Vi har en stue med sorte bløde møbler. I lang tid har jeg spekuleret over, hvilke farver jeg skulle kombinere alt det mørke med så der kom lidt mere liv i stuen. Det er ikke sådan, at jeg kører farvetema herhjemme. Jeg vil ikke låse mig fast på en enkelt farve kombination, da jeg er sikker på, at jeg ville blive træt af den “turkise” genganger i puder, stearinlys etc, som jeg ser i div. boligmagasiner.

Nede bagerst i stuen crasher vi alle på en madras i stedet for at smide os i sofaen. Der ligger en bunke af store puder – der i blandt to krads-røde tudegrimme puder. De har ligget der i evigheder og skreget efter nyt betræk, men jeg har ikke kunnet finde noget godt alternativ.

Her i sommer her jeg sukket efter det fine møbelstof fra stof2000 sommersortiment. Man har kunnet få det i flere udgaver, men alligevel har jeg tænkt – der er igen meget sort i det, trods de fede striber i lækre farver.

Men den nye sending de har fået ind her til efteråret har det rigtige.. Jeg blev så glad, da jeg så de havde den her liggende. Den har en snært af indie-stemning og har de fineste farver, som lige arter sig til mit temperament! Jeg har nu prøvet det af og skal hente mere hjem, så de tre store puder kan få samme pift!

Og når nu sommeren har været så elendig, så er det lækkert med lidt solskin – indenfor! Så kan efteråret bare komme an.

Jeg er lidt vild med striber i øjeblikket. Det kan jeg ikke fornægte.

One thought on “

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *