
    Sender dig en masse tanker!
    KH D.

  4. Som mor til 3 børn med 3 års mellemrum, vil jeg bare sige til dig :

    Hold ud! Hæng i! Bliv ved!

    Der kommer snart et tidspunkt hvor du igen har overskud til dig selv og hverdagen.

    Kærlig hilsen Signe

    ps. selvfølgelig så han dig selvom han ikke kommenterede det.

  5. Jeg husker godt hvordan det var med 3 små børn på 3, 13 mdr og 0 mdr.og med meget lidt tid og overskud til de voksne. Nu er børnene 26, 23 og 22, store og dejlige, og den ældste ( som hedder Ida ) har fortalt ,at hun kan huske, at når vi kørte i bil, så sov jer efter 5 minutter. Men kærligheden holdt og nu nyder vi hinanden i fulde drag og alt den kærlighed børnene fik/får kommer mange gange tilbage, så hold ud !

  6. et eller andet sted er det dælme fantastisk at du indrømmer alt det som mange ikke tør sige højt, for der er sgu dage hvor man bare ønsker sig helt langt væk…
    Har selv tvillingedrenge som er godt 9 år nu, så vi er ovre alt det hårde arbejde, og dengang de blev født havde vi også lige 2 teenage sønner som bare aldrig fik tid nok. Vi var så skide heldige at vi havde en dejlig mormor der havde overskuddet til at tage vores 2 vidunderlige (men meget tidskrævende) guldklumper engang imellem så vi fik lidt kvalitetstid med de store og engang imellem også bare med hinanden som kærester, det er altså bare guld værd, jeg håber at i også har den mulighed, for selv om man elsker sine unger og man bare ved, at det bare er en tid, så er det altså så vigtigt at man husker hinanden har bare engang imellem en total børnefri aften og nat, hvor man kan hygge om hinanden og mindes de tider hvor tiden var der, også gør det bare de dage hvor randerne hænger og pletter på tøjet allevegne meget nemmere, at komme igennem… håber det virkelig for jer, for det er altså vigtigt at huske….

  7. Hos os er de også ved at være store nu men tiden er der ikke blevet mere af alligevel – husk dog at nyde de små øjeblikke ♥♥
    hilsen en mere mor-til-tre ;0)

  8. Lige præcis!

    Man skal huske, hvor det hele startede, og hvad det hele startede med. Storfamilien var ikke kommet til, hvis ikke det hele startede med kærlighed, to-somhed, gensidig respekt og tillid… og endnu mere kærlighed.

    To-somheden kommer tilbage igen …. snart :O)

  9. Spot on! jeg skal tit huske mig selv på at nyde mit liv, selvom jeg synes det er hårdt. Jeg er en lykkelig mor til to, kone til en, studerende pandabjørn, der drikker meget kaffe, slurp!

  10. Pyhh Christina !! Nu kommer jeg over til dig om lidt, banker lige lidt “pas nu på dig selv og hinanden” ind i dig der !!

    Og lad så de nullermænd ligge – helt stille!!

    Vi ses snart!
    Smil fra Mia

  11. Godt skrevet – lige præcis det jeg har tænkt/oplevet i sommers…

    Var på camping(hvem f… gør det med tre børn på 4, 2 og 9 mdr) i en lille hytte med kun et rum, ingen vand og wc… En morgen kiggede jeg mig selv i spejlet i wc bygningen, jeg var lige ved at græde – jeg lignede l..t (det beigefarvede bruseforhæng i baggrunden hjalp heller ikke ligefrem), ikke at jeg nogensinde har været supermodelmateriale, men “det” var væk, det lille glimt i øjet, som kunne gøre det op for manglende figur/højde mm. Jeg var væk og tilbage stod en meget træt og meget sur mor til tre og endnu mere sur kone til en. Jeg hanker op i mig selv og vil forsøge aldrig at miste glimtet (glimtvis forsvinder det dog, f.eks. når jeg er klistret ind i gylp, havregrød mm).

    Hang in :-)

  12. Det er rockerhårdt at have små børn! Dit indlæg rammer plet! Det er i DEN GRAD kommet bag på mig hvor hårdt det er, og jeg prøver hver eneste dag at huske på at nyde, og tænke på at tiden smuldrer mellem fingrene på en, og at børn vokser sig store alt for hurtigt! Men den der kærestetid/voksentid midt i den kaotiske hverdag, den er rigtig vigtig, det SKAL der bare være tid til:-) Og tænk sig engang, jeg har bare 1 barn, og drømmer om flere, men synes ærlig talt godt det kan virke uoverskueligt….
    Du er sej!
    Kh Ninna

  13. Jeg kjenner meg veldig igjen i det du skriver, takk for at du deler dette. Synes ofte foreldre fremstiller småbarnslivet som en idyll uten ende når de skriver om den på blogg/Facebook/o.l. Lykke til med hverdagen, og hold ut! 😉

  14. Synes jeg, som mange andre, genkender det du beskriver. Sidder lige nu med en tre uger gammel baby i armene, som i dag også har sat sig for, at han kun kan sove i mine arme. Han er også min nummer tre, og hverdagen her i vores familie er også fyldt af lige rigelig rutiner. husk hvor det hele startede – jeg er helt enig og vil forsøge at huske mig selv på det lidt oftere.

    lafemmequicoud.blogspot.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *